Lokal valuta er billigst

Vi anbefaler, at du via dit kort betaler i den lokale valuta.

Når du bruger dit Visa/Dankort eller MasterCard i udlandet er det i mange tilfælde dit valg, om betalingen skal foretages i danske kroner eller i den lokale valuta.

Forretningen, butikken eller restauranten, som du skal betale til, har pligt til at respektere dit valg. Vi anbefaler, at du betaler i den lokale valuta.

Mange steder i udlandet tilbyder de at tage imod din betaling i danske kroner via en såkaldt Dynamic Currency Conversion. Det betyder, at du kommer til at betale i danske kroner, når du betaler med dit Visa/Dankort eller MasterCard.

Betaler du - via dit kort - i danske kroner, kan betalingsmodtageren benytte en dårligere valutakurs. Derfor anbefaler vi, at du betaler i den lokale valuta.

Vælger du at betale i den lokale valuta, vil omregningen ske efter Sparekassen Kronjyllands markedskurs på ekspeditionsdagen plus et gebyr på 1 procent inden for Europa og 1,5 procent uden for Europa. Og det er det billigste for dig.

Sådan omregnes dit køb til danske kroner

Når du bruge dit betalingskort i udlandet omregnes dit køb eller det hævede beløb til danske kroner. Omregningen sker efter valutakursen på den valuta, som du har benyttet plus et tillæg hertil. Tillægget til valutakursen er en del af betalingen for betalingskort-systemet.

Du kan se en oversigt over de anvendte valutakurser dag for dag på Nets hjemmeside.

Omregningskurs for Visa/Dankort: For dagligt noterede valutaer omregnes beløbet til den valutakurs, som Visa/Dankort til enhver tid har fastsat (offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser) + et tillæg på 1 procent for europæiske valutaer og et tillæg på 1½ procent for ikke-europæiske valutaer.

Omregningskurs for MasterCard: For dagligt noterede valutaer omregnes beløbet til den valutakurs, som Mastercard til enhver tid har fastsat (offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser) + et tillæg på 1½ procent for europæiske valutaer og et tillæg på 2 procent for ikke-europæiske valutaer.

 


Cookies meddelelse