Indsigelser

I en række situationer har du mulighed for at gøre indsigelse mod betalinger på din konto. 

Det kan dreje sig om misbrug eller svindel, eller det kan være, du ikke har fået den vare, som du har bestilt og betalt via nettet. Når du gør indsigelse, kan vi muligvis hjælpe dig med at få pengene retur.
Husk altid at politianmelde, hvis kortet er tabt eller blevet stjålet. Du kan finde din politikreds her.

Du kan gøre indsigelse i en række situationer: 

  • Du kender ikke transaktionen
  • Du har bestilt en vare, som du ikke har modtaget
  • Du har annulleret et køb, men ikke modtaget tilbagebetaling
  • Det, du har købt, er ikke som beskrevet på købstidspunktet (det er for eksempel beskadiget, defekt, kopivare)
  • Der er hævet et andet beløb på dit kort end det, du har godkendt
  • Der bliver trukket ekstra beløb på din konto fra for eksempel hotel eller biludlejningsfirma, som du ikke kan acceptere
  • Du har opsagt dit abonnement, men pengene hæves stadig

Bemærk:
Før du gør indsigelse, skal du tage kontakt til forretningen for at undersøge, om problemstillingen kan løses direkte med den.

En indsigelse er gratis, hvis den er berettiget. En uberettiget indsigelse koster 500 kroner pr. transaktion. Derfor er det vigtigt, at du læser om regler, vilkår og dokumentkrav for indsigelser, før du laver en indsigelse. På Finans Danmarks hjemmeside kan du læse om regler for MasterCard, VISAkort og Dankort.
Vær opmærksom på, at forsøg på svindel kan medføre en politianmeldelse.

Du foretager din indsigelse digitalt med NemID. Det sikrer dig, at dine oplysninger bliver behandlet fortroligt. Klik herunder og start din indsigelse - du bliver ledt gennem processen.

Knap indsigelse


Har du spørgsmål - så kontakt os: 

Sparekassen Kronjylland

Kortindsigelser
Frankrigsvej 11
8450 Hammel
Mail til: kortindsigelser@sparkron.dk
Ring til: 87 62 32 62
  

 

 


Cookies meddelelse