Garant
Garanter fik samlet udbetalt 63 millioner kroner i rente af deres garantkapital i starten af april
Sidst på dagen 3. april 2024 fik Sparekassens garanter indsat 4,5 procent i rente af deres garantkapital for 2023. I alt 63 millioner kroner blev udbetalt og fordelt på de 37.000 garanters konti - det er et historisk højt beløb.
Hvor ser jeg mit beløb?
Var du garant i 2023, kan du se, at renterne af din garantkapital er gået ind på din afkastkonto. Under dine kontobevægelser står renten som en overførsel fra det kontonummer, som din garantkapital har. På pensions- og børneopsparinger hedder overførslen "Renter".
Forrentning af garantkapital
Repræsentantskabet, der er valgt af garanterne, har fastsat forrentningen af garantkapitalen i 2023 til 4,5 procent. Renten fastsættes på baggrund af Sparekassens forrentningspolitik for garantkapital.
Garantsparekasse
Det er noget særligt at være garantsparekasse, og det giver os blandt andet mulighed for at støtte en lang række foreninger og frivillige tiltag - for eksempel gennem støtte fra Garant-millionen. Vi har også mulighed for at tænke langsigtet og investere tid i at fokusere på langvarige gode relationer med både vores kunder og medarbejdere.
Det er ikke mindst vores 37.000 garanter, der gør det muligt. Tak til hver og en for opbakningen.
Garantkapital er risikovillig kapital
Garantkapital er såkaldt ansvarlig kapital og indgår i Sparekassens egenkapital. Indskud er derfor at betragte som risikovillig kapital. Du bør derfor tage imod tilbuddet om rådgivning, inden du investerer i garantkapital.
