Dynamisk Formueinvest

Vil du have fordelen af at sprede dine investeringer og samtidig udnytte aktuelle markedsudsving? Og vil du slippe for selv at følge aktivt med i udviklingen på de finansielle markeder?

Som Private Banking-kunde i Sparekassen Kronjylland har du en eksklusiv adgang til Dynamisk Formueinvest. Det er en attraktiv investeringsafdeling, der investerer bredt og samtidig udnytter de aktuelle markedssituationer. Dynamisk Formueinvest sigter efter at give dig en stor grad af tryghed og samtidig et stabilt afkast over tid.

Mange investeringsformer – ét værdipapir

Med Dynamisk Formueinvest spreder du dine risici og investerer i aktier, obligationer og alternativer såsom råvarer. Alt sammen samlet i ét værdipapir. Sparekassen Kronjylland er hovedrådgiver for Dynamisk Formue Invest, og har p.t. udpeget SEB til at stå for den daglige kapitalforvaltning.

SEB vil løbende tilpasse din portefølje, og du får derfor gavn af deres kompetencer inden for strategisk og taktisk porteføljeoptimering.

Foreningen er akkumulerende og betaler derfor ikke udbytte. Det betyder, at Dynamisk Formueinvest er særligt attraktiv for dig, der vil investere pensionsmidler, selskabsmidler og midler fra virksomhedsskatteordning.

Med Dynamisk Formueinvest får du:

• Adgang til mange investeringstyper
• Udnyttelse af aktuelle markedsudsving
• Køb og salg til indre værdi
• Lave løbende omkostninger plus resultathonorar
• Alt samlet i ét papir

Dokumenter

Central investorinformation 

Aktiv forvaltning

Med Dynamisk Formueinvest får du en balanceret portefølje. Det betyder, at SEB forvalter den aktivt og løbende foretager ændringer i porteføljens sammensætning.

Investeringsrammer

Aktivklasse Min. vægt Max. vægt
Aktier 0 % 60 %
Obligationer 20 % 100 %
Alternativer 0 % 50 %

Som du kan se, har de tre aktivklasser brede investeringsrammer.

Det giver SEB mulighed for at vægte op og ned i de forskellige klasser alt efter markedsforholdene. Ændring i porteføljen kan ske straks, der sker ændringer i markedet. Herved optimeres dine muligheder for et godt afkast. 

Aktivfordeling ultimo oktober 2016

lagkage

 

Afkastprofil

Denne figur viser det forventede akkumulerede afkast ved investering i Dynamisk Formueinvest med en tidshorisont på et, tre og fem år:

soejle

Den stiplede linje på grafen angiver det forventede afkast efter henholdsvis et, tre og fem år. Toppen og bunden afgrænser det interval, som afkastet med 95 procent sandsynlighed vil ligge inden for. Det indikerede afkast er baseret på den forventede aktivfordeling ved opstart, altså med en i øjeblikket forholdsvis lav aktieandel.

Afkastforventningerne er før omkostninger – til gengæld tager de ikke højde for det forventede merafkast, der følger af den aktive forvaltning.

Risikoprofil

formueinvest gulRisikomæssigt vil Dynamisk Formueinvest i gennemsnit have en risikoplacering på 4. Muligheden for at øge aktieandelen gør, at risikoklassen kan stige, men den maksimale aktieandel på 60 procent er med til at lægge loft over risikoen.

 Investeringsproduktet er risikomærket gul i henhold til Finanstilsynets krav om risikomærkning.

formueinvest risikoprofil

Omkostninger

Da Dynamisk Formueinvest er unoteret, sker al handel til indre værdi, og du betaler derfor ikke emissionstillæg ved køb eller fradrag ved salg.

Dine løbende omkostninger er resultatbaserede for at sikre, at fonden har samme interesse som dig. Nemlig at Dynamisk Formueinvest giver et så attraktivt afkast som muligt.

Det betyder, at hvis du et år har negativt afkast, skal afkastet indhentes det efterfølgende år, før investeringsafdelingen er berettiget til det resultatbetingede honorar.

Udover administrations- og handelsomkostninger består de løbende omkostninger af en fast rådgivningssats på 0,50 procent og dernæst 12 procent af det positive afkast.

Kapitalforvalter

Sparekassen har valgt SEB som forvalter af Dynamisk Formueinvest

SEB er blandt Nordens største finansielle koncerner og grundlagt af familien Wallenberg i 1856. SEB er repræsenteret i 20 lande og har 16.000 ansatte, der servicerer 3.000 store virksomheder og institutionelle kunder, 400.000 mindre- og mellemstore virksomheder og over fire millioner privatkunder. Med DKK 1.400 milliarder under forvaltning er SEB nordens største kapitalforvalter.

SEB har forvaltning i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Baltikum og i Danmark, hvor SEB med 150 milliarder under forvaltning er den tredje største private kapitalforvalter

Afkastrapport

Her kan du se den seneste kvartalsrapport fra SEB, som forvalter Dynamisk Formueinvest

Kvartalsrapport

Følg din investering

Du kan følge udviklingen i Dynamisk Formueinvest via det daglige informationsark her

Skat - frie midler

Dynamisk Formueinvest er lagerbeskattet, hvilket betyder, at der hvert år til SKAT skal indberettes realiserede eller ikke realiserede gevinster/tab; også selv om papirerne endnu ikke er solgt.

Lagerbeskatning gælder kun investering for frie midler. Hvis du har investeret for pensionsmidler, skal der ikke foretages indberetning til SKAT.

Du finder en vejledning til indberetningen her

Køb og salg - ordreblanket

Kontakt nærmeste afdeling for at få oplyst handelskurs.

Klik her for blanket til køb

Klik her for blanket til salg

Kontakt din rådgiver i Sparekassen, hvor også blanketten kan indleveres.

 

 

 


Cookies meddelelse