Følg kurserne på værdipapirer

Med Markedsoversigt kan du følge kurser på værdipapirer og læse finansnyheder. 

Hvordan kan jeg som aktionær få refunderet udbytteskat, jeg har betalt for meget?

Har du udenlandske aktier, som du får udbytte af, trækkes du automatisk i skat i det land, som aktien er noteret i.

Få realtidskurser på værdipapirer

Du har mulighed for at få realtidskurser på aktier i din Netbank og Mobilbank. Det koster kun 25 kroner pr. måned.

Sådan agerer Sparekassen som systematisk internalisator

Dette er en beskrivelse af, hvordan vi agerer som systematisk internalisator (SI). En SI er et investeringsselskab, som på et organiseret, hyppigt, systematisk og væsentligt grundlag handler for egen regning ved udførelse af kundeordrer uden for en markedsplads.

Som SI er vi underlagt særlige forpligtelser, herunder at offentliggøre bindende priser. Forpligtelsen til at stille bindende priser afhænger af, om instrumentet, som Sparekassen Kronjylland er SI i, er likvidt eller illikvidt, og hvilken instrumenttype Sparekassen Kronjylland er SI i. Forpligtelsen til at offentliggøre bindende priser finder anvendelse på finansielle instrumenter, som er optaget til handel på en markedsplads.

Aktier og investeringsforeningsbeviser

Sparekassen Kronjylland er systematisk internalisator i en række danske aktier og investeringsforeningsbeviser (ETF’er). Du kan se en oversigt over de aktier og ETF’er, som vi er systematisk internalisator i ved at trykke her

Likvidt marked

Når en aktie eller ETF handles på et likvidt marked, er vi forpligtet til at offentliggøre bindende priser til offentligheden. Vores forpligtelse til at stille bindende priser gælder kun op til en vis grænse – en såkaldt standard market size (SMS). SMS niveauerne følger af bilag II i Forordning (EU) 2017/587.

SMS bestemmes på grundlag af den gennemsnitlige værdi af transaktioner. Ønsker du eksempelvis at handle et instrument, hvor den gennemsnitlige værdi af transaktioner er mindre end 20.000 EUR, så fastsættes SMS i Forordningen til 10.000 EUR.

Illikvidt marked

Når en aktie eller en ETF handles på et illikvidt marked, er vi forpligtet til at offentliggøre bindende priser på din anmodning.

Adgang til handlebare priser

Offentliggørelse af vores SI priser sker via vores netbankløsning. Dette gælder uanset om instrumentet er likvidt eller illikvidt. Har du ikke allerede adgang til Sparekassens netbank, kan du henvende dig i en af vores afdelinger.

Priser

Når vi offentliggør en pris, kan du som kunde handle til denne pris, som er offentliggjort. Prisen tillægges en omkostning.

For alle instrumenter, hvor vi er SI i, stilles priser i den normale åbningstid for det relevante marked, hvor instrumentet handles, som er Nasdaq OMX Copenhagen. For aktier er det fra kl. 9.00- 16:55, og for ETF’er er det fra kl. 9.45-16.55. Vi er berettiget til at trække priser tilbage under usædvanlige markedsvilkår.

Vi er forpligtet til at stille en prisstørrelse svarende til 10 % af standard market size (SMS). Sparekassen forbeholder sig ret til at afvise din ordre som kunde, hvis vi oplever, at adskillige kunder ønsker at handle på den samme pris, og eksekvering af de forespurgte priser vil stride mod vores interne risikostyringsprocedurer.

Overvejer du at give barnet værdipapirer?

Ikke sjældent får børn pengegaver til barnedåb, konfirmation og fødselsdage.  

Handel med DMA

Handel med udenlandske aktier sker via "DMA Direct Market Access". 

Central Investor-information

Alle investeringsforeninger har udarbejdet en "Central Investor-information" for deres investeringsbeviser.

Lav rente øger tilskyndelsen til at investere

Renteniveauet er historisk lavt, og der er dermed ikke meget vundet ved at have penge stående på en indlånskonto.

Du kan investere via Netbank og Mobilbank

Ønsker du at investere i værdipapirer, er det oftest en god idé at få investeringsrådgivning hos en ekspert.

Men ønsker du selv at udvælge dine værdipapirer, har du mulighed for at bruge Netbank på din PC eller du kan bruge vores Mobilbank på din mobiltelefon, som du jo sikkert altid har lige ved hånden.

I vores Netbank og Mobilbank kan du nemt handle med aktier, obligationer og investeringsforeninger eller bare holde øje med udvalgte kurser. 


Cookies meddelelse