Mastercard til billeje i ferien

Skal du på ferie i udlandet og leje bil? Så vær opmærksom på, at biludlejningsfirmaerne ofte kræver, at du betaler billejen med et internationalt kreditkort.

Billieje MC
Dit VISA/Dankort er IKKE et kreditkort, men et debitkort. Det betyder, at hver gang, du bruger VISA/Dankortet, bliver beløbet hævet kort tid efter på den tilknyttede konto. Det gælder ikke for et kreditkort – her bliver beløbene typisk hævet en gang om måneden, og det er sådan et kort flere af udlejningsfirmaer gerne vil have, at du bruger. Det kan for eksempel være et Mastercard.

En ny lov gør, at der på nye betalingskort står, om det er et debit- eller kreditkort. Det betyder, at på alle nye VISA/Dankort skriger ordet ”debit” nogle af biludlejningsfirmaerne lige op i øjnene. Skal du leje bil på udenlandsrejsen, er det derfor en god idé at have et Mastercard kreditkort (ikke Mastercard Debit) med. I Sparekassen Kronjylland har vi ligesom de andre banker set flere eksempler på, at debitkort kan give udfordringer i Europa og Nordamerika. Og det er altså en træls start på ferien eksempelvis at stå i lufthavnen og ikke kunne få bilen udleveret.

Rejseforsirking 
Et Mastercard kreditkort (ikke Mastercard Debit) har også tilknyttet en rejseforsikring. Du er dermed altid sikret assistance på rejsen, hvis uheldet skulle være ude. Bemærk, at rejseforsikringen ved Mastercard Standard kun er gældende, når rejsen er betalt med kortet − og at forsikringen her kun dækker kortets ejermand. Med Mastercard Guld og Platinum dækker rejseforsikringen hele familien, og rejsen behøver ikke være købt med kortet.

Beløbsgrænser
Med et Visa/Dankort kan du højst købe for 25.000 kroner pr. 30 dage i udlandet – inklusive automathævninger. Det lyder umiddelbart af meget, men har du kort tid inden rejsen betalt både flyrejse og hotelophold med kortet på en udenlandsk hjemmeside, kan en almindelig familieferie godt støde mod kortets begrænsning. Sker det, kan du ikke gennemføre flere betalinger med kortet eller hæve penge. Med et kort mere på hånden har du et nyt loft og dermed flere muligheder.

Både Mastercard og VISA/Dankort er designet til at blive brugt i udlandet, men du kan komme ud for, at visse betalingssteder sværger til VISA-kort, andre til Mastercard. Det er derfor en fordel at have begge dele med. Er du uheldig at miste det ene, har du også det andet som backup.

Mister du et af dine betalingskort på rejsen, så få det i øvrigt straks spærret. Det gør du ved at ringe til Nets, der modtager opkald døgnet rundt på +45 44 89 29 29, når det drejer sig om spærring af VISA/Dankortet og på +45 44 89 27 50, når det er spærring af Mastercard. Og så skader det jo heller ikke at have lidt kontanter på lommen. I vores hæveautomater kan du hæve euro, ligesom du kan bestille valuta i mange af vores afdelinger inden ferien.

 

Sammenlign de forskellige Mastercards og deres dækninger her

 


Cookies meddelelse