Fordele og ulemper ved andelsboligformen

Læs her om fordele, ulemper og lånemuligheder ved andelsboliger.

Fordele

  • Du skal ikke betale ejendomsværdiskat
  • Der er ofte et fællesskab med andre andelshavere
  • Oftest er du kun ansvarlig for at vedligeholde din egen andel
  • Ved køb er der ingen omkostninger til skøde

 

Ulemper

  • Du kan ikke selv bestemme, hvor højt du vil sætte prisen på din andel ved salg
  • Du ejer ikke en andelsbolig, men har købt retten til at bo i en andelsbolig
  • Beslutninger vedrørende driften af ejendommen tages sammen med de øvrige andelshavere
  • Du har som andelshaver ikke skattefradrag på andelsboligforeningens renteudgifter

 

Hvad er en andelsboligforening?

En andelsboligforening bliver stiftet for at opføre, eje og drive ejendommen, som foreningens medlemmer bor i.

Hvordan bliver man medlem af andelsboligforeningen?

For at blive medlem af en andelsboligforening betaler du et indskud – andelsboligens pris. Det giver dig ret til at bo i boligen. Du får et andelsbevis som dokumentation for din brugsret. Du kan sælge din brugsret på samme måde, som du købte den.

Hvordan låner man til en andelsbolig?

Der er grundlæggende to typer lån til andelsbolig: Andelsboliglån og Andelsboligkredit. Kreditten har fleksibel afbetaling: Du bestemmer selv hvornår og hvor meget, du betaler af på kreditten. Du kan få et lån til en lav rente, fordi du som låner kan stille din andelsbolig som sikkerhed for lånet.

Andelsboliglån

Du kan låne op til 100 procent af andelsboligens værdi med variabel rente og med mulighed for at få op til fem års afdragsfrihed. Lånet kan løbe i op til 25 år.

Andelsboligkredit

Hvis du vælger en andelsboligkredit, får du en variabel rente, og du har mulighed for fleksibel afbetaling: Du bestemmer selv, hvornår og hvor meget du betaler af på kreditten. Andelskreditten kan fungere som en almindelig kassekredit. Du kan låne op til 100 procent af andelsboligens værdi.

Vil du høre mere om at låne til andelsbolig, så kontakt os og lad en af vores dygtige rådgivere hjælpe dig.

 


Cookies meddelelse