Optimismen blomstrer

Europa: fokus på politiske valg, men bag gardinerne er økonomien ved at opnå momentum.

Politiske valg i Europa fylder rigtig meget i medierne også i økonomisektionerne. Mens valgene stjæler dagsordenen, fortsætter det økonomiske opsving ufortrødent. I 4. kvartal 2016 var årsvæksten i BNP 1,7 procent for euroområdet. De seneste nøgletal tyder på, at opsvinget er fortsat ind i 2017 i samme tempo.

På den ene side skuffede detailsalget svagt i januar. Modsat steg humøret i erhvervslivet i euroområdet yderligere i februar, og man skal faktisk helt tilbage til foråret 2011 for at finde en ligeså stor optimisme og tro på fremtiden i erhvervslivet, som tilfældet er nu.

PMI fremstilling makro

PMI service makro2

Som man kan se på figuren ovenfor, var optimismen i februar på pæne niveauer i de fire største økonomier i euroområdet (50 er skillelinjen mellem tilbagegang og fremgang). Det gælder både i industrien og i servicesektoren. Alle landene oplevede også fremgang i både eksporten og den indenlandske efterspørgsel i 2016. Hermed står opsvinget på to ben og er dermed mere solidt.


Præsidentvalg i Frankrig stjæler fokus

Ligesom sidste år fylder en række valg meget i markedernes og mediernes bevågenhed igen i 2017. Ofte bliver det overgjort, hvor meget disse valg betyder, men helt ligegyldige er de nu langt fra. Det mest interessante valg for de finansielle markeder i 2017 er helt klart det franske præsidentvalg. Frygten i markedet er, at Marine Le Pen, som går til valg på, at Frankrig skal forlade EU og eurosamarbejdet, snupper præsidentsædet. Usikkerheden kan allerede nu aflæses i renteforskellen mellem Frankrig og Tyskland. Den er steget og ligger nu i niveauer, der ikke er set siden den europæiske gældskrise.

De seneste uger er frygten for Le Pen og hendes parti Front National dog aftaget en smule – primært fordi hendes nærmeste konkurrent Emmauel Macron står stærkere i meningsmålingerne. Lige nu ligner det dødt løb mellem de to i første valgrunde og en 60-40 sejr i anden runde i Macrons favør. Macron er ikke fra et af de etablerede partier, men har startet sit eget. Macron var kortvarigt økonomiminister under den nuværende præsident, men træk sig, blandt andet fordi han mente, der ikke skete nok.

Vi forventer, at det bliver et tæt løb, men at Macron i sidste ende vil indtage sejrsskamlen. Franskmændene er nemlig generelt glade for euroen, og en ny måling viser, at over 70 procent af dem støtter op om euroen. Mange er bange for at få deres pensionsopsparing udhulet af inflation, hvis man vender tilbage til egen valuta. Derudover har de franske marginalvælgere det betydeligt bedre end de amerikanske, så ønsket om en markant ændring er mindre. Frankrig har også et valgsystem, der favoriserer midtsøgende partier. I anden valgrunde vil både venstrefløjen og mange fra højrefløjen således være mere tilbøjelige til at stemme på Macron og ikke på Le Pen, som er fra det yderste højre.

Udviklingen i inflationen afgør renteudviklingen

Både de korte og lange renter er lave, og det skyldes primært den meget lempelige pengepolitik fra Den Europæiske Centralbank, ECB. Hver måned køber den statsobligationer for 60 mia. euro, og samtidig holder den styringsrenten på -0,4 procent. Ved det seneste rentemøde i ECB 9. marts blev det endnu engang understreget, at der skal være udsigt til en vedvarende tilpasning i inflationen op mod inflationsmålsætningen på 2 procent, før pengepolitikken begynder en normalisering.

I februar var inflationen fortsat 2 procent. Inflationen blev dog holdt oppe af markant stigende energipriser. Kerneinflationen (inflationen ekskl. energi og fødevarer) var derimod 0,9 procent i februar. Vi venter, at kerneinflationen over det næste halve år skal op i nærheden af 1¼ procent, før det bliver plausibelt, at ECB til efteråret vil udmelde, at de lader deres opkøbsprogram udløbe til december 2017. Det er den nuværende deadline. Den vil blive udskudt, hvis ikke ECB er tilfredse med udviklingen i inflationen. Vores forventninger er fortsat, at kerneinflationen vil stige hen over sommeren, og det er overvejende sandsynligt, at det vil være nok til, at ECB i løbet af andet halvår vil offentliggøre en plan for udfasning af programmet i starten af 2018. Det skal i høj grad ses i lyset af, at ledigheden er faldet markant de seneste år. Hermed bliver lønvæksten i euroområdet gradvist stærkere.

Centralbankchef, Mario Draghi, udtrykte også til det efterfølgende pressemøde, at risikoen for yderligere stimuli til økonomien var aftaget. ECB var generelt noget strammere i retorikken end ventet. Udfaldet blev derfor, at renterne steg i euroområdet, og at markedet så småt begynder at tro på en lille renteforhøjelse omkring medio 2018. Så der er grundlæggende udsigt til, at de korte renter vil være rimeligt lave et par år endnu, men man kan se slutningen af rentefesten i horisonten.

De seneste uger har generelt budt på en relativt kraftig stigning i de lange renter. Foruden ECB’s rentemøde skyldes det også, at der er blevet skruet op for forventningerne til den amerikanske centralbank, Fed. Markedet venter nu tre renteforhøjelser fra Fed i år mod omkring 2,5 for en måned siden.

Vi forventer stadig, at udviklingen mod stigende renter vil fortsætte, og vi ser det nuværende niveau som attraktivt, hvis man som boligejer vil låse renten fast i længere tid. På den måde får man også fordelen af restgældsreduktion, hvis renten som forventet fortsætter opad.

Renteforventninger:

  Sidst Aktuel +3 måneder +12 måneder
Cibor 3M -0,23 % -0,26 % -0,20 % -0,10 %
Statsobligation, 2-årig løbetid -0,61 % -0.60 % -0.50 % -0.25 %
Statsobligation, 10-årig løbetid*  0,62 % 0,43 % 0,50 %  0,90 %
Boliglån        
F-kort  -0,18 % -0,23 % -0,15 % 0,00 %
F5  0,35 % 0,25 % 0,45 % 0,70 %
Fastrente 30-årig  2,25 % 2,27 %  2,45 %  2,70 %
Kurs på 30-årig fastrente 2 % m. afdrag.  97,00 96,75  94,50  91,60

*Senest blev brugt den nuværende benchmarkobligation. Vi benytter her den tidligere.
Der er tale om effektive renter på obligationerne. Ved realkreditobligatoner er der taget højde for kursskæring.


USA: One down, two to go

Onsdag 15. marts hævede den amerikanske centralbank, Fed, som ventet renten for tredje gang inden for de sidste par år. Beslutningen skal specielt ses i lyset af den meget stærke udvikling på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden er faldet markant og bragt ned til det naturlige niveau. Det skyldes i høj grad en stærk beskæftigelsesvækst, som fortsatte i februar. Over det seneste år er beskæftigelsen vokset med 1½ procent. Den faldende ledighed har også skubbet til lønvæksten, som gradvist er steget. Det har trukket inflationen med op over 2 procent.

Den amerikanske økonomi er inde i et selvbærende opsving, hvor væksten er stærkere end den underliggende vækst fra stigende befolkning og produktivitetsvækst. Da ledigheden er bragt ned til det naturlige niveau, vil renten skulle stige yderligere for at undgå en overophedning af økonomien, hvor inflationen løber ud af kontrol. Det betyder, at Fed skal fortsætte med at hæve renten for at undgå en overophedning. Vi venter fortsat to rentestigninger mere i år, så totalen kommer på tre stigninger. Vi mener også, at der er større sandsynlighed for fire stigninger end to. 

Cheføkonom

Anders Høyer
ah@sparkron.dk
+45 89 12 24 05
+45 26 87 92 82

Uddannet Cand.oecon fra Århus Universitet med fokus på makroøkonomi, finansiering og statistik.
Tidligere ansat som chefkonsulent i Finansministeriet. Her arbejdede han blandt andet med konjunkturprognoser, konsekvensberegninger af økonomisk politik, og havde ansvaret for det overordnede samfundsøkonomiske forløb i 2025-planen.

Har undervist både på Århus Universitet og på Copenhagen Business School.


Cookies meddelelse