Sparekassens julegave trak fulde huse i Galten

Mandag 25. januar og onsdag 27. januar var salen i Biohuset fyldt op, da beboerne i Galten fik deres julegave fra Sparekassen Kronjylland.

Sparekassen havde inviteret alle i Galten med til teatergruppen Le´ Petits opførelse af “Vimmersvej”. Musicalen var spækket med Flemming “Bamse” Jørgensens kendte sange.

− Tilslutningen var så overvældende, at vi var nødt til at lave en venteliste til arrangementet. Både mandag og onsdag overværede 108 personer forestillingen, og det glæder os i den grad, at så mange tog imod vores gave. I Sparekassen Kronjylland ønsker vi at give noget tilbage til de områder, hvor vi har vores kunder, og jeg er ikke i tvivl om, at mange havde en rigtig god oplevelse med musicalen. Ligesom vi støtter lokalt i klubber og foreninger, ønsker vi at bidrage på den kulturelle side og dermed være med til at støtte op om Galten som en spændende by med masser at byde på, fortæller, Claus Rasmussen, souschef i Sparekassen Kronjylland i Galten.


Cookies meddelelse