Sparekassen ramte plet i Grenaa

EM-temaet blev taget helt bogstaveligt til mandagens Open by night.

Det var svært at overse de fodbold-glade medarbejdere fra Sparekassen Kronjylland, som i dagens anledning var blevet udstyret med holdtrøjer.

Efter overtagelsen af det tidligere Sparekassen Østjylland er Sparekassen Kronjylland nu blevet endnu større i Grenaa, og det ville medarbejderne gerne slå på tromme for mandag aften. Eller rettere – skyde på mål for. Tro mod aftenens EM-tema indbød Sparekassen Kronjylland nemlig besøgende til at skyde på måls på det opstillede målområde.

- Vores målområde var godt besøgt, og vi kan heldigvis sande, at ligesom os er mange andre i Grenaa helt klar til at følge det rigtige EM, siger Lone Breum fra Sparekassen Kronjylland i Grenaa.

Udover mål-dysten blev der konkurreret om at gætte den danske landstræners navn, og der blev efterfølgende udtrukket tre vindere i konkurrencen. Rasmus Hougaard fra Grenaa vandt hovedpræmien på 1.000 kroner, og Rene Olsen, Trustrup, og Kim Hansen, Grenaa, vandt begge en sportstaske med masser af lækkerier. Tillykke til de heldige.

- Det var en rigtig god aften ude på gaden i Grenaa, og vi håber naturligvis, at rigtig mange her efterfølgende får lyst til at kigge ind til os i Sparekassen Kronjylland, siger Lone Breum.

8. juni 2012


Cookies meddelelse