Hvornår kommer næste krise?

Langt om længe har vi fået lagt finanskrisen bag os, og dansk økonomi er nu i højkonjunktur. Som en lille åben økonomi er Danmark meget afhængig af de internationale konjunkturer, specielt udviklingen i Europa og USA.

I europæisk økonomi har opsvinget for alvor bidt sig fast. Mange af de ubalancer og forhold, der skabte gældskrisen i Europa i 2011, er blevet mindre. Sydeuropa og Irland har ikke længere gigantiske underskud på betalingsbalancen. Det fortæller, at landene ikke længere lever over evne. Både Spanien, Portugal, Italien og Irland har faktisk overskud. Det skyldes i høj grad, at Sydeuropa er blevet mere tysk forstået på den måde, at landenes konkurrenceevner er blevet markant forbedret også i forhold til Nordeuropa. De offentlige underskud har også været på skrump, og bankernes udlånsvækst i euroområdet er mere naturlig. Selvom forbedringerne mindsker risikoen for nye kriser, kan de selvfølgelig stadig opstå. Det mest oplagte er politisk usikkerhed i Italien, hvor der skal være valg inden maj 2018.

På den anden side af Atlanten har USA otte år i træk haft en vækst på godt to procent. Det har bragt arbejdsløsheden ned fra ti procent i 2009 til godt fire procent. Det forhold, at opsvinget i USA har varet så længe og nu er det tredjelængste historisk set, gør det åbenlyst at spørge, om opturen snart er slut? En opbremsning i USA vil have en afsmittende effekt på Europa, specielt på de finansielle markeder. Her er det vigtigt at huske, at der ikke findes en naturlov, som definerer længden af en fremgangsperiode. Den uafbrudte vækstperiode i 90’erne varede til sammenligning 9½ år, før IT-boblen bristede, mens opsvinget i 60’erne varede knap 9 år, før den amerikanske centralbank, Fed, måtte hæve renten kraftigt for at bremse en stigende inflation.

Flere forhold peger på, at der er mulighed for, at det nuværende opsving bliver den længste periode med fremgang. Det skyldes især udgangspunktet. Effekten fra finanskrisen var rigtig hård, og ledigheden oplevede den kraftigste stigning siden depressionen i 30’erne. Efter sådan en dyb krise vil der ofte være en anden mentalitet over for risiko, som gradvist skal aftage, før stenene lægges til næste krise. De forhold gør, at et efterfølgende opsving også kan eksistere i flere år.

Opsving dør ikke af alderdom, men ved, at ubalancer brister. Når jeg gennemgår alle kriserne i USA siden 2. verdenskrig, går specielt to årsager igen. Mange af kriserne har rod i et boligmarked, som er løbet løbsk. Stigende boligpriser har gået hånd i hånd med voksende udlån til husholdningerne og understøttet et højt byggeri af nye huse (for eksempel under finanskrisen). På et tidspunkt er der kommet for mange huse, og/eller renterne er steget, og festen stopper. På nuværende tidspunkt stiger både boligpriserne og husholdningernes gæld omtrent i takt med BNP, og byggeriet ligger fortsat underdrejet. Så ingen alarm.

Den anden væsentligste årsag til de historiske kriser har været voldsomt stigende inflation, for eksempel fra oliekriser. Centralbanken har reageret ved at hæve renterne, og husholdningernes købekraft er blevet udhulet ved de stigende priser. Det har bremset fremgangen. Det kendetegnede blandt andet kriserne i 70’erne og 80’erne. På nuværende tidspunkt er udfordringen faktisk omvendt, at inflation er for lav.

Amerikansk økonomi er nu der, hvor man skal til at gentage de historiske fejl ved at opbygge en ubalance, der kan briste. Derfor er det umiddelbart for tidligt at sætte en dato på næste krise. Det mest oplagte er, at Fed bliver nødt til at hæve renten kraftigt på et tidspunkt. Selvfølgelig kan Trump for eksempel starte en krig. Men den form for risiko er der altid. 

Cheføkonom

Anders Høyer
ah@sparkron.dk
+45 89 12 24 05
+45 26 87 92 82

Uddannet Cand.oecon fra Århus Universitet med fokus på makroøkonomi, finansiering og statistik.
Tidligere ansat som chefkonsulent i Finansministeriet. Her arbejdede han blandt andet med konjunkturprognoser, konsekvensberegninger af økonomisk politik, og havde ansvaret for det overordnede samfundsøkonomiske forløb i 2025-planen.

Har undervist både på Århus Universitet og på Copenhagen Business School.


Cookies meddelelse