10 gode råd om brugen af betalingskort

Betalingskort er et af de sikreste betalingsmidler der findes.

Misbrug med betalingskort er forsvindende lille. Og du kan som bruger selv være med til at minimere risikoen for misbrug af dit kort, hvis du følger disse gode råd:

Før brug

  • Opfat dit betalingskort som om det var pengesedler. Opbevar kortet sikkert såvel ude som hjemme. Lad det f.eks. ikke ligge fremme.
  • Lær din PIN-kode udenad. Brug en PIN-kodehusker, hvis du ikke er sikker på, at du altid kan huske koden. Du kan få en PIN-kodehusker i en af vores afdelinger.
  • Opgiv aldrig kortets PIN-kode til andre. Koden er personlig og kun du må kende den.
  • Brug ikke din PIN-kode til andre formål.
  • Under brug Beskyt din PIN-kode ved indtastning. Lad ikke andre kunne aflæse koden, når du taster den ind.
  • Skriv aldrig under på en kvittering, før totalbeløbet er påført.
  • Husk din kvittering og gem den til senere kontrol af kontoen.

 Efter brug

  • Tjek posteringer på din konto - via kontoudskriften, din e-bank eller andet.
  • Kontroller med jævne mellemrum, at du ikke har mistet kortet.
  • Reager øjeblikkeligt, hvis dit kort er bortkommet eller du får mistanke om, at det kan være misbrugt. Har du mistanke, skal kortet spærres.

 

Husk at tilmelde dig Verified by Visa og MasterCard SecureCode - læs mere herVerified by Visa og MasterCard SecureCode - læs mere her


Cookies meddelelse