Ny multifunktionel måltavle til Hammel Idrætscenter

Hammel Idrætscenter har i samarbejde med blandt andre Sparekassen Kronjylland netop offentliggjort en helt ny multifunktionel måltavle, der giver mulighed for nye oplevelser i centeret.

Hammel idrætscenter har eksisteret siden 1969. Dengang bestod centret bare af en enkelt hal, der siden er blevet til fire nye, moderne haller, som flittigt bruges af borgere både i og omkring Hammel.
Med et bidrag på 60.000 kroner har Sparekassen Kronjyllands gavefond været med til at gøre det muligt for idrætscenteret at indkøbe en ny LED-skærm. Den nye skærm er blevet sat op i Arena, der bruges flittigt af de mange aktive besøgende.

- Vi er vilde med sport i Sparekassen Kronjylland, og vi gør meget ud af at bakke op om den lokale udvikling på det område. Det synes vi, der er god mulighed for at gøre ved at støtte Hammel Idrætscenter med indkøbet af den nye LED-skærm. Vi håber, at den kan bidrage til, at mange børn, unge og voksne fortsat kan dyrke deres sportsinteresser i spændende faciliteter, fortæller Morten Pedersen, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjylland i Hammel.

 

Ikke bare en måltavle

Den 16 m2 store LED-skærm, der erstatter den gamle måltavle, åbner op for helt nye muligheder i hallen. Blandt andet er det nu muligt at vise powerpoint fremvisninger, gennemføre reklamefremstød og sende relevante informationer ud før, under og efter kampe. Men nu er det ikke kun sportsgrene som håndbold og fodboldt, der kommer til at få gavn af måltavlen.

- Den nye store LED-skærm er ikke bare en opdateret udgave af den gamle klassiske måltavle. Den nye skærm giver helt nye muligheder i forbindelse med en lang række af de øvrige idrætter, der udøves i hallen. Udover at fungere som måltavle kan den eksempletvis bruges til at vise kampprogrammer ved karate- og badmintontuneringer. Også i forbindelse med de årlige gymnastikopvisninger, vil den nye tavle kunne bruges, forklarer Allan Bo Andersen, event- og marketingchef i Hammel Idrætscenter.

 


Cookies meddelelse