Investeringsservices

Investering med flere muligheder

Som investeringskunde i Sparekassen har du adgang til en række investeringsservices. Sparekassens investeringsservices er samlet i pakker (se nedenfor), som er tilpasset i forhold til, hvor meget provision Sparekassen samlet modtager fra de investeringsforeninger, du har investeret i.

Investeringsservices

Du har eksempelvis adgang til netbank, mobilbank og en handelsplatform med et stort produktudbud. Du har også en personlig rådgiver, som kan hjælpe dig ved større beslutninger og rådgive dig om forskellige investeringsprodukter.

Adgangen til rådgivning er en kerneservice i Sparekassen, men du har selvfølgelig også mulighed for selv at investere gennem netbank. Tilbuddet om at få investeringsrådgivning kan ikke fravælges, selvom du mest handler gennem netbank. Det gælder også adgangen og tilbuddet om andre af vores pakkers kvalitetsforbedrende services, som de rent lovgivningsmæssigt bliver kaldt. De er nemlig en del af den samlede investeringspakke.

Løbende og mindst én gang om året bliver det vurderet, hvilket trin du ligger på i forhold til investeringspakkerne. Du kan herunder se de forskellige trin og indholdet af pakkerne. Som kunde får du årligt en oversigt over dine investeringsomkostninger, hvor det også fremgår, hvilket trin du er på.

Fokus på dine ønsker

I forhold til investeringsforeningsbeviser samarbejder Sparekassen med en række forskellige investeringsforeninger. Selvom vi ikke er bundet op på en enkelt samarbejdspartner, betyder det dog rent lovgivningsmæssigt, at Sparekassen er defineret som en ikke-uafhængig investeringsrådgiver, da Sparekassen modtager provision.

Det ændrer ikke ved, at Sparekassen naturligvis både ønsker og har pligt til at handle ordentligt og professionelt med fokus på dine interesser. Det sikrer vi blandt andet også ved, at ingen i Sparekassen får bonus eller lignende for at formidle en konkret investering eller andet. Tværtimod er fokus på at have høj kundetilfredshed, og den opnår vi kun ved at give den bedst mulige rådgivning og de bedst mulige vilkår, når du investerer.

Forud for en investering bliver du naturligvis oplyst om størrelsen af en eventuel provision til Sparekassen, og at du har adgang til en række investeringsservices. Du kan via denne side få en samlet oversigt over Sparekassens samarbejdspartnere og provisionssatser.

Nedenfor kan du se, hvilke services der er indeholdt i de forskellige pakker.

 

Investeringspakker

Se her, hvad din investeringspakke indeholder, når Sparekassen Kronjylland modtager provision fra investeringsforeningsbeviser, du har investeret i:

Når den årlige provisionsbetaling overstiger 100.000 kroner, vil Sparekassen foretage en individuel vurdering af, om formidlingsprovisionen modsvares af relevante kvalitetsforbedrende services.