Overvejer du at investere dig ud af negative renter?

Invester dig ud af negative renter

Hvis du har penge stående på din konto, som du skal betale negative renter af, kan det være en idé at kigge efter alternativer til den kontante konto. Et alternativ kan være at investere nogle af pengene.

Ved at investere giver du dig selv mulighed for at få et bedre afkast af de penge, du har stående på din konto. Men du løber også en risiko.

Før du kaster dig ud i at investere, skal du være sikker på, at du først skal bruge pengene om et stykke tid – vi anbefaler mindst tre år – og at du kan tåle, hvis de mod din forventning taber værdi. Jo længere en horisont, du investerer over, jo større er sandsynligheden for at investeringen giver et tilfredsstillende afkast. Investering i værdipapirer vil ofte være forbundet med både gode og dårlige perioder, og det er derfor vigtigt, at du får valgt en tidshorisont og risikoprofil, der passer til dig (der findes eksempelvis lav, mellem, høj og meget høj risiko).

Vi anbefaler, at du opsøger rådgivning, inden du investerer. Du er altid velkommen til at snakke med os om dine muligheder og om, hvordan du kommer i gang.

Hvorfor vælge at investere?

Renteniveauet er historisk lavt, og mange banker har indført negative renter på kundernes indlånskonti. Meget lave eller negative renter gør, at dine penge bliver mindre værd, mens de står på din konto. Flere vælger derfor at lade pengene komme ud at arbejde ved at investere dem – i håbet om, at pengene ikke taber værdi og i stedet kommer til at yngle.

Tidsperspektiv på mindst tre år

Vi anbefaler dig kun at investere, hvis du ikke skal bruge dine opsparede penge de næste tre år, da der er øget usikkerhed forbundet med en kortsigtet investering på under tre år. Med en længere tidshorisont har du derimod god mulighed for et positivt afkast på din investering.

Dine penge bliver mindre værd, hvis de bare står

Dine penge taber ikke kun værdi og købekraft på grund af negative renter, men også på grund af inflation (generelle prisstigninger i samfundet på varer og serviceydelser). Der er derfor god grund til at overveje at investere, hvis du har flere penge stående på kontoen, end du skal bruge de næste tre år – også selvom dine penge måske ikke er ramt af negative renter, men kun af inflation.

 

Du kan herunder se to eksempler på, hvordan penge, du har stående på din konto, taber købekraft og dermed blive mindre værd over tid på grund af inflation og negativ rente.

Du kan også læse mere om negativ rente her.

Effekt af inflation og negativ rente på opsparing - eksempler:

Beløb 250.000 kroner
Antal år 5
Negativ rente 
- 0,60 %
Forventet inflation 1,40 %
Købekraftsforringelse over 5 år:
Kontant - 24.020 kroner
Procent - 9,61 %
Beløb 100.000 kroner
Antal år 5
Negativ rente 
- 0,60 %
Forventet inflation 1,40 %
 Købekraftsforringelse over 5 år:
 Kontant  - 9.608 kroner 
 Procent  - 9,61 %
Note: I ovenstående eksempler forventes den årlige inflation at være 1,4 % i perioden på fem år (aktuel forventning fra det sagkyndige råd). Beregningerne tager udgangspunkt i, at der skal betales negativ rente af hele opsparingsbeløbet.

Aktuelt lige nu

Du får nemt fat i os

COVID-19

Vi passer på dig - og på hinanden

Dørene til Sparekassens afdelinger er igen åbne. Hvis du har brug for vores hjælp, så ring endelig til os - så kan vi sammen aftale, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Lån realkredit

Nyheder

Vi har tilsluttet os FN's principper for ansvarlige investeringer

I Sparekassen Kronjylland ønsker vi at tage ansvar og bidrage til en bæredygtig fremtid. Vi har derfor valgt at underskrive FN's seks principper for ansvarlige investeringer - også kaldet UN PRI.

Nyheder

På udkig efter sommerhus - og det billigste sommerhuslån?

Drømmer du om at tilbringe din næste ferie sammen med familien i eget sommerhus? Hos os er du sikret det billigste sommerhuslån.

familie

Nyheder

Corona og rejseforsikring - hvordan er det nu?

Flere forsikringsselskaber dækker nu coronarelaterede skader som en del af rejseforsikringen - det gælder også din Mastercard rejseforsikring. Der er dog fortsat forhold, du bør være opmærksom på, før du booker ferie til udlandet.