Ny lov giver flere penge til folkepensionisterne

Pension

Hvem får din pension, hvis du ikke selv når det?

Vi har næsten alle en pensionsordning, som vi håber, at vi skal få glæde af, når vi stopper på arbejdsmarkedet. Men i det tilfælde, at vi selv dør inden, vi får gavn af pensionsopsparingen, bliver pengene udbetalt til den eller de, som står angivet som såkaldt begunstiget (altså som modtager) på ordningen. Og hvem er så dét?

Cirka 94 % af alle ordninger står med nærmeste pårørende som begunstiget. Det kan i mange tilfælde også være den (eller de), som du ønsker, skal have pensionen, hvis du dør, men du bør lige tænke efter, hvad der er det rigtige for dig.

Hvis du dør, vil udbetaling af din pensionsordning i prioriteret rækkefølge ske til:

1) Din ægtefælle eller registrerede partner.

2) Samlever, som har fælles bopæl med dig, og som du har eller venter børn med eller har levet sammen med i et ægteskabslignende forhold de sidste to år inden dødsfaldet. Samlever indgår dog vel at mærke kun som nummer to i nærmeste pårørende, hvis begunstigelsen er indsat 1. januar 2008 eller derefter. Er begunstigelsen fra før, får din samlever ikke dine pensioner, og de går videre til:

3) Livsarvinger. Det vil sige dine børn, børnebørn og oldebørn.

4) Arvinger i dit testamente.

5) Arvinger efter arveloven. Sådan er rækkefølgen automatisk, men du kan nemt få den ændret. Du kan også vælge at ændre størrelsen på din livsforsikring eller at supplere den.

Der kan være mange forhold, der gør, at du ønsker en anden fordeling. Har du for eksempel stedbørn, som du gerne vil sikre en udbetaling, vil det være nødvendigt, at du laver en navnebegunstigelse i stedet.

Det kan også være, at du hellere vil have, at dine børn får udbetalingen, da din ægtefælle eller samlever allerede er dækket via anden opsparing eller forsikring.

Du kan indsætte følgende personer som navnebegunstiget på en aldersopsparing, kapitalpension, ratepension eller livrente: Ægtefælle eller registreret partner, frasepareret eller fraskilt ægtefælle (eller registreret partner), børn og deres efterkommere, ægtefælles eller registrerede partners børn og deres efterkommere, samlever (én person, som du har fælles bopæl med ved indsættelsen), samlevers børn og deres efterkommere.

Hvis du laver begunstigelsen som navnebegunstigelse og indsætter samlever, kan dette også være din søster, bror eller bare en god ven. Det behøver altså ikke være en, du lever i et ægteskabslignende forhold med, men blot deler bopæl med.

Hvis du vælger at indsætte ”Ingen begunstigelse”, sker udbetalingen af din pension til boet efter dig.

Uanset, hvordan beløbet kommer til udbetaling, skal der altid betales en boafgift af det. Ved udbetaling til boet, vil boet dog kunne udnytte boets bundfradrag, hvis der ikke er andre aktiver i boet.

Vil du være sikker på, hvem der får dine pensionsopsparinger efter dig, er det vigtigt, at du gennemgår dine begunstigelser på dine pensionsordninger og får dem tilrettet, hvis alt ikke allerede er, som du ønsker. Er du i tvivl om, hvem der får udbetalingen, kan du få hjælp hos dit pensionsselskab eller hos din bankrådgiver.

Læs også

Familie produkter

Garant

I alt 63 millioner kroner bliver udbetalt i renter til garanter

Er du en af Sparekassens 37.000 garanter, så får du i starten af april udbetalt 4,5 procent i rente af din garantkapital. Pengene bliver overført til din afkastkonto. Vi udbetaler i alt 63 millioner kroner til vores garanter.

Få rabat på dyre- og forlystelsesparker

Nyheder

Oplevelser med rabat

Er familien på udkig efter store oplevelser? Som kunde hos os kan du få rabat på en række forlystelses- og dyreparker over hele landet. Du kan købe billetter med rabat til hele familien.

Tjek dit Totalkreditlån direkte i net- og mobilbank

Bolig

Beregn dit Totalkreditlån nemt i net- og mobilbank

Nu kan du tjekke dit Totalkredit og lave nyere beregninger direkte i net- og mobilbank

Unge raadgivning

Konti

Rentestigninger på indlån

Vi har sat renten op på en række indlånskonti for børn og unge. Det samme har vi på Garant Opsparing for SparKron Garanter.

Bliv kunde i Sparekassen Kronjylland

* Når du trykker på "Kontakt mig" accepterer du samtidigt Sparekassen Kronjyllands håndtering af personoplysninger.