Der er nu åbnet for søgning til en praktikplads fra august 2018

Vi tilbyder et praktikforløb på 5. semester til dig, der er finansbachelor, og som ønsker at prøve kræfter med rådgivning af kunder og behovsbaseret salg.

Når du vil flytte hjemmefra

Eje eller leje?

Det kan være lidt af en jungle at begive sig ud på boligmarkedet, og der kan være mange ting, du skal tage stilling til. Hvor skal du flytte hen? Skal du leje, eller skal du eje?
Nedenfor har vi forsøgt at give dig et overblik over de mange muligheder, du har, og hvad du skal være opmærksom på.

Lejebolig

Hvis du skal købe egen bolig, skal du som køber selv lægge 5 % af boligens pris i udbetaling. Det kan være svært, når man flytter hjemmefra, og derfor kan en lejebolig være et godt valg. Det er også en god ide, hvis du endnu ikke er helt sikker på, hvor i landet du skal bo. Det kan dog være svært at finde en lejebolig i de større byer, og derfor kan det anbefales, at du skriver dig op i en boligforening, inden du flytter hjemmefra. Hvis du skal i gang med at studere, kan et kollegieværelse eller en studielejlighed være en god mulighed. Det er oftest billigere end private lejeboliger.

Gode råd
Når du har fundet din lejebolig, er det en god idé at få en lejekontrakt. En lejekontrakt beskriver nemlig, hvor lang tid du kan bo i lejeboligen, hvad din husleje er, og hvordan den udvikler sig over årene. Det er også heri, der står, hvem der er ansvarlig for reparation, hvis noget går i stykker i boligen. Forud for indflytning er det en god idé at lave en liste over mangler og fejl i boligen til udlejer. På den måde kommer du ikke til at hæfte for skader, du ikke har påført boligen.

Vidste du, at du med WeShare nemt og overskueligt kan dele regningen, når I skal dele udgifter i lejligheden? WeShare regner præcist ud, hvem der skylder hvad, og når I skal afregne, sker det nemt og hurtigt med MobilePay. 

Lejer du dig ind i en lejebolig med eget køkken, kan du muligvis få boligstøtte – altså økonomisk hjælp til at betale huslejen. Om du kan få boligstøtte, og hvordan du søger, kan du se på borger.dk

Forældrekøb

Det kan være noget af en udfordring at finde en lejebolig - og særligt i en af de store studiebyer. For nogen kan løsningen være et forældrekøb. Forældrekøb betyder, at dine forældre køber en bolig, der herefter udlejes til dig. Det er således dine forældre, der betaler ydelserne på boliglånet, og dig der betaler husleje til dem som en reel lejer. Selvom du lejer boligen af dine forældre, er der stadig mulighed for at få boligstøtte.

Det er vigtigt, at I fastsætter den rigtig leje, og i den forbindelse kan det være en god ide at rådføre sig med en revisor eller advokat, så lejen bliver fastsat korrekt.
Du kan læse mere om forældrekøb på nyibyen.dk/foraeldrekob og her. https://www.sparkron.dk/privat/lan-til-din-bolig/foraeldrekob

Ejerbolig

Drømmer du om at eje dit eget sted, så kontakt din personlige rådgiver, så I sammen kan undersøge, hvilke muligheder du har for at blive boligejer. At købe egen bolig er især en god ide, hvis du ved, at du skal bo der i en årrække. Hvis du i stedet vil have mere fleksibilitet, kan du overveje en lejebolig.
Ved køb af bolig skal du være opmærksom på, at du selv skal lægge 5 % af boligens pris i udbetaling, så det kan være en god ide at begynde opsparingen i god tid. Kontakt din rådgiver og hør mere om denne regel.

Andelsbolig

En andelsbolig kan være et godt og ofte billigere alternativ til en ejerbolig. Som ejer af et andelsboligbevis betaler du et indskud, der er andelsboligens pris, og dette giver dig ret til at bo i boligen. Derudover skal du betale en månedlig boligafgift til andelsforeningen. Når du senere vil flytte derfra, kan du sælge din brugsret på samme måde, som du købte den. Der er både fordele og ulemper ved en andelsbolig - dem kan du læse mere om på nyibyen.dk/andelsbolig. Du kan også kontakte din personlige rådgiver, der kan hjælpe dig med at se mere på mulighederne for at købe andelsbolig.

Kom godt fra start

Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at forberede dig på den store økonomiske forandring, det er at flytte hjemmefra. Det er nemlig ikke kun udgifter til huslejen, som flytter med, når du flytter hjemmefra – oveni kommer ofte også udgifter til vand og varme, TV, mobilabonnement, tøj, tandlæge, mad osv.

Budget
Du kan hjælpe dig selv med at komme godt fra start med både din nye bolig og din økonomi ved at lægge et budget. Når du flytter hjemmefra, kan der være udgifter til husleje, vand og varme, TV, internet, mobilregning, tandlæge, tøj, mad, fritidsinteresser osv. som skal indgå i dit budget. Du kan bruge budget-skabelonen på raadtilpenge.dk.

Forsikringer
Det er vigtigt, at du har styr på dine forsikringer, når du flytter hjemmefra. Det kan din personlige rådgiver hjælpe dig med, og vi kan tilbyde dig gode forsikringer til konkurrencedygtige priser. Hvis du flytter hjemmefra, bor alene og er under 21 år, er du formentlig fortsat dækket af dine forældres indboforsikring. Det vil sige, at din seng, computer, cykel og mange andre ting er dækket af dine forældres forsikring. Men tjek altid for en sikkerheds skyld, hvor meget og hvad dine forældres forsikring dækker.

Vi giver dig flere muligheder
Når du skal flytte hjemmefra, vil vi gerne give dig nogle fordele, så du lettere kan realisere dine drømme. Din personlige rådgiver står altid klar til at hjælpe dig med at lægge en plan for realisering af dine drømme. Er du ung mellem 18 og 27 år, kan du få en konto med en god rente. Vi kalder den ’Min Konto’. Er du under uddannelse, vil vi gerne hjælpe dig til nogle ekstra gode fordele, og derfor tilbyder vi dig en uddannelseskonto.

 

Du har fået dit første job

Din nye økonomiske situation

Tillykke med dit første job. Mange års slid og slæb på skolebænken har nu endelig betalt sig, og du har nu fået dit første job, som muligvis giver lidt flere penge mellem hænderne. Det kan også give dig flere muligheder - men samtidig skal du også være opmærksom på, at der er nogle udgifter, der kan stige. Vi har samlet nogle gode råd til, hvordan du kommer bedst fra start i dit nye job, så du slipper for økonomiske bekymringer.

Læg et budget
Når din økonomiske situation ændrer sig, er det en rigtig god ide at lægge et budget for at få et overblik over dit nye rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Du kan bruge budget-skabelonen på raadtilpenge.dk.

A-kasse og fagforening
Indtil nu kan du som studerende have nydt godt af studierabatter – eksempelvis en billigere a-kasse under studietiden. For mange stiger a-kassens kontingent, når du afslutter din uddannelse - det skal du være opmærksom på at lægge ind i dit budget, så du ikke bliver overrasket. Selvom du lige nu er i arbejde, kan det være en god ide, at du fortsat er medlem af en a-kasse. På den måde er du sikret en dagpengesats, hvis du en dag bliver arbejdsløs. Det er samtidig en god ide, at du melder dig ind i en fagforening, der har til formål at forbedre eller beskytte medlemmernes fælles interesser.

Forsikringer
Som ung og nyuddannet ligger pensionsalderen langt ude i fremtiden. Alligevel skal du allerede nu til at begynde at tænke over din pensionsordning og dine pensionsforsikringer. Det er derfor en god idé, at du begynder at spare op til din pension nu, da det er din fremtidige forsikring.

Derudover er det vigtigt, at du undersøger, hvorvidt du via dit nye job har en livsforsikring og en forsikring mod tab af erhvervsevne. Ved en ulykke eller sygdom kan du miste en del af din evne til at gå på arbejde, og det kan have betydning for din mulighed for at tjene penge og dermed betale dine udgifter. Derfor kan en forsikring mod tab af erhvervsevne være et meget vigtigt tilkøb. Hvis uheldet er ude, og du bliver syg eller invalideret, sikrer denne forsikring dig nemlig, at du frem til pensionen kan modtage en rimelig indkomst. Tag en snak med din personlige rådgiver, så I sammen sikrer, at du er ordentlig forsikret.

Du skal huske at ændre din forskudsopgørelse, idet din indtjening nu har ændret sig. Det gør du på skat.dk.
Vidste du, at du på pensionsinfo.dk kan logge ind med dit NemID og få et overblik over din pension? 

Dine drømme

Dit nye job giver dig muligvis flere penge mellem hænderne. Det kan føre dig et skridt nærmere en realisering af dine drømme. Lad os hjælpe dig med at sætte ord på dine drømme, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan du realiserer dem.

Drømmer du om ny bolig?
Du får nu en fast indkomst og har nye muligheder for at optage et lån, hvis du drømmer om at blive boligejer eller ejer af et andelsboligbevis. Det kan være en god ide at begynde opsparing til dette, da det er et lovkrav, at du selv skal lægge 5 % af boligens pris i udbetaling. Kontakt din personlige rådgiver, og læg sammen en plan for, hvorvidt det er muligt at skifte din nuværende bolig ud med lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig.

Du kan via denne låneberegner få et fingerpeg om, hvor meget du kan købe bolig for. Kontakt din personlige rådgiver for en mere præcis beregning.

Drømmer du om (ny) bil?
Måske ligger dit nye job et stykke fra din bopæl, eller måske vil du bare gerne have mere fleksibilitet i din hverdag? Uanset grunden, så har du med en fast indkomst ofte god mulighed for at optage et billån. Her kan du læse mere om at være ung og købe ny bil. Du kan også læse mere om billån i Sparekassen Kronjylland nedenfor:
- Vi skræddersyr en løsning til dig med gode fordele
- Vi giver dig en attraktiv finansiering af bilen 

Vidste du....
At du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde (over 12 kilometer hver vej)? Læs mere på skat.dk, hvor du også kan beregne dit kørselsfradrag og dermed, hvad du kan få tilbage i skat.

Drømmer du om at komme af med dit studielån?

Måske drømmer du om at afvikle dit studielån forud for optagelse af eksempelvis bil- eller boliglån. SU-lån har en meget lav rente, og hvis du har anden gæld, kan det give god mening at afvikle denne før, du påbegynder afvikling af SU-lånet. Du kan undersøge, hvilken rente der er på dit SU-lån på min.su.dk - faktisk er det her, du kan se alt om dit SU-lån.

Drømmer du om familieforøgelse?

Hvis du drømmer om familieforøgelse, kan det være en god idé at få et overblik over, hvordan det påvirker din økonomi. Du kan læse mere om familieforøgelse her.  

Øget indtjening - skal dine penge blive til flere?

Den første lønseddel kommer ind ad døren, og det kan være, at du allerede nu har mulighed for at lave en opsparing til realisering af dine drømme. Der skal stadig være plads i budgettet til fornøjelser, men det kan samtidig være en god ide at påbegynde en opsparing. Og hvorfor ikke få mest muligt ud dine penge?

 

Bliv garant i Sparekassen Kronjylland
Hvis du er garant i Sparekassen Kronjylland, skal du blot have 5.000 kroner i garantkapital for at få adgang til en masse fordele (så længe du er under 28 år). Du får først og fremmest økonomiske fordele som konti med en god rente, men vi tilbyder også en lang række arrangementer og aktuelle rabatter. Læs mere om garantfordelene. 

Det kan også være, at du i stedet ønsker at investere dele af din opsparing. Kontakt din personlige rådgiver og hør om investering kan være en god løsning for dig.

 

Du overvejer din første bil

Du har muligvis lige fået dit kørekort, og næste drøm kan være friheden ved egen bil. Det vil din personlige rådgiver gerne hjælpe dig med at kigge på muligheden for. Med egen bil følger ofte også andre udgifter – benzin, forsikring, service osv. Vi kommer hele vejen rundt, når vi skal kigge på din mulighed for at blive godt kørende. 

En attraktiv finansiering af bilen 

I Sparekassen får du et billån med variabel rente – altså et lån, hvor renten følger samfundets aktuelle renteniveau. Det betyder, at lånet kan blive både billigere og dyrere for dig. Et billån forudsætter sædvanlig kreditvurdering og sikkerhed.

Med eller uden udbetaling
Når du køber ny bil, behøver du ikke have penge til udbetalingen. Du har nemlig mulighed for at låne hele beløbet til køb af din bil hos os.

Pant
Et billån kan oprettes med sikkerhed i bilen. Her skal der betales afgift til staten for oprettelse af pantet. I Sparekassen kan vi kigge på, om du med fordel kan oprette pant andre steder. 

Bliv ikke overrakset over udgifterne - en god forsikring kan hjælpe dig

Når du bliver bilejer, skal du have ansvarsforsikring, og du kan have kaskoforsikring. 

Ansvarsforsikring

Når du ejer en bil, skal du have en ansvarsforsikring. Ansvarsforsikringen dækker de skader, du kan komme til at forvolde i trafikken. Forsikringen dækker også andre personer og deres ting samt dine medpassagerer i bilen. Husk, at ansvarsforsikringen IKKE dækker skader på din egen bil. Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring.

Kaskoforsikring

En kaskoforsikring giver dig dækning på skader på din bil, der er forårsaget af færdselsuheld, hærværk, eksplosion, lynnedslag, brand eller tyveri. Hvis du har lån i bilen, er det ofte et krav fra långiveren, at du tegner en kaskoforsikring på din bil. En kaskoforsikring er modsat ansvarsforsikringen ikke et lovkrav. Derfor kan du ud fra bilens værdi og alder samt dit eget behov for sikkerhed vælge, om du vil tegne en kaskoforsikring.

Førerulykke

Du kan tegne en førerulykkesforsikring, som dækker den person, der fører bilen, hvis han eller hun kommer ud for en ulykke med bilen. Forsikringen dækker, når der ikke er mulighed for at få erstatning fra en ansvarlig skadevolder, en ansvarsforsikring eller en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Sådan bliver du forsikret
NEM Forsikring: Det skal være nemt for dig at have styr på dine forsikringer. Vi mener, at vi med vores valg af NEM Forsikring som samarbejdspartner har fundet en leverandør, der nemt og overskueligt tilbyder de bedste forsikringer. Kontakt din rådgiver og hør mere.

Et billån hos os er ofte billigere end det, du kan få ved bilforhandlerne

Mange bilforhandlere tilbyder lån med en lav rente, men når gebyrer og betalingsomkostninger indregnes, ender det ofte med at blive et dyrt lån.

Vil du købe ny bil så kontakt os og hør mere om dine lånemuligheder. Du kan også læse nærmere om et billån hos os her.

Køb af brugt bil - det skal du være opmærksom på

Er du på udkig efter en brugt bil, bør du via Bilbogen tjekke, om der er restgæld i bilen. Restgæld følger bilen, og det betyder, at du kan risikere at ende med gælden, hvis sælger ikke indfrier restgælden.

 

 

Du skal være forælder

At få et barn er en lykkelig livsbegivenhed. Et nyt familiemedlem får højst sandsynligt også betydning for din økonomi. Der er eksempelvis udgifter til bleer og daginstitution, og pladsen kan også blive for træng. Selvom der er længe til, at barnet bliver voksent, kan det også være en god idé at hjælpe det godt på vej økonomisk med en børneopsparing. Din rådgiver kan være med til at realisere dine drømme for dig og dine familie.

Børn koster penge - skab overblik over jeres økonomi

Børn er skønne, men de koster også penge. Hvis du går og drømmer om at udvide familien, er det en god ide at få et overblik over, hvordan en familieforøgelse påvirker din økonomi. Det kan du gøre ved at lægge et budget over, hvordan familieforøgelsen påvirker dit rådighedsbeløb.

Barsel

Barselsorlov betyder for nogle familier en nedgang i familiens indtægter, og den kan derfor få betydning for, hvad der er råd til. Du har som udgangspunkt ret til barselsdagpenge, hvis ikke din arbejdsplads giver dig løn under barsel. Barselsdagpenge vil dog typisk være et lavere beløb end, hvad du har været vant til at modtage fra din arbejdsgiver. Det er meget individuelt, hvad du vil modtage i barselsdagpenge, da det afhænger af din situation, inden du går på barsel, og af, hvordan I fordeler barselsorloven mellem jer. Du kan læse mere om barselsreglerne på borger.dk. (https://www.borger.dk/familie-og-boern/Barsel-oversigt/Barsel-loenmodtagere) Derudover er det også en god idé at tale med din arbejdsplads, da de kan fortælle dig mere om, hvilke regler der gælder for dig.

Behov for pasning efter barsel

 Efter barslen følger for de fleste en vuggestue- eller dagplejeplads til barnet. Prisen på en vuggestue- eller dagplejeplads er forskellig fra kommune til kommune, men ligger cirka mellem 2.000 og 4.000 kroner månedligt. Prisen afhænger ligeledes af, om du kan få søskenderabat, eller om du har ret til tilskud eller friplads. Du kan tale med din kommune om disse muligheder og finde mere om regler her. (link til https://www.borger.dk/familie-og-boern/Boernepasning/Oekonomisk-fripladstilskud-soeskendetilskud-og-andre-tilskud)

Udstyr

Med en lille ny i familien følger for de fleste en masse nyt udstyr. Der kan blandt andet være behov for barnevogn, puslebord, bleer og tøj, og det koster penge. Derfor kan det være en god idé at påbegynde en opsparing i god tid. Hvis du ikke har pengene på nuværende tidspunkt, kan du tale med din personlige rådgiver omkring mulighederne for et lån til dette.

Gode råd til besparelser: 

Genbrug
Du behøver ikke købe alt fra nyt. Der er mange penge at spare på at købe brugt tøj og udstyr i genbrugsbutikker, genbrugssites og forskellige app’s med baby-ting.
Lej udstyr
I stedet for at købe udstyr, kan du kigge på mulighederne for at leje.

Forsikringer – husk at forsikre jeres nye familiemedlem


Når jeres barn er kommet til verden, er det en god ide at gennemgå jeres forsikringer. Dette indbefatter både jeres egne forsikringer, men også det nye familiemedlems.

Forældres forsikringer

 Når I har ansvaret for et barn, er det vigtigt, at I ved, hvordan I er dækket, hvis I som forældre bliver syge eller kommer ud for en ulykke. Hvis I ikke har en forsikring mod tab af erhvervsevne, kan det få uoverskuelige konsekvenser for jeres økonomi, hvis uheldet er ude. I skal samtidig også tage stilling til, hvordan arven skal fordeles, hvis en af jer falder bort. Dette er især vigtigt at få på plads, hvis I ikke er gift. Alt dette vil din personlige rådgiver gerne hjælpe dig med, så I som familie er sikret, hvis uheldet er ude.

Børneopsparing – giv dit barn en god start


Det kan være en god idé at oprette en børneopsparing allerede ved dit barns fødsel. Herved sikrer du dit barn en solid, økonomisk start på voksenlivet.

Begynd tidligt

Du kan oprette en børneopsparing allerede ved dit barns fødsel, men du kan også oprette den, når barnet er ældre. Du skal bare gøre det senest det år, hvor barnet fylder 14 år. Det kan dog være fordelagtigt, at oprette opsparingen tidligt, da der løbende kommer renter på det indestående beløb.

Indbetaling

Du kan indbetale op til 3.000 kroner årligt, og i alt 36.000 kroner på en børneopsparing. Hertil kommer renter. Hvert barn kan have én børneopsparing, og både forældre, bedsteforældre, oldeforældre og plejeforældre kan indbetale på kontoen. Men dog ikke mere end i alt 3.000 kroner om året.
Ønsker du en fast overførsel til kontoen, kan vi ordne det for dig, eller du kan selv oprette det via din netbank. Du har desuden mulighed for at investere din børneopsparing i garantkapital. Mere om at være garant her. 

Udbetaling

Børneopsparingen er bundet i minimum syv år, og den kan tidligst hæves, når barnet fylder 14 år. Bindingsperioden kan forlænges til udløbet af det år, hvor barnet fylder 21 år. Du kan læse mere om Sparekassens børneopsparing her

 

Du fylder 18

Du er blevet 18 år og dermed myndig. Det betyder, at du nu har flere muligheder hos os i Sparekassen - og at du har fået et større ansvar for din egen økonomi.

Nye kontomuligheder

Når du fylder 18 år, får du adgang til nye kontotyper– eksempelvis ”Min Konto”, der er for dig mellem 18 og 28 år. Den giver dig en god rente og mulighed for at tilknytte forskellige kort. Læs mere om ”Min Konto” her. 

Du kan naturligvis få flere konti på én gang og også andre kontotyper, hvis du eksempelvis vil have én konto til at styre dit budget på og én til din opsparing. Din personlige rådgiver hjælper gerne, så du kan få den løsning, der er bedst for dig.

Hæv i automater og betal i butikker i hele verden

Som 18-årig har du adgang til andre typer af kort, nemlig VISA/Dankort og MasterCard. Med disse betalingskort kan du hæve i automater og betale i butikker i hele verden. Med et MasterCard får du også en rejseforsikring. Du kan læse mere om kort her (link til side med Dankort, VISA/Dankort og MasterCard) eller kontakte din personlige rådgiver for at høre mere.

Behov for flere penge

Du er blevet 18 år og kan nu flere ting, hvad angår din økonomi – du kan nemlig låne penge. Du drømmer måske om en større ting, der koster mere end det, der står på din opsparing. Når vi skal vurdere din mulighed for at låne penge, spiller flere forhold ind. Kontakt derfor din personlige rådgiver, så I sammen kan kigge på mulighederne.

ÅOP – hvad er det? 
Du er måske allerede nysgerrig på, hvad det koster dig at have et lån, og her er det vigtigt at holde øje med årlige omkostninger i procent – forkortet ÅOP.
ÅOP er nemlig dine samlede årlige omkostninger, herunder både renter, gebyrer, stiftelsesomkostninger osv. Så lad dig ikke snyde udelukkende af en lav rente, for der kan være flere omkostninger forbundet med lånet.

Hold øje med din økonomi i Netbank og Mobilbank

Din Netbank og Mobilbank giver dig flere muligheder. For at bruge Netbanken skal du have et NemID, og du kan også bruge det til at underskrive de aftaler, du laver med os. Du kan læse mere om NemID her

Flere penge ind på kontoen – og flere penge ud igen 

Dine indtægter kan stige, når du fylder 18 år: Går du eksempelvis på en SU-berettiget ungdomsuddannelse, kan du få SU i kvartalet efter din 18-års fødselsdag. Størrelsen af din SU afhænger af dine forældres indkomst, og om du er hjemmeboende. Reglerne for SU finder du her

...og det kan dine udgifter også: Du er fyldt 18 år og har muligvis ikke taget dit kørekort endnu - det kan være en stor udgift for dig. Det kan også være, at du eksempelvis drømmer om din egen bil, at flytte hjemmefra eller at rejse ud i verdenen. Vi hjælper dig gerne med at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre for dig.

NemKonto - hvad er det? 

Modtager du penge fra det offentlige, skal du have en NemKonto. Pengene kan være SU, boligstøtte, feriepenge eller noget helt fjerde. Så er du blevet 18 år og er i gang med en uddannelse, hvor du er SU-berettiget, skal du bruge en NemKonto.

En NemKonto kan du få hos os. Kontakt din personlige rådgiver. 

Cookies meddelelse