Udnyt de lave renter: Spar op!

Vi anbefaler boligejere med rentetilpasningslån, at udnytte tiden med de rekord-lave renter til at spare op. 

Lige nu, hvor rente på rentetilpasningslån er meget lav, kan du med stor fordel "polstre" din økonomi. Det kan du gøre ved at afdrage på gæld eller ved at spare op - enten på en almindelig konto eller ved at indbetale mere til din pension. 

Afdrag på din gæld

Har du flere lån, så afdrag først på det, der har den højeste rente.

Hvis du har et forbrugslån, et billån og et rentetilpasningslån i boligen, kan det være en stor fordel at vælge afdragsfrihed på boliglånet og i stedet afdrage mere på det langt dyrere forbrugslån. Jo hurtigere du slipper af med lånet med den højeste rente, jo bedre for dig.

Har du kun lån i boligen og har du afdragsfrihed, kan du med fordel begynder at afdrage nu, mens renten og dermed ydelsen er lav.

Spar op 

At renten er så lav lige nu, kan give dig mulighed for at spare (mere) op. Du kan have pengene på en konto eller du kan investere i aktier og obligationer.

Det har - udover opsparingen - den fordel, at du ikke vænner dig til at have et højere forbrug, som du måske ikke har råd til, når renten stiger! Og det vil den gøre på et tidspunkt.

Indskyd ekstra på pension

Den lave rente kan betyde, at kan sætte flere penge ind på en pensionsopsparing. Indbetaling til pension er fleksibel og kan stoppes igen, når renten stiger.

Ved indbetaling til pension opnår du fordelen med den lave afkastbeskatning på blot 15 procent og du opnår skattefradrag for dine indbetalinger.


Cookies meddelelse