Godt 1.000 børn, unge og voksne deltog sidste år i en selvhjælpsgruppe hos Selvhjælp Silkeborg. Her udveksler de erfaringer med andre, der kæmper med f.eks. sorg, skilsmisse, psykisk sygdom eller er pårørende.

Et frirum. Et præstationsfrit rum. Et trygt rum. Sådan beskriver Tove Tranæs Voss Selvhjælp Silkeborgs selvhjælpsgrupper. Hun er daglig leder af foreningen, der siden 1991 har tilbudt selvhjælpsgrupper til mennesker i svære livssituationer.

- Vi kan alle slå os på livet, og ofte kan vi få hjælp fra en læge eller en psykolog, men den ensomhed, man kan opleve, når man står alene i en svær situation, den kan vi hjælpe hinanden med, når vi møder nogen, der står i samme situation som os selv, fortæller Tove Tranæs Voss om selvhjælpsgrupperne.

Frivillige driver selvhjælpsgrupper

Selvhjælp Silkeborg har cirka 100 selvhjælpsgrupper for børn, unge og voksne årligt. Grupperne har blandt andet fokus på mistrivsel, sorg, skilsmisse eller at være pårørende til demente, søskende med særlige behov eller forældre med psykisk sygdom. Selvhjælpsgrupperne er drevet af foreningens cirka 110 frivillige, og hver gruppe har 5-8 deltagere, der mødes en gang om ugen i 8-10 uger.

- De frivillige er ikke professionelle. De er til stede som medmennesker og lytter og faciliterer samtalen i gruppen, forklarer Tove Tranæs Voss og tilføjer, at grupperne ikke har et mål, de skal opnå, men at alle oplever at gå derfra med et udbytte.

- De bliver bedre til at mestre livet. Sorg går ikke væk, men det bliver lettere at være i sorg, når man kan dele det med nogen, uddyber Tove Tranæs Voss.

- Det er slet ikke trist at være en del af selvhjælpsgrupperne. Faktisk oplever vi meget glæde og mange grin og smil, forsikrer, Tove Tranæs Voss, daglig leder af Selvhjælp Silkeborg, og tilføjer, at de frivillige oplever det som meget meningsfuldt.

Tryghed er et nøgleord

Tryghed er nøgleordet i alt, hvad de gør i Selvhjælp Silkeborg. For tryghed er en forudsætning for, at deltagerne kan mødes og udveksle erfaringer om deres liv og opnå det fællesskab, der gør, at de føler sig set, hørt og forstået af hinanden.

- Vi klæder de frivillige på med uddannelse og sparring, så de er trygge ved at facilitere grupperne. Og vi lover deltagerne et trygt rum med tavshedspligt, hvor de kan dele deres tanker, følelser og erfaringer, forklarer Tove Tranæs Voss og tilføjer, at foreningen sikrer de trygge rammer, der gør, at selvhjælpsgrupperne virker.

Den helende snak

Netop det at kunne snakke om sin situation med andre, der forstår, hvad man står i, er kernen i selvhjælpstankegangen.

- Hvis man f.eks. har mistet et barn, så kan man opleve, at det er svært at tale md andre om. Men i gruppen kan forældrene dele deres tanker og følelser i et trygt rum, hvor de andre kan genkende det, de oplever. Det er helende for dem, fortæller Tove Tranæs Voss.

Her er det vigtigt, at deltagerne kan mødes et neutralt sted, hvor de ikke kender hinanden i forvejen og ikke skal være noget for nogen.

- I gruppen kan deltagerne komme og sænke skuldrene og opleve, at de bliver set, hørt og lyttet til, fortæller hun og tilføjer, at der også er fokus på at lytte til hinanden, og at gruppelederne sikrer, at alle får lige meget taletid.