
Kunderådgiver til Roskilde
Brænder du for at gøre en forskel for privatkunderne, og har du samtidig en stor lyst til at tiltrække og servicere nye spændende kunder? Har du lyst til at gøre det i en succesfuld nyere afdeling, hvor vi efter blot to år nu ønsker at udvide vores hold? Så er vi måske det perfekte match!
I Roskilde har vi stor succes med at give privatkunderne en personlig rådgivning og at være en attraktiv samarbejdspartner for dem. Det gør, at mange i Roskilde-området er interesseret i at høre mere om at blive kunde i Sparekassen Kronjylland, og at det derfor er ekstra sjovt at gå på arbejde. Det gør også, at vi ønsker at udvide vores i forvejen stærke privatteam med endnu en dygtig kollega.
Du bliver samtidig en del af en sund sparekasse, der oplever vækst og fremgang – og hvor vores privatkunder er intet mindre end landets mest tilfredse.
I jobbet kan du se frem til, at:
- Blive en del af et fantastisk fællesskab i et job med ansvar, indflydelse og plads til udvikling
- Udleve din begejstring for at rådgive private kunder, som du skal hjælpe og udfordre, så de har et godt økonomisk overblik
- Være opsøgende på nye spændende kunder og gribe de mange leads, der rammer vores afdeling
- Gøre endnu flere opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland
- Få gode kolleger at sparre med i en afdeling med højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi har et stærkt fagligt miljø, er gode til at hjælpe hinanden og skaber resultater som et hold
Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:
- Er bankuddannet og fagligt stærk på privatområdet
- Er god til at snakke drømme og planer med kunderne. Med din udadvendte og tillidsvækkende facon er det let for dig at komme i dialog med alle slags kunder
- Holder af at være opsøgende på nye kunder
- Er bevidst om kundernes behov for hastighed, kvalitet og opmærksomhed
- Har et godt drive og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger. Du drives af at se muligheder og at finde løsninger
Vi forestiller os, at du har flere års succesfuld erfaring med at rådgive privatkunder og komme hele vejen rundt om deres økonomi. Derudover er du dygtig til at vækste din portefølje både gennem nuværende kunder og gennem opsøgende arbejde med at tiltrække og fastholde nye kunder. Vi får mange nye kundehenvendelser til afdelingen både på telefon, mail, gennem netværk, fra sparekassens nabo-afdelinger og som henvisninger fra eksisterende kunder. De kunder skal du være med til at gribe og give en god og hurtig ekspedition.
Derfor skal du søge jobbet
I en analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom den seneste EPSI-måling bekræfter, at vi har landets mest tilfredse privatkunder. De flotte resultater forpligter, og vi glæder os til at fortsætte det gode arbejde sammen med dig.
Der venter dig et alsidigt job, hvor du både kommer til at rådgive og tiltrække privatkunder i et spændende markedsområde i og omkring Roskilde. Du bliver en del af et stærkt team, hvor du får 9 faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling.
Vi har høje ambitioner om at fortsætte vores vækst i Roskilde. Vi har fokus på at skabe succes og resultater som et hold og i et uformelt arbejdsmiljø. Du kan derfor se frem til at blive del af en afdeling, hvor vi er gode til at sparre med hinanden, og hvor vi interesserer os for hinanden. Du får ikke bare rig mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, men kan også se frem til fleksible rammer, hvor du selv har indflydelse på indhold og tilrettelæggelse af din arbejdsdag.

Vi har Danmarks bedste bankrådgivere
Det slår en ny undersøgelse fast, hvor analyseinstituttet Voxmeter har spurgt de danske privatkunder, hvor tilfredse de er med deres bankrådgiver.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.