Genopretningen i Europa fortsætter

Den seneste måned har en række vigtige nøgletal for euroområdet været lidt bedre end ventet af markedet. Det gælder både erhvervstilliden, forbrugertilliden, detailsalget, ledigheden og de tyske industriordrer. Både erhvervstilliden og forbrugertilliden peger på, at væksten er fortsat i 4. kvartal 2016.

Ledigheden faldt fra 10 til 9,8 procent i oktober, og det er den laveste ledighed siden juli 2009, hvor finanskrisen rasede. Ledigheden er fortsat et stykke over Den Europæiske Centralbank, ECB’s, eget bud på en såkaldt strukturel ledighed på cirka 9 procent (det ledighedsniveau, der giver en stabil lønudvikling). Så længe ledigheden er over dette niveau, er der kun udsigt til moderat lønvækst og dermed kerneinflation. Med det nuværende økonomiske tempo er det realistisk, at ledigheden falder til under 9 procent ved udgangen af 2017.

De fleste indikatorer peger også på, at genopretningen i euroområdet fortsætter, om end stadig i et forholdsvist trægt tempo. For 2017 venter vi en vækst på ca. 1½-1¾ procent. Hermed er vi mere optimistiske end markedet, men på linje med ECB. I løbet af 2016 har der været pæn fremgang i den indenlandske efterspørgsel (forbrug og investeringer). Det gælder også i tidligere kriseramte lande som Spanien og Portugal. På trods af fremgang har eksporten skuffet i 2016. I takt med at den globale vækst forventes at tiltage svagt, er der dog udsigt til, at den europæiske eksport også kommer op i lidt højere gear. Samtidig har Europa forbedret sin konkurrenceevne overfor omverdenen. Det vil også understøtte eksporten.

De fleste indikatorer peger på, at væksten i den indenlandske efterspørgsel vil fortsætte, jf. figuren herunder. Figuren viser halvårlige vækstrater for den indenlandske efterspørgsel. Den statistiske model baseret på økonomiske nøgletal, viser, at væksten i forbruget og investeringerne vil fortsætte i første halvår 2017.

Makromodel 600px

Der er dog en række mørke skyer i horisonten, som kan skabe usikkerhed. Det gælder ikke mindst udviklingen i den italienske banksektor og de kommende politiske valg. Men det er vores vurdering, at det vil kræve en helt ukontrollerbar udredning af den italienske banksektor at ødelægge opsvinget.
I starten af december var der rentemøde i ECB. Det kan du læse mere om her.

USA er godt i gang med rentenormaliseringen

På den anden side af Atlanten er opsvinget længere fremskredent, og den amerikanske centralbank, Fed, har påbegyndt en normalisering af de lave renter. 14. december valgte Fed at hæve den ledende rente med 0,25 procentpoint til intervallet 0,5 til 0,75 pct. Det er vigtigt at understrege, at renteniveauet fortsat er meget understøttende for den økonomiske aktivitet.

På mødet hævede de også forventningerne til rentestigningerne (fra ½ pct.-point til ¾ pct.-point) i løbet af 2017. Samlet fik det renterne i USA til at stige. Fed fremhævede blandt andet den positive udvikling på arbejdsmarkedet som en drivkraft for deres beslutning.

Jobrapporten for november viste en stigning i den private beskæftigelse uden for landbruget på 156.000 personer. Beskæftigelsen er steget med knap 190.000 personer om måneden i gennemsnit over det sidste år. Det er et godt stykke over det underliggende potentiale fra den voksende befolkningsstørrelse. Hermed stiger presset på arbejdsmarkedet fortsat. Det kan også aflæses i ledigheden, som er faldet til 4,6 procent. Det vil sætte sig i fortsat tiltagende lønvækst og dermed inflation. Begge nøgletal er vigtige for Fed’s beslutninger om fremtidige rentestigninger.

At det amerikanske opsving er inde i en god gænge, blev bekræftet af erhvervstillidsindikatoren for servicesektoren for november (ISM), som steg til indeks 57,2. Det indikerer fremgang i sektoren, da det er over den neutrale grænse på 50. På linje med markedet venter vi en vækst i USA på 2¼ procent i 2017. Hvis Trump får gennemført sine finanspolitiske planer, vil væksten blive stærkere.

Cheføkonom

Anders Høyer
ah@sparkron.dk
+45 89 12 24 05
+45 26 87 92 82

Uddannet Cand.oecon fra Århus Universitet med fokus på makroøkonomi, finansiering og statistik.
Tidligere ansat som chefkonsulent i Finansministeriet. Her arbejdede han blandt andet med konjunkturprognoser, konsekvensberegninger af økonomisk politik, og havde ansvaret for det overordnede samfundsøkonomiske forløb i 2025-planen.

Har undervist både på Århus Universitet og på Copenhagen Business School.


Cookies meddelelse