Trailer til Kirkens Korshær

Kirkens Korshær i Hinnerup har med støtte fra Sparekassens Gavefond fået en stor overdækket trailer.

  

Det er nu blevet nemmere for Kirkens Korshær i Hinnerup at få afhentet møbler til deres genbrugsbutik. Kirkens Korshær har nemlig modtaget en donation fra Sparekassen Kronjyllands Gavefond, der har gjort det muligt at indkøbe en ny flot overdækket trailer.

Et vigtigt arbejde
− Sparekassens Gavefond har givet 5.000 kroner til traileren, da vi synes, Kirkens Korshær gør et meget vigtigt stykke arbejde. Med den nye trailer bliver opgaven med at få møbler hentet og bragt ud hver onsdag og fredag noget nemmere, forklarer Jonas Lindgaard, kunderådgiver i Sparekassen Kronjylland Hinnerup.
Kirkens Korshær har på landsplan mere end 240 genbrugsbutikker, der drives af frivillig arbejdskraft. Salget af møbler, tøj og genstande går til socialt hjælpearbejde.


Cookies meddelelse