En heldig kupon

Da der blev afholdt forårsmesse i Grenaa, kunne de mange interesserede blandt andet besøge Sparekassen Kronjyllands stand.

Her kunne man afprøve sit held i den populære konkurrence, Spring Boksen, eller ved at aflevere en kupon til den store lodtrækning om et wellness-ophold på Lübker Golf Resort. Det var der mange, som gjorde, og vinderen af opholdet blev Erik Nielsen. Erik og hans kone var netop kommet hjem fra en tur til Sverige, da de afhentede præmien i Sparekassen Kronjyllands Grenaa afdeling, og nu glæder de sig til at indløse gavekortet til en ny, spændende oplevelse.
- Det var uventet, da jeg blev ringet op og fik at vide, at min kupon var blevet udtrukket. Jeg synes, at det er en dejlig præmie at vinde, og vi glæder os meget til endnu en god oplevelse sammen, fortæller Erik Nielsen.

Mange besøgende

Henover weekenden deltog flere end 580 gæster fra hele landet i konkurrencen – og endnu flere kom forbi for at snakke med medarbejderne fra Sparekassen Kronjylland.
- Det er første gang, vi deltager med en stand på forårsmessen, og jeg synes helt bestemt, at det var en succes. Det var hyggeligt at møde kunder og andre interesserede uden for de vante rammer i afdelingen. At så mange havde lyst til at kigge forbi vores stand var vi rigtig glade for. Det er helt sikkert sandsynligt, at vi deltager med en lignende stand igen til næste år, fortæller Hugo Andersen, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands Grenaa afdeling.

 

 


Cookies meddelelse