Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske – og ikke til at ske – i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne blevet mindre værd i 2018. Det skyldes en kombination af stigende politisk usikkerhed og en nedgang i den økonomiske vækst i Europa og Kina. Oveni i dette ventes en nedgang i væksten i USA i 2019. Al den usikkerhed har medført, at investorerne har ønsket en større risikopræmie for at eje aktier. 

De næste måneder bliver afgørende for markederne, da mange af de politiske events skal afklares i den periode. Enten udfoldes de til noget, der reelt påvirker økonomien negativt, og aktiemarkederne vil fortsat lide. Eller også findes der politiske løsninger, og både aktier og renter kan se opad igen. Denne effekt afhænger til syvende og sidst af styrken i det globale økonomiske opsving. Dette gør, at man som investor skal være klar over, at 2019 kan blive et år, hvor kursbevægelserne højst sandsynligt bliver ekstraordinært store i en af retningerne.

I Sparekassen Kronjylland giver vi vores bud på fem forhold, vi venter af 2019:

1.

USA og Europa går ikke i recession. I løbet af 2018 aftog væksten i euroområdet, da en række midlertidige forhold træk gevaldigt ned. Det gælder ikke mindst nye teststandarder for biler i EU, som har holdt bilproduktionen tilbage og trukket ned i tysk økonomi (½ procent i 3. kvartal). Oveni lider eksporten til Storbritannien og Tyrkiet (femtevigtigste eksportmarked). I takt med, at disse forhold aftager, vil økonomien genvinde fart. Specielt fordi den vigtigste vækstmotor, nemlig den indenlandske efterspørgsel fra forbrug og investeringer, stadig er inde i et selvbærende opsving og bliver understøttet af lave renter, stigende realindkomst hos husholdningerne, højere boligpriser og et behov for at udvide produktionskapaciteten.
På den anden side af Atlanten venter vi, at amerikansk økonomi taber fart i 2019 på grund af højere renter og mindre hjælp fra skattelettelser. Men det vigtige private forbrug, som udgør 70 procent af økonomien, vil fortsat være i fin gænge. De amerikanske husholdninger oplever en væsentlig fremgang i deres købekraft, da lønvæksten er stigende, mens inflationen er aftagende.

2.

Handelskonflikten mellem USA og Kina eskalerer ikke. Den aftagende vækst i USA gør, at timingen for en handelskrig er blevet dårlig for begge parter. Økonomien kan holde til mindre handelskrig, end tilfældet var i 2018. I det lys kontaktede Trump nok Kinas præsident Xi Jinping i november for at påbegynde de igangværende forhandlinger. På det tidspunkt var de amerikanske aktier begyndt at falde. Aktiemarkedet bruger Trump som en indikator for sin egen succes. Selvom en løsning er vanskelig, må det være muligt at finde en form for våbenhvile, der kan skubbe konflikten længere ud i fremtiden.

3.

Intet hard Brexit i 2019. Et såkaldt hard Brexit kan undgås, hvis Theresa Mays aftale med EU27 bliver stemt igennem det britiske parlament. Lige nu ser det svært ud, og et farvel til EU 31. marts uden en aftale ligger lige for. Et flertal i det britiske parlament besluttede dog i december, at hvis den konservative regerings aftale bliver nedstemt, skal parlamentet have medbestemmelse over den videre proces. Formålet er at undgå et hard Brexit. 26 konservative stemte for. Flertallet af parlamentsmedlemmerne er pro EU og ønsker ikke et hard Brexit. Her er mange muligheder: ny folkeafstemning, nyt parlamentsvalg eller udskydelse af Brexit for at få mere forhandlingstid.
Bliver det et hard Brexit, viser vores beregninger, at hvis Storbritanniens import falder med 20 procent, vil væksten i euroområdet aftage med 0,8 procent point i 2019, så økonomien vil formentlig stadig vokse.

4.

Vi får den første rentestigning i euroområdet siden 2011, og Nationalbanken følger trop. Opsvinget i Europa har været i gang i seks år. Der er skabt millioner af arbejdspladser, og ledigheden i euroområdet er faldet markant. Kampen om arbejdskraften er tiltaget, og den årlige lønvækst er steget fra 1 procent til godt 2½ procent i 2018. Over tid vil virksomhederne hæve deres salgspriser for at dække dele af de stigende lønninger. Vi venter, at det vil ske i foråret 2019. Herved vil inflationen komme tættere på Den Europæiske Centralbanks målsætning, og den kan hæve renten med 0,25 procentpoint i andet halvår.

5.

Mange virksomheder skal stadig betale for at have penge stående i banken. Mange virksomheder betaler for at have penge stående i banken. Det skyldes, at nogle banker har valgt at have en negativ rente på virksomhedernes indlån, da Nationalbanken har sat den ledende rente til -0,65 procent. Selvom vi venter, at Nationalbanken hæver renten i 2019, vil dens rente fortsat

Cheføkonom

Anders Høyer
ah@sparkron.dk
+45 89 12 24 05
+45 26 87 92 82

Uddannet Cand.oecon fra Århus Universitet med fokus på makroøkonomi, finansiering og statistik.
Tidligere ansat som chefkonsulent i Finansministeriet. Her arbejdede han blandt andet med konjunkturprognoser, konsekvensberegninger af økonomisk politik, og havde ansvaret for det overordnede samfundsøkonomiske forløb i 2025-planen.

Har undervist både på Århus Universitet og på Copenhagen Business School.


Cookies meddelelse