Etableringskonto

Etableringskontoen - en opsparing til dig, der vil etablere egen virksomhed.

 

Er du lønmodtager, og har du planer om at starte din egen virksomhed, kan du oprette en etableringskonto. En etableringskonto gør det nemmere for dig at spare op til start af egen virksomhed, for indskuddene er fradragsberettigede. Du får altså "hjælp" til din opsparing med et skattefradrag.

  • Indskud på en iværksætterkonto kan trækkes fra i den personlige indkomst, ligesom indskud på en etableringskonto giver fradrag i den skattepligtige indkomst
  • Du må kun bruge pengene til at oprette og investere i din virksomhed
  • Du kan foretage indskud på en etableringskonto eller en iværksætterkonto, hvis du er lønmodtager og ikke er fyldt 67 år inden udgangen af indkomståret
  • Virksomheden skal være etableret senest ved udgangen af det indkomstår, hvor du fylder 65 år
  • Du må gerne have indtægt fra selvstændig virksomhed ved siden af din lønindtægt.

Indbetalingens størrelse, indbetalingsfrist og skatteforhold

Du kan hvert år sætte 250.000 kroner eller 60 procent af din nettoløn ind på kontoen. Du skal dog mindst indsætte 5.000 kroner om året.

Indskudsåret løber fra 16. maj i et år til 15. maj i det efterfølgende år. Indbetalingen trækkes fra i den skattepligtige indkomst, når indbetalingen er fortaget senest den 15. maj i året efter indkomstsåret.

Søg rådgivning

Du bør altid søge rådgivning hos en revisor, inden du opretter en etableringskonto.

 


Cookies meddelelse