Nye uniformer til blæseorkester

Mangeårigt ønske bliver til virkelighed for Blæseorkestret Søndermarken.

De fleste i Randers og omegn støder fra tid til anden på den musikalske glæde, som Blæseorkestret Søndermarken spreder, når de marcherer gennem gader og stræder. Nu bliver det et endnu smukkere syn, når tambourkorpset optræder. Et mangeårigt ønske om nye uniformsjakker er nemlig gået i opfyldelse.

 

Blandt bidragsyderne er Sparekassen Kronjylland, der via sin gavefond har givet 5.000 kroner.

- Vi har gennem årene støttet Blæseorkestret Søndermarken i forskellige sammenhænge, fordi vi ganske enkelt synes, at det er en vigtig institution for byen. Kombinationen af musik, sammenhold og glæde båret af frivillige engagerede mennesker skaber nogle rigtig gode rammer for mange både unge og lidt ældre mennesker, fortæller Per Jakobsen, der er afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands afdeling i Vorup, hvor også orkestret har sin base.

- Vi er rigtig glade for støtten fra Sparekassen Kronjylland, og vi er rigtig glade for, at vi ved hjælp af de forskellige bidrag nu endelig er lykkes med at samle nok penge sammen til, at vi kan få de nye uniformsjakker, fortæller Ole Møller, der er formand for Blæseorkestret Søndermarken.

Orkestret har eksisteret siden 1967 og består af et tambourkorps og et brass band, der både optræder lokalt og i fjernere egne af landet. I alt er der cirka 40 musikere.

Blæseorkestret Søndermarken og Sparekassen Kronjylland har haft et mangeårigt samarbejde, der blev andet betød, at tambourkorpset spillede i sparekassens afdeling i Vorup, da den blev indviet i 2007.


Cookies meddelelse