Taler du om økonomi med dit barn?

Cirka 46.000 unge i alderen 18-30 år er registreret med mindst én anmærkning i RKI-registret.

Det svarer til 4,5 procent af alle unge i aldersgruppen. Det er et højt tal, og andelen af dårlige betalere er større blandt gruppen af unge end i befolkningen som helhed.

Stigende RKI-gæld hos de unge

De nyeste tal fra RKI-registret (Danmarks største skyldnerregister over dårlige betalere) viser, at antallet af unge i RKI fortsat er faldende – ikke voldsomt, men støt.

Men der er fortsat mange unge, der kæmper med gæld – og gælden er modsat tidligere år faktisk steget. Ifølge Experian har de cirka 46.000 unge tilsammen en gæld på 1,43 milliarder kroner. Det svarer til en stigning fra 2018 til 2019 på knap 10 procent. Det kan tyde på, at færre unge kommer i økonomiske problemer i dag, men at de, der gør, generelt har større økonomiske problemer end tidligere.

Hjælp dit barn til en sund økonomi

Vi håber, at du snakker om økonomi med dit barn derhjemme. Godt nok er de fysiske mønter og sedler i stor udstrækning blevet erstattet af digitale tal i mobil- og netbank. Men det gør det bare endnu mere vigtigt, at vi klæder vores børn og unge på med gode økonomiske vaner.

Vores opfordring er derfor, at børn allerede skal lære det, fra de begynder at få lommepenge. De har nemlig brug for både indsigt, værktøjer og erfaring til at lære at styre deres økonomi og til at navigere uden om RKI. 

Så snak endelig økonomi og digitale penge med dine børn. Har du et barn mellem 8 og 12 år, tilbyder vi i Sparekassen en Lommepengekonto - den kan du læse om her. Til unge mellem 13 og 17 år tilbyder vi Min konto

18 år - og? 

Når dit barn fylder 18 år, bliver det myndigt, ligesom barnets underskrift nu forpligter. Har du tidligere haft fuldmagt til barnets konto og netbank, bliver fuldmagten nu slettet. Vi kaster ikke den unge ud i egen økonomi uden at hjælpe godt på vej. Vi inviterer for eksempel barnet til møde, når det fylder 18 og fortæller om de nye muligheder, men også det nye ansvar, der følger med. Derudover står vi naturligvis hele tiden klar med hjælp og vejledning, hvis den unge har spørgsmål til noget. Den unge skal nemlig føle sig tryg ved at få styring over egen økonomi.  

Har du særlige ønsker eller spørgsmål, så kontakt endelig din rådgiver.