Glad vinder i iPad-konkurrence

Det blev Inge Lise Johansen fra Brabrand, der blev udtrukket som den heldige vinder i Sparekassens konkurrence om en iPad.

- Jeg troede faktisk, at man skulle være kunde i Sparekassen Kronjylland for at vinde, lød det fra en forbløffet men meget glad Inge Lise Johansen, som altså endnu ikke er kunde i Sparekassen.

Sparekassen indbød i forbindelse med markedsføringen af sin nye profil til en konkurrence om den nyeste iPad. Via banner-reklamer på forskellige nyhedsmedier blev der reklameret for konkurrencen, og der var intet krav om, at man skulle være kunde i Sparekassen.

Inge Lise Johansen er pensionist og meget aktiv som næstformand i Ældrerådet i Aarhus kommune og som kasserer i den lokale idrætforenings badmintonafdeling. Hun klikkede sig ind på konkurrencen via stiften.dk og blev altså ved kampagnens udløb udtrukket som den heldige vinder.

- Nu glæder jeg mig rigtigt meget til at bruge min nye iPad. Tusind tak skal I have, sagde Inge Lise Johansen.

25. april 2012

 




Cookies meddelelse