investering

Overvejer du at give barnet værdipapirer?

Ikke sjældent ønsker børn sig pengegaver til barnedåb, konfirmation og fødselsdage. Ofte er penge derfor også at finde på gavebordet. En pengegave kan imidlertid placeres på flere måder.

Ønsker du ikke at give hverken en traditionel gave eller en pengegave - og har barnet en lang tidshorisont for gaven (som tommelfingerregel mindst tre år)- kan det være en mulighed at investere nogle af barnets penge i værdipapirer. Her er det dog vigtigt at være opmærksom på, at det er op til barnets værge, altså typisk forældrene, hvordan og hvor længe pengene investeres, indtil barnet fylder 18 år. Pengene kan nemlig ikke bindes. Vi ridser her mulighederne op for investering i værdipapirer til børn.

Konfirmand

Skal barnets penge investeres, vil det typisk være en god løsning at anvende værdipapirer, der lagerbeskattes. De investeringsforeninger, der er aktuelle her, vil typisk hedde akkumulerende. Fordelen ved at vælge værdipapirer med lagerbeskatning er, at de beskattes som såkaldt kapitalindkomst. Det betyder, at barnet ikke bliver beskattet af et eventuelt afkast, da kapitalindkomsten benytter barnets frikort. Hvis barnet er uden fritidsjob, og hele fribeløbet således bruges til investeringen, kan barnet have et afkast på 51.600  kroner hvert år (2025-tal) uden at skulle betale skat af det. Eksempel: Hvis barnet er uden fritidsjob, og hele fribeløbet således bruges til investeringen, kan barnet have et afkast på 51.600  kroner hvert år uden at skulle betale skat af det. Hvis du overvejer lagerbeskattede værdipapirer til barnet, vil de investeringsforeninger, der er aktuelle, typisk hedde akkumulerende. Det er også muligt at placere op til 166.200  kroner (2025-tal) på en såkaldt Aktiesparekonto, hvor afkastet beskattes med 17 % efter lagerbeskatningsprincippet; her kan frikortet ikke bringes i spil.

Du har også mulighed for at udpege en eller flere aktier til barnet, men så er der ikke tale om lagerbeskatning, men om realisationsbeskatning. Det betyder, at barnet i det øjeblik, aktien sælges – og altså realiseres – skal betale skat af en eventuel gevinst på aktien. Her gælder frikortet ikke. Realisationsskatten opgøres fra det tidspunkt, aktien blev købt, til den sælges, så potentielt kan det blive et stort beløb. Til gengæld står barnet på dette tidspunkt med penge i hånden fra salget. Vil en morfar give en bestemt aktie til sit barnebarn, er det en fordel, at aktien købes i barnets navn. Konkret sker der det, at det er forældrene, der køber aktien til barnet, og købsbeløb og tidspunkt bliver automatisk indberettet til SKAT. Overdrager morfaren modsat en af sine egne aktier til barnet, kan det være en udfordring ved et senere salg at finde frem til anskaffelsessummen.

Har man valgt den første model med lagerbeskatning, men tjener barnet pludselig så mange penge på sit fritidsjob, at det årlige afkast på investeringen bliver skattepligtigt, kan det være tid til at skifte til realisationsbeskatning.

Ved investering er det også muligt at bringe barnets børneopsparing i spil med den begrænsning, at der må indbetales op til 6.000 kroner om året. Maksimalt må der indbetales 72.000 kroner på en børneopsparing.

Vær opmærksom på, at du giver en gave, der kan falde eller stige i værdi 

Inden du afgør, om dit barn eller barnebarn skal have værdipapirer, så vær opmærksom på, at investeringen kan være et stort beløb for barnet, og at et fald i investeringen kan gøre, at barnet mister en stor del af sin gave. En stor gevinst kan modsat gøre gaven større end ventet, og det kan give udfordringer i forhold til søskende. I det hele taget er det svært at give sine børn eller børnebørn samme gave, hvis der investeres på forskellige tidspunkter. Derudover kan det være svært at forudsige, hvordan barnet vil reagere på udsving, hvis det har mulighed for at følge med i investeringen.

 

Læs også

Familie i køkken

Betaling

Nye betalingsanbefalinger til borgere og virksomheder

Nationalbanken har offentliggjort en opdatering af sine anbefalinger til borgere og erhvervsdrivende inden for betalinger. Anbefalingerne har fokus på offline-funktionen i betalingskort, betaling via kontooverførsler, og at man som borger har forskellige kort og kontanter til rådighed.

Garant-millionen

Garant-millionen støtter kampen mod spilafhængighed

En halv million danskere har et problematisk forhold til spil – mere end 30.000 har alvorlige spilleproblemer. Vi ser, hvordan ludomani rammer både den enkeltes økonomi og hele familien. Derfor støtter Garant-millionen nu tiltag, der bidrager til at bekæmpe spilafhængighed.

Om Sparekassen

Sparekassen Kronjylland har landets mest tilfredse kunder

Både på privat og erhverv ligger Sparekassen Kronjylland igen helt i top. Den største og mest valide undersøgelse af danske bankkunders tilfredshed er netop offentliggjort, og her ligger Sparekassen Kronjylland endnu engang helt i top på både privat og erhverv. Det er tredje år i træk, at sparekassens privatkunder er de mest tilfredse, og andet år i træk at det samme gælder erhvervskunderne.

Vi øger trygheden ved Apple Pay og Google Pay

Konti

Erhverv får udskiftet Dankort og Visa/Dankort

På lige fod med øvrige pengeinstitutter skal vi udskifte vores erhvervskunders Dankort og Visa/Dankort med et andet kort. Er du erhvervskunde med et af de nævnte kort, skal du derfor benytte det nye kort fra oktober.