Ny lov giver flere penge til folkepensionisterne

Pension

Seniorpræmie forhøjet - og nu også 2. år

Flere muligheder for dig, som fortsætter med at arbejde: 43.697 kroner skattefrit første år efter pensionsalder.

Vi danskerne lever længere og længere, og den udvikling ser ud til at fortsætte. Derfor har regeringen indført flere tiltag for at få os til at blive længere tid på arbejdsmarkedet.

Tidligere på året vedtog regeringen en såkaldt seniorpræmie, som er et tilbud til dig, som arbejder efter at have nået folkepensionsalderen. Da præmien ikke er et tillæg til din folkepension, vil den ikke blive modregnet i eksempelvis pensionstillæg, boligydelse, ældrecheck eller din ægtefælles ydelser.

Nu har regeringen valgt at udbygge ordningen, så beløbet det første år efter din folkepensionsalder er forhøjet fra 26.010 til 43.697 kroner skattefrit, ligesom der er indført en præmie andet år efter folkepensionen.

Den nye seniorpræmie er et skattefrit engangsbeløb på 43.697 kroner til dig, der opfylder disse betingelser: 1) Du er født i 1954 eller derefter. Er du født tidligere, bliver du ikke berettiget, selvom du stadig arbejder. 2) Du arbejder mindst 1.560 løntimer de første 12 måneder, efter du når folkepensionsalderen. Det svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer (inklusive ferie). Du kan i perioder altså sagtens arbejde mindre, hvis bare du opvejer det med længere arbejdsuger i andre perioder inden for de 12 måneder. Men mangler du blot nogle få timer i at opfylde arbejdstidskravet, får du ikke noget udbetalt.

OBS. På grund af Corona-situationen er der indført en lempelse af arbejdstimekravet for personer født i første halvår af 1954. Er du født i dette halvår, skal du kun opfylde et beskæftigelseskrav på 1.040 løntimer svarende til 20 timer om ugen i de 12 måneder, du optjener din seniorpræmie.

Du kan også optjene et skattefrit beløb på 25.000 kroner i 13.-24. måned efter, at du har nået folkepensionsalderen. Det gælder uafhængigt af, om du har modtaget seniorpræmie det første år – og om du har arbejdet det første år.
Du skal blot have arbejdet mindst 1.560 løntimer i perioden 13.-24. måned og leve op til de øvrige krav, der gælder for 1. år.

Der er ingen skattefri præmie som belønning, hvis du arbejder tre eller flere år, efter du når folkepensionsalderen.

Det er Udbetaling Danmark, som kommer til at administrere ordningen, og som almindelig lønmodtager får du automatisk præmien udbetalt, når du opfylder betingelserne. Er du selvstændig skal du selv ansøge Udbetaling Danmark om præmien og i den forbindelse fremlægge forskellige regnskabsoplysninger. Har du B-indkomst eller ingen timeindberetning af din løn, skal du også selv ansøge om den nye seniorpræmie.

Vi har samlet info om seniorpræmien i vores faktaark her.


Aktuelt lige nu

COVID-19

Vi passer på dig - og på hinanden

Vi har valgt at lukke dørene til vores afdelinger. Hvis du har brug for vores hjælp, så ring endelig til os - så kan vi sammen aftale, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Pension forsikring

Nyheder

Pluslån: Nye lånemuligheder for dig med stor friværdi i din bolig

Hvis du har en stor friværdi og ønsker afdragsfrihed i 10-30 år, er et pluslån måske noget for dig.

Investering service

Nyheder

Hvordan gik det aktierne i 2020 - og hvordan vil de klare sig i 2021?

Bumpene på vejen var større end normalt i 2020. Vaccinegodkendelser gav dog medvind til aktierne i fjerde kvartal. Hvad er udsigten for 2021?

Bolig forberedelse

Nyheder

Ny godkendelse af nethandel: Dit kort skal være tilmeldt 3D Secure

Nu skal du godkende internethandler med en personlig kode eller som alternativ vælge at godkende med din NemID app.

Bliv kunde - det er nemt, hurtigt og gratis

Skriv også til os, hvis du har andre spørgsmål og kommentarer.