Sparekassen Kronjylland er Danmarks bedste arbejdsplads for 3. gang

Kunderådgiver til vores team i Kolding

Vi oplever tilgang af kunder og ønsker at skrue endnu mere op for vores privatrådgivning i Kolding. Vi er derfor på udkig efter dig, der er dygtig til at rådgive din egen portefølje af privatkunder og samtidig har lyst til at opsøge nye spændende kunder.

I jobbet kan du se frem til at:

  • Blive en del af et fantastisk team i et job med ansvar, samarbejde og udvikling

  • Være i tæt kontakt med kunderne, når du rådgiver, udfordrer og udvider din portefølje af gode privatkunder

  • Bringe dig selv, din faglighed og din ordentlighed i spil hver dag

  • Skræddersy individuelle løsninger til kunderne og give dem et godt økonomisk overblik

  • Få gode kolleger at sparre med i en afdeling med højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et stærkt fagligt miljø, er gode til at hjælpe hinanden og skaber resultater som et hold

Du kan samtidig glæde dig til at blive en del af en solid sparekasse, der leverer flotte resultater og de seneste år har åbnet flere nye afdelinger.

 

Vi forventer, at du:

  • Har en finansiel uddannelse og er god til at rådgive privatkunder og komme hele vejen rundt om deres økonomi

  • Er proaktiv. Vores kunder skal opleve, at vi er tilgængelige, og at de hører uopfordret fra os. Det og meget mere lover vi dem i vores kundeløfter, som vi udlever hver dag

  • Ikke bare er god til økonomi, men også til mennesker. Du kan snakke med alle typer kunder og formår at tale drømme og planer med dem

  • Er nysgerrig og udadvendt og har interesse for også at opsøge nye kunder

  • Kan skabe stærke og langvarige relationer med kunderne

  • Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du drives af at se muligheder og at finde løsninger

  • Er god til at samarbejde og har lyst til at være en del af et stærkt fællesskab

 

Sådan bliver du en succes i jobbet

I en analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom vi ifølge den seneste EPSI-måling har landets mest tilfredse privatkunder. Du er en succes i jobbet, når du og dine kolleger oplever, at du har fået Sparekassens værdier ind under huden og bidrager til den høje kundetilfredshed ved selvstændigt at rådgive og udfordre privatkunderne. Når dine kunder har stor tillid til dig og din faglighed. Og når du som en dygtig sparringspartner er med til at spille dine kolleger gode. Samtidig med at du er stolt af din afdeling og bidrager til dens synlighed og gode omdømme i Kolding.

Du bliver en del af et hold

Du bliver en del af en ambitiøs afdeling, hvor du får 14 faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling. Vi er en dynamisk afdeling, der går op i at have det sjovt sammen, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser.

Vi praktiserer stor åbenhed med blandt andet hyppig faglig sparring og et godt samarbejde. Vi har kort fra tanke til handling, og du får rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning, da alle bidrager til vores fælles succes.

Du udvikler dig

Der venter dig et job med ansvar og indflydelse, og du udfordrer derfor løbende dig selv både fagligt og personligt. Du får lejlighed til at udvikle dine kompetencer og videre karrierevej, og vi understøtter gerne din udvikling med relevante kurser eller efteruddannelse.

Det gør også jobbet attraktivt

Udover fleksible rammer og stor indflydelse på din egen hverdag, kan du se frem til at blive en del af et af landets 10 største pengeinstitutter, hvor der venter dig cirka 800 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater, høj kundetilfredshed og spændende karrieremuligheder.

 

Ansvar, udfordringer og fællesskab

Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 800 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.

Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. 

Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.

Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.