Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang i træk

Kunderådgiver til vores team i Galten

Vi har en stabil tilgang af nye kunder og ser gode muligheder for at vokse endnu mere i Galten. Vi ønsker derfor at styrke vores lokale privatteam med en engageret og dygtig kunderådgiver, der sammen med os vil give privatkunderne økonomisk tryghed og kan bidrage med energi, gejst og ideer.

Du kan glæde dig til at:

  • Være i tæt kontakt med kunderne og hver dag skabe gode kundeoplevelser
  • Skræddersy individuelle løsninger til kunderne og give dem et godt økonomisk overblik
  • Blive en del af et fantastisk team i et job med ansvar, samarbejde, udvikling og korte beslutningsveje

Vi er på udkig efter dig, der:

  • Er god til mennesker. Du er udadvendt, god til at lytte og til at tale planer og drømme med kunderne 
  • Er god til at skabe stærke og langvarige relationer med kunderne 
  • Er fagligt stærk og kommer hele vejen rundt om økonomien i din rådgivning
  • Formår at opsøge og tiltrække nye kunder
  • Har du interesse for og kompetence til at rådgive lokale erhvervskunder, kan det blive en del af dit ansvarsområde

Derfor skal du søge jobbet

Du bliver en del af en sund organisation, der prioriterer kundetilfredshed og medarbejdertrivsel. I en nyere analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret os til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom vi ifølge den seneste EPSI-måling har landets mest tilfredse privatkunder.

Du bliver en del af et ambitiøst team, der vægter trivsel og arbejdsglæde højt. Det betyder blandt andet, at vi går op i at have et godt fagligt sparringsmiljø, og også i at have det sjovt sammen, mens vi udvikler os, laver forretninger og skaber gode kundeoplevelser.

Du får rig mulighed for løbende at udfordre dig selv, kunderne og din kolleger, men også for at skabe resultater og påvirke afdelingens videre retning og succes. Derudover kan du se frem til fleksible rammer for din arbejdsdag, så dit arbejds-, familie- og fritidsliv harmonerer.

Danmarks bedste bankrådgivere

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere

Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver. 

Læs mere

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.