Cheføkonom anders høyer:

Marts gav medvind til aktierne efter en groggy start på året

Marts har været en stærk måned for aktierne. Det globale aktieindeks er nu cirka 3,5 procent højere end aftenen før, krigen i Ukraine startede. Det kommer dog efter en mildest talt groggy start på året for aktiemarkedet, og målt i danske kroner er det globale aktieindeks fortsat nede med cirka 3,5 procent i år.

Investorerne har fået større tro på, at det globale økonomiske opsving fortsætter, og at gassen stadig vil flyde til Europa trods Ruslands invasion af Ukraine og Vestens modsanktioner. Det har gjort, at forventningerne til fremtiden ikke længere er lige så meget præget af sortsyn, som da krigen startede. Det har løftet aktiekurserne. Marts måneds nøgletal for både amerikansk og europæisk økonomi har også indikeret, at væksten fortsat er stærk. Specielt i USA. Det kommer til udtryk i diverse erhvervsundersøgelser, hvor flertallet af virksomheder beretter om stigende aktivitet i marts.

Der er også kommet mere ro omkring energipriserne, da Rusland fortsat producerer og eksporterer olie og gas. Selvom Vesten køber mindre olie fra Rusland, så sælger Rusland mere til andre lande, som så køber mindre fra de lande, som Vesten nu køber mere fra. For eksempel går der historier om, at Indien køber russisk olie med stor rabat til markedsprisen. Samme dynamik sker også for andre råvarer. I starten af marts steg olieprisen til omtrent 139 dollar fra cirka 95 dollar per tønde før krigen. De seneste par uger er prisen dog faldet til cirka 100 dollar. Gasprisen er også ”kun” 20 procent højere end før invasionen efter at have været oppe med 150 procent. Der er selvfølgelig fortsat risici forbundet med energimarkedet. Det gælder ikke mindst, når en række europæiske oliekontrakter udløber med Rusland i april, men det er trods alt positivt for aktierne, at der er kommet mere ro på energipriserne de seneste uger. Både gas- og olieprisen steg dog markant før krigen, og det er den primære årsag til, at Europa oplever den højeste inflation siden starten af 80’erne.

Netop den høje inflation ser vi fortsat som en betydelig risiko for væksten i Europa frem mod sommeren. Det skyldes, at den udhuler husholdningernes købekraft, men den skaber også usikkerhed og højere omkostninger for virksomhederne. Det kan få dem til at mindske deres investeringer i nye maskiner. En aftagende vækst kan give modvind til specielt de europæiske aktier. Heldigvis virker det til, at det netop er fordi, aktiemarkedet har fået øjnene op for den risiko, den høje inflation udgør, at de europæiske aktier fortsat er underdrejet i forhold til starten af året. Det gør et eventuelt tilbageslag mindre.

Trods den høje inflation fastholder vi vores overbevisning om, at den globale vækst fortsætter, i høj grad trukket af USA. Det vil understøtte de globale aktier. De amerikanske husholdninger får solide lønstigninger, som sikrer købekraften, og kreditvæksten er i høj grad understøttende for væksten. Samtidig er der flere tegn på, at nogle af de flaskehalse, som har løftet prisen på diverse industrivarer i kølvandet på corona, er blevet mindre. For eksempel er antallet af skibe, der ligger stille uden for havnen i Los Angeles og venter på at aflæsse varer faldet markant. Bedre forsyninger kan få den amerikanske inflation til at aftage de kommende kvartaler. Det virker for eksempel urealistisk at brugte biler skal blive ved med at stige med 40 procent om året. Stærk vækst og aftagende inflation vil være godt for globale aktier.

I USA er inflationen - fraregnet energi - dog markant højere end i Europa og på et niveau, der gør, at den amerikanske centralbank kommer til at hæve renten i USA betydeligt i år. Det skyldes, at den vil prøve at mindske efterspørgslen i økonomien for at dæmpe inflationen. Det kan i perioder skabe lidt uro på aktiemarkedet. Problemet er også, at presset på arbejdsmarkedet, kreditvæksten og den underliggende inflation i USA er så høj, at det i vores optik nærmest er umuligt for centralbanken at lave en såkaldt blød landing af økonomien, hvor de får inflationen ned uden at skabe en recession. Derfor er der høj risiko for en recession i USA om 18 til 36 måneder.

DISCLAIMER

Dette materiale er udarbejdet til Sparekassen Kronjyllands kunder. Materialet er udarbejdet på grundlag af offentligt tilgængeligt materiale. Sparekassen vurderer, at kilderne er pålidelige, men Sparekassen garanterer ikke for, at oplysningerne er nøjagtige eller fuldstændige. Vurderingerne i materialet er udtryk for Sparekassens bedste skøn per den anførte dato, ud fra de forventninger Sparekassen har til det fremtidige marked. Materialet kan ikke i sig selv danne baggrund for investeringsbeslutninger, og Sparekassen påtager sig intet ansvar for de eventuelle dispositioner, der måtte blive foretaget på baggrund af materialet. Sparekassen og andre selskaber i koncernen kan have dispositioner i værdipapirer angivet i materialet, og Sparekassen kan modtage formidlings- og beholdningsprovision fra udstedere af værdipapirer angivet i materialet. Investeringsprodukter er mærket med grøn, gul eller rød i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning. Materialet må ikke offentliggøres eller videreformidles uden Sparekassens udtrykkelige samtykke. 

Seneste nyt fra Cheføkonom Anders Høyer

Investering service

cheføkonom: Anders høyer

Investor hav is i maven. Historien viser, at det betaler sig.

Coronavirus har skabt uro på finansmarkederne. Ingen ved, om det tager to eller syv måneder at få styr på situationen og bragt vores dagligdag tilbage til normal igen. 

Investering

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Coronavirus skaber uro på aktiemarkedet

Det store udsving er, at coronavirus (COVID-19) er begyndt at sprede sig uden for Kina, hvor det hele startede.

Investering puljeinvest

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Trump sender renterne sydover

USA og Kina har det seneste år ligget i handelskrig med hinanden. Krigen
startede i det små, men er efterfølgende tiltaget. 

Cheføkonom Anders Høyer

CHEFØKONOM: ANDERS HØYER

Et kig i krystalkuglen: Hvad kommer til at ske - og ikke til at ske - i 2019?

Ved indgangen til 2019 står økonomien og de finansielle markeder ved en
skillevej. På trods af markant højere indtjening er virksomhederne
blevet mindre værd i 2018.