Cheføkonom anders høyer:

Ruslands angreb på Ukraine ryster de finansielle markeder

Rusland har angrebet Ukraine og dermed bragt krig tilbage til Europa. En yderst trist handling. En afledt konsekvens er også, at det har skabt uro på de finansielle markeder. Det skyldes, at krigen naturligvis skaber usikkerhed, og at mange begynder at frygte det værste. Det globale aktieindeks er faldet omtrent 5¼ procent siden starten af februar opgjort i danske kroner. (en uge senere: 3 marts 2022 er det blot 1,5 procent).

I sådanne perioder er det vigtigt at slå koldt vand i blodet og som investor holde sig til sin investeringsstrategi trods diverse negative medieoverskrifter. Det er normalt med udsving på de finansielle markeder. Når aktierne falder, er der en potentiel præmie at hente for aktieinvestorerne, hvis den frygt, der har sænket aktierne, ikke viser sig i de økonomiske nøgletal. Fortsætter den økonomiske vækst omtrent uforandret, stiger aktierne meget ofte igen.

Webinar med cheføkonomen: Økonomien kører i femte gear. Kan det blive ved?

I vores optik kommer krigen kun til at have en begrænset effekt på europæisk økonomi og nærmest ingen effekt på amerikansk. Sanktionerne vil selvfølgelig mindske Vestens salg til Rusland. Men Ruslands økonomi er kun på størrelse med Spaniens og mere lukket, så den afsmittende effekt er begrænset. EU’s vareeksport til Rusland udgør kun 0,8 procent af Europas samlede produktion (BNP). Så et fald på 50 procent vil trække cirka 0,3 procent ned i BNP. Det er meget lidt i forhold til, at vi venter en vækst i eurozonen på 3½ procent i 2022 og slet ikke nok til at forsvare, at de europæiske virksomheder lige pludselig skal være 5-10 procent mindre værd. USA’s eksport til Rusland udgør under 0,1 procent af BNP. Det er nærmest ligegyldigt. Amerikanske aktier steg også 1½ procent på dagen, hvor Rusland angreb.

Den største trussel er, at gassen mellem Rusland og Europa lukkes. Rusland begyndte allerede i efteråret 2021 at skrue ned for leverancen af gas, mens der har været en stigning i Europas import af flydende gas, som transporteres med skibe. Det er en væsentlig årsag til, at gaspriserne er steget. For tiden kommer der næsten kun russisk gas til Europa igennem naturgasledningssystemet Nord Stream 1, som går fra Rusland til Tyskland. I 2022 er det meget lidt gas, der er kommet igennem Ukraine og Polen. Så det er ikke længere en risiko, at en krig i Ukraine vil ødelægge gasrørene og dermed hæmme gasleverancerne.

Tyskland har siden 60’erne importeret gas fra Rusland, og under diverse konflikter er den kilde aldrig blevet lukket. Russisk økonomi er meget afhængig af salg af energi, som står for over halvdelen af deres eksport og godt 40 procent af indtægterne for staten. Derfor vil det også have enorm negativ effekt på Russisk økonomi, hvis de lukker for gassen, så de skal virkelig føle et stort behov for at straffe Europa for at gøre det.

En direkte krig mellem Rusland og NATO er en risiko, men meget usandsynlig, da NATO ikke vil forsvare Ukraine, og vi forventer ikke, at Rusland udvider krigen. Og i det tilfælde har vi nok større bekymringer.

Hvad er der gjort i SparKron Invest?

I Sparkron Invest har vi ingen russiske statsobligationer. De fleste blev solgt i januar. Hvad angår aktier, solgte vi en betragtelig del af fondenes europæiske aktier i sidste uge af januar og købte amerikanske aktier. Det skyldes, at vi vurderede, at amerikanske selskaber ville blive påvirket mindre ved en krig, og vi venter en vækstopbremsning i Europa til foråret. Ved udgangen af den 24. januar var de europæiske aktier, vi solgte, faldet med godt seks procent, mens de amerikanske kun var faldet 0,8 procent i danske kroner siden omlægningen i januar.

Hvorfor solgte man ikke bare aktier i starten af februar?

Allerede da truslen om krig buldrede, blev aktierne påvirket negativt. Havde Ukraine og Rusland fundet en fredelig løsning, ville aktierne være steget lidt igen, og det havde været dyrere at købe sig tilbage i markedet.

Man skal som regel kun gå ud af markedet, hvis man mener, at der er noget, som vedvarende vil holde økonomien underdrejet, eller man skal bruge sine penge.

 

 

DISCLAIMER

Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 

Seneste nyt fra Cheføkonom Anders Høyer

Investering service

cheføkonom: Anders høyer

Investor hav is i maven. Historien viser, at det betaler sig.

Coronavirus har skabt uro på finansmarkederne. Ingen ved, om det tager to eller syv måneder at få styr på situationen og bragt vores dagligdag tilbage til normal igen. 

Investering

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Coronavirus skaber uro på aktiemarkedet

Det store udsving er, at coronavirus (COVID-19) er begyndt at sprede sig uden for Kina, hvor det hele startede.

Investering puljeinvest

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Trump sender renterne sydover

USA og Kina har det seneste år ligget i handelskrig med hinanden. Krigen
startede i det små, men er efterfølgende tiltaget. 

Cheføkonom Anders Høyer

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske - og ikke til at ske - i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en
skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne
blevet mindre værd i 2018.