Dine skatteforhold ændrer sig ved forældrekøb

Når du laver et forældrekøb, skal du blandt andet tage stilling til forskellige skattemodeller, og det kræver ofte hjælp fra en revisor at vælge den rigtige løsning.

tastatur Lommeregner 400px

Når du investerer i en lejlighed til dit barn, ændrer du status hos Skat, så du nu er selvstændig erhvervsdrivende, fordi du med købet bliver udlejer af en lejlighed. Derfor følger der noget papirarbejde med i købet. Blandt andet skal du vælge en beskatningsmodel, der passer til dig.

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at lejeindtægterne bliver beskattet, da de bliver betragtet som en indtægt. Samtidig skal du huske, at en række af udgifterne til lejlighedens drift kan trækkes fra på din selvangivelse. Det gælder for eksempel fællesudgifter, udgifter til vedligeholdelse og ejendomsskat. Alt det kan du læse mere på skat.dk

Tag revisoren med på råd

Det er kompliceret at finde frem til hvilken beskatningsmodel, der er den mest optimale. Derfor anbefaler vi, at du tager en revisor med på råd. Revisoren kan beregne, hvilken model, der er den optimale i din konkrete situation, så du får mest muligt ud af dine penge og samtidig undgår ubehagelige økonomiske overraskelser. 

 


Cookies meddelelse