Skal man betale for at have penge i banken?

Danmarks største sparekasse går imod strømmen og afviser negative renter.

De største banker i Danmark har nu indført negative renter for erhvervskunder, men nu melder et af landets 10 største pengeinstitutter klart ud, at det ikke har planer om at gøre det samme. Hverken for private eller erhvervskunder.

- Vi tror på langsigtede relationer med vores kunder, og derfor vil vi ikke gå ud at kræve penge af dem for at have indlån hos os, slår adm. direktør i Sparekassen Kronjylland, Klaus Skjødt, således fast.

Se i denne video, hvordan vi arbejder i Sparekassen Kronjylland og, hvad vi kan tilbyde vores erhvervskunder:

Han har naturligvis noteret sig udviklingen hos konkurrenterne, men det får ham ikke til at ryste på hånden.

- Som garantsparekasse har vi et længere sigte end blot et kvartal eller to frem. Vi eksisterer for kundernes skyld, og derfor melder vi også klart ud, at vi i den aktuelle situation ikke vil indføre negative renter. Hverken for erhvervs- eller privatkunder. Mens de store banker fokuserer på deres aktionærer, fokuserer vi nemlig på kunderne.

Direkte adspurgt, om der kan komme en situation, hvor han vil indføre negative renter, svarer han:

- Man kan tænke sig mange hypotetiske situationer herunder nogle vilde situationer med spekulation mod den danske krone. Derfor kan jeg naturligvis ikke give evigt gældende garantier, men det er absolut ikke en vej, vi har planer om eller ønsker at gå. Vi har tværtimod besluttet, at vi netop ikke vil have negative renter, selv om de andre store pengeinstitutter har indført det.

Han forklarer samtidig, at det for Sparekassen Kronjylland er vigtigt at få pengene ud at arbejde, så de ikke blot skal placeres til en negativ rente i Nationalbanken.

- I stedet for at skære ned investerer vi derfor i fremtidig vækst med nye afdelinger og ved at have rådgivere, der kan være opsøgende og trække nye kunder til Sparekassen. Alene i år er vores udlån steget med 12 procent, og den udvikling vil vi fortsætte, så vi både for kundernes og samfundets skyld får pengene ud at arbejde.

Klaus Skjødt erkender dog, at det er dyrt for Sparekassen Kronjylland at fravælge negative renter.

- Vi har et indlånsoverskud på mere end tre milliarder kroner, så det koster os selvfølgelig nogle penge her og nu. Men jeg tror på, at de langvarige relationer til kunderne er vigtigere. Så skal vi med tiden nok tjene de penge, der er nødvendige for at fortsætte Sparekassens udvikling og vækst. Derfor skal nye erhvervskunder naturligvis også være helkunder, for vi vil selvfølgelig ikke være en parkeringsplads for flygtige indlån.

Hør, hvad vores erhvervskunder siger om at være kunde hos os: