Cheføkonom anders høyer:

Negative renter koster virksomhederne mere end 500 mio.

 

Mange virksomheder betaler for at have penge stående i banken. Det skyldes, at nogle banker - modsat Sparekassen - har valgt at have en negativ rente på virksomhedernes indlån.

Helt konkret har de danske virksomheder betalt mere end 500 millioner kroner for at have deres penge stående i banken de sidste 12 måneder, viser tal fra Nationalbanken. Det er penge, som ellers kunne være brugt på investeringer i nye maskiner eller udvikling af medarbejdere. Faktisk er det hele 53 procent af virksomhederne, som betaler for at have indlån i banken.

Virksomhederne har behov for at have penge stående i banken til den daglige drift til for eksempel udbetaling af lønninger. Derfor kan virksomhederne ikke helt undgå at have nogle penge stående i banken. Heldigvis er det ikke alle pengeinstitutioner, som har valgt at tage en negativ rente på erhvervsindlån.

Renteniveauet i økonomien styres af centralbankerne, og for tiden har Nationalbanken sat den ledende rente til -0,65 procent. Det betyder, at hvis danske pengeinstitutter ønsker at placere penge hos nationalbanken, skal de betale 0,65 procent i rente om året. Det kunne være nogle af de penge, som danskerne har stående på deres konti i banken.

Hvordan Den Europæiske Centralbank, ECB, fastsætter den europæiske rente, er det klart vigtigste pejlemærke for renteudviklingen i Danmark. Det skyldes, at Folketinget har valgt at fastlåse værdien af kronen til euroen. Hermed skal Nationalbanken sætte en rente, der læner sig op ad den europæiske. ECB fastsætter renten efter udviklingen i inflationen (stigningen i priserne), da centralbankens opgave er at holde inflationen i euroområdet tæt ved, men lige under to procent.

Det nuværende meget lave renteniveau skyldes, at Europa blev ramt hårdt først af finanskrisen og derefter af gældskrisen i 2011. Det fik ledigheden til at stige markant, og lønvæksten gik i stå. Det betød uændrede omkostninger for virksomhederne, og salgspriserne kunne holdes i ro.

Missionen lykkedes, og ledigheden er siden 2013 faldet markant i euroområdet, og derfor er lønvæksten begyndt at stige. Hvor arbejdstagerne i midten af 2016 måtte nøjes med en årlig fremgang i lønningerne på cirka 1 procent, var lønvæksten i 2. kvartal 2018 over 2¼ procent. Det eneste, der nu mangler for, at ECB for alvor ændrer kurs og begynder at hæve renten igen, er, at lønvæksten delvist bliver omsat i stigende salgspriser. Det sker ofte med noget forsinkelse, så det er nok meget realistisk med højere inflation i første halvår 2019. Sker dette, kan virksomhederne se frem til at betale mindre for at have deres penge stående i banken.

Kommer der derimod en ny krise, eller skuffer væksten markant, så sætter ECB ikke renten op. Det vil betyde, at de virksomheder, der er kunde i et pengeinstitut, der tager negative renter på erhvervsindlån, skal fortsætte med at betale for at have penge stående i banken.


DISCLAIMER

Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 

Seneste nyt fra Cheføkonom Anders Høyer

Investering service

cheføkonom: Anders høyer

Investor hav is i maven. Historien viser, at det betaler sig.

Coronavirus har skabt uro på finansmarkederne. Ingen ved, om det tager to eller syv måneder at få styr på situationen og bragt vores dagligdag tilbage til normal igen. 

Investering

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Coronavirus skaber uro på aktiemarkedet

Det store udsving er, at coronavirus (COVID-19) er begyndt at sprede sig uden for Kina, hvor det hele startede.

Investering puljeinvest

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Trump sender renterne sydover

USA og Kina har det seneste år ligget i handelskrig med hinanden. Krigen
startede i det små, men er efterfølgende tiltaget. 

Cheføkonom Anders Høyer

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske - og ikke til at ske - i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en
skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne
blevet mindre værd i 2018.