Hvor meget kan man låne?

Gældsfaktor

Husstandens samlede gæld (efter boligkøbet) divideret med husstandens samlede bruttoindtægt bør ikke overstige 3,5. Bliver gældsfaktoren over 3,5, er det ikke umuligt at optage et boliglån, men det betyder, at andre faktorer (som rådighedsbeløb) skal være gunstige.

Eksempel:
Med en husstandsindkomst på 500.000 kroner årligt bør man ikke have gæld på mere end 1.750.000 kroner. Har et par en opsparing på 100.000 kroner kan de, som tommelfingerregel, købe et hus til 1.850.000 kroner.

Nye regler fra november 2015 kræver desuden, at boligkøbere som grundregel har en opsparing før huskøbet på fem procent af boligens pris. Man skal altså have sparet 100.000 kroner op, hvis man ønsker at købe en lejlighed eller et hus, som koster to millioner kroner. Der er dog for førstegangskøbere mulighed for at dispensere for denne regel, hvis man som køber kan påvise, at man vil have et tilpas stort rådighedsbeløb efter boligkøbet.

Rådighedsbeløb

Når husstanden har betalt rente og afdrag på lån, ejendomsskat, vand, varme, el og andre faste udgifter, bør en husstand på to voksne have 9.000 kroner i rådighedsbeløb pr. måned. Dette beløb skal dække alle andre udgifter (mad, tøj, transport, ferier med mere).

Har husstanden en indtægt over 750.000 kroner bør rådighedsbeløbet være over 10.000 kroner pr. måned.


Cookies meddelelse