Hovedsponsor for Musical Silkeborg

Sparekassen Kronjylland og Musical Silkeborg er blevet enige om en 3-årig samarbejdsaftale, der giver Musical Silkeborg arbejdsro til de næste 3 år at koncentrere sig om opsætningen af den årlige musical.

 

Direktør Niels Kaas fra Musical Silkeborg udtaler:

 − Vi har været meget tilfredse med vores hidtidige hovedsponsor, men med den nye aftale med Sparekassen Kronjylland er der skabt arbejdsro omkring musicalarbejdet. Aftalen betyder også en forhøjelse af det årlige sponsorbeløb, og den afspejler den popularitet, vores musical efterhånden har opnået. Samtidig åbner aftalen op for andre aktiviteter, vi vil samarbejde omkring, og som Silkeborg nok skal høre mere om. Men det vil være synd at løfte sløret allerede.

Afdelingsdirektør Klaus Nybo fra Sparekassen Kronjylland i Silkeborg er utrolig glad for, at Sparekassen har været en attraktiv forhandlingspartner for Musical Silkeborg:

− Vi er meget spændte på samarbejdet, og det vil blandt andet give nogle kontante fordele for vores mange SparKron Garanter. Aftalen rummer også nogle fantastiske muligheder for at støtte op om og udvikle Musical Silkeborg til fælles bedste og til gavn for hele vores dejlige by og omegn. Vi vil jo gerne være en aktiv samarbejdspartner og ikke kun komme med penge, slutter Klaus Nybo.

 


Garantkapital er risikovillig kapital
Garantkapital er såkaldt ansvarlig kapital og indgår i Sparekassens egenkapital. Indskud er derfor at betragte som risikovillig kapital. Du bør derfor tage imod tilbuddet om rådgivning, inden du investerer i garantkapital.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Cookies meddelelse