Sommerudsalg: Så meget kan du spare

Der er mange penge at spare på tøj og sko ved årets to store udsalg: januar-februar og juli-august. Det viser ny analyse fra Sparekassen.

ECB: Et skridt nærmere højere renter

Helt som ventet valgte ECB at holde renten uændret på dagens rentemøde. Det interessante ved mødet var, at ECB ændrede i deres kommunikation om den potentielle fremtidige pengepolitik. Tidligere gav de udtryk for, at ECB var klar til at øge deres stimulering af økonomien i tilfælde af dårligere tider, mens de ikke nævnte hvad der ville ske, hvis økonomien fortsat overraskede positivt. Denne bias er nu ændret, så det negative forløb er udgået.  

Med dagens ændring og nye prognose anerkender ECB i højere grad, at det går rigtig godt i økonomien og at deres tro på stigende inflation er steget. Hermed signalerer de også, at deres månedlige opkøb af obligationer snart stopper og at den første rentestigning er rykket tættere på. Her venter vi fortsat, at den kommer i starten af 2019.

Regner man med at skulle bo længe i ens ejerbolig, er dette umiddelbart et gunstigt tidspunkt at skifte til et fastforrentet lån, hvor renten fortsat er rimelig lav. Specielt når man nu kan se slutningen af rentefestet ude i horisonten.

Inflationen skal op i 2018 før ECB stopper opkøbsprogram og fokus kan skifte mod stigende korte renter

Det altgørende for om ECB stopper deres opkøbsprogram i slutningen af 2018 er, at inflationen kommer yderligere op. Dermed vil det også være bestemmende for, hvornår ECB hæver renten første gang, hvilket vil påvirke de danske boligejere med rentetilpasningslån.

inflation euroområdet

Nordeuropa skal levere inflationen

For at få inflationen op er det dog helt afgørende, at få højere lønstigninger. Virksomhederne overfører nemlig til en vis grad lønningerne over i priserne. Det gælder specielt i servicesektoren, hvor produktivitetsvæksten er lavere. Prisudviklingen i servicesektoren udgør samtidig en betragtelig andel af den samlede inflation.

Her skal man se til Nordeuropa og primært Tyskland og Holland for at finde kilden til de stigninger i inflationen, der er nødvendig for ECB i 2018. I for eksempel Tyskland er ledigheden faldet til det laveste niveau siden sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland. Her er det bestemt plausibelt at lønvæksten kommer op i år, hvilket den seneste overenskomst indenfor det meget vigtige metalområde bekræfter. Inklusive bonusser var der tale om lønstigninger på 3½-4 procent om året de næste to år.

For på trods af markante fald i ledigheden i lande som Spanien og Portugal går der stadig noget tid før presset på arbejdsmarkedet for alvor er stort nok i Sydeuropa til at løfte lønvæksten i de lande.

 

Så meget er boligpriserne løbet fra indkomsterne i din kommune

Klik på din kommune på kortet

I det nye årtusinde er det gået stærkt med boligpriserne og i nogle kommuner er boligpriserne løbet markant hurtigere end boligejernes indkomst. Det gælder specielt i hovedstadsområdet, men også i en række jyske byer.

De største boligprisstigninger finder man på Frederiksberg. Her er huspriserne steget med 243 procent fra 2000 til 2017. Til sammenlig-ning er boligejernes disponible indkomst på Frederiksberg steget med 110 procent, hvilket ligger langt over landsgennemsnittet for boligejere, som er 77½ procent.

I modsatte ende er huspriserne kun steget med 16 procent i Tønder kommune, hvilket er lavere end væksten i boligejernes disponible indkomst på 53 procent.
Omkostningerne til at bygge et nyt enfamiliehus er derimod steget med 50 procent over perioden ifølge tal fra Danmarks Statistik. Over tid vil prisen på et hus afspejle omkostningen ved at bygge huset og prisen på grunden. Er der fraflytning fra området kan væksten i boligprisen være lavere end omkostningen ved bygge indtil antal huse passer til befolkningens størrelse.

Renteudviklingen gør, at boligpriserne kan løbe fra indkomsten, men…

De kraftige boligprisstigninger i dele af landet relativt til andre landsdele skyldes, at der har været høj vækst, mange tilflyttere og begrænset plads til at bygge nyt. Det er netop tilfældet i mange områder omkring København og i nogle boligkvarterer i de andre storbyer. Når flere personer så gerne vil bo det samme område, presser det prisen på grundværdierne og dermed prisen på de eksisterende huse op.

Men der er trods alt en begrænsning på, hvor meget folk kan og vil betale for et hus. Den primære årsag til, at boligpriserne er steget markant mere end indkomsterne i nogle områder er, at renten er faldet markant. Når grundværdien udgør meget af boligens værdi, betyder udviklingen i renten også mere, da renter og boligskatter er de største omkostninger ved at have en grund.

På trods af de kraftige stigninger i boligpriserne, vil en ny boligkøber faktisk ikke have højere renteudgifter som andel af indkomsten i dag end tilfældet var i starten af 00’erne i de større byer. Ser man isoleret på udgifterne til renter og bidrag som andel af den gennemsnitlige disponible indkomst for en familie, som er husejer i København, er de faktisk væsentlig lavere end den gennemsnitslige andel fra 1999 til 2004, jf. figur 1. Under boligboblen i 2005-07 var der derimod en klar stigning. Det samme er billedet for f.eks. Aarhus.

Hvis boligejerne oveni vælger at afdrage på lånet over 30 år bliver deres samlede ydelse som andel af indkomsten stadig lavere end gennemsnittet for 1999 til 2004. Dog kun lidt lavere. Dette illustrerer, hvor meget rentefaldet betyder for folks købemuligheder og dermed boligpriserne.

Figur 1: Renteudgifter og ydelse som andel af gns. indkomst for en ny hus-køber i København
Figur 1I beregningerne er der antaget 80 procent belåning i alle år. Ændres denne antagelse forskubbes hele brøken blot. Der er antaget 50 procent F1-lån og 50 procent fastforrentet, da det flugter med boligejernes fordeling.

I fremtiden kan man ikke få samme rentefald

I fremtiden er det umuligt, at få samme rentefald som der er sket fra 2000 til i dag, da den korte rente er negativ. Så derfor vil boligpriserne ikke opleve samme medgang fra rentemarkederne. Tvært imod er risikoen, at det bliver vendt til modgang. Det er vigtigt at huske, når man som boligejer eller boligkøber laver forventninger til de fremtidige boligpriser.

Højest sandsynligt vil indkomsten også stige pænt i fremtiden og tilflytningen til de store byer vil nok fortsætte. Det vil trække op i priserne. Men begynder renten at stige mærkbart, bliver det væsentligt mere vanskelligt for nye købere, at betale renteudgifterne ved de nuværende boligpriser.

I vores optik er vi gradvist ved at vinke farvel til det ekstremt lave renteniveau. De seneste år er den europæiske økonomi for alvor kommet i omdrejninger. Beskæftigelsen er nu 1½ procent højere end før finanskrisen, og ledigheden er tilbage på niveauet i 2006. Før eller siden vil den lave ledighed blive omsat i stigende inflation. Hermed er banen kridtet op til, at den europæiske centralbank kan ændre kurs og vi venter første rentestigning i andet kvartal næste år. Rentenormaliseringen vil dog formentlig gå langsomt til at starte med, men de lange rente stiger ofte før de korte.

Boligejere kan forsikre sin friværdi mod stigende renter

Er man som boligejer bekymret for, hvad stigende renter betyder for ens friværdi, kan man indirekte få en gratis forsikring i boliglånet. For vælger man et fastforrentet realkreditlån og renten efterfølgende stiger så falder kursen på boliglånet. Det betyder, at ens restgæld bliver mindre. En tommelfingerregel er, at stiger den lange rente med 1 procent, så falder restgælden med ca. 10 procent. På den måde vinder man på gyngen, men taber måske lidt på karrusellen, da stigende renter trækker ned i boligpriserne.

Kommuner hvor boligpriserne ikke er løbet fra indkomsten

Tilflyttere og lave renter har ikke været nok alle steder

Andre dele af landet har også oplevet stor tilflytning uden, at de lave renter har medført, at boligpriserne er løbet fra boligejernes indkomst. Det gælder for eksempel i Horsens eller Randers kommune.

Over tid vil prisen på et hus afspejle omkostningen ved at bygge huset og prisen på grunden. I kommuner, hvor der er mere plads til at udvide antallet af huse, vil prisstigningerne dermed være lavere selvom de har mange tilflyttere, da nybyggede huse vil virke som fornuftige substitutter til at købe de eksisterende. Selvfølgelig vil attraktive beliggenheder i byerne stige mere, da grunden er en begrænset vare.

 

Bitcoin og andre kryptovalutaer

 

I løbet af 2017 har Bitcoin og andre kryptovalutaer fået stigende opmærksomhed i blandt andet medierne. Det skyldes i høj grad de voldsomme prisstigninger på kryptovalutaer.

Ideen med en kryptovaluta er at bruge dem som betalingsmiddel. I modsætning til andre valutaer som kroner, euro og dollars er der ingen centralbank og offentlige myndigheder, der står bag valutaen. Altså sikrer, at valutaen har en værdi i fremtiden. I modsætning til aktier får man heller ikke ejerskab af potentielle overskud i fremtiden, da man køber et betalingsmiddel og ikke et ejerskab.

I stedet for at bruge kryptovalutaerne som betalingsmiddel, vælger mange i stedet at samle på dem og dermed undermineres formålet. I takt med at flere får interesse for at købe, driver de prisen op. Mange køber formentlig i troen på, at prisen fortsætter op uden at forholde sig til, om der er en bagvedliggende værdi. Ligesom nogle måske køber i troen på, at de kan bruge bitcoins som opbevaring af midler i fremtiden.

Hvor kursen ender på bitcoin, er der ingen, der kan vide med sikkerhed. Men prisstigninger i den størrelsesorden kan aldrig fortsætte uendeligt, og vi kan ikke afvise, at prisstigningerne bliver afløst af et kraftigt fald. Derfor er køb af kryptovalutaer, enten direkte eller ved at købe produkter, der følger valutaerne, yderst risikabelt.

 

Makrokommentar: Rekordlave renter lever på lånt tid

Den seneste håndfuld år er der blevet sat flere rekorder med historisk lave renter. Det er sket på bagtæppet af to kriser. Billedet er dog ved at ændre sig.

Danmark alene om økonomisk tilbagegang i Europa

 

I 3. kvartal faldt BNP med hele 0,6 procent ifølge Danmarks Statistik. 

Danmark er dermed det eneste land i Europa, der havde økonomisk tilbagegang i 3. kvartal viser tal fra Eurostat. 22 lande har offentliggjort tal. I det lys er dagens tal for Danmark lidt overraskende, da vi handler utrolig meget med de europæiske lande. Vores klare vurdering er også, at tallet er en enlig svale og at opsvinget i dansk økonomi fortsat er på sporet. Det bekræfter blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, momssalget og tal for udenrigshandlen.

Vores nabolande havde modsat Danmark en markant vækst, og BNP voksede med omkring 0,75 procent i både Tyskland, Norge og Sverige. Alene de tre lande aftager en tredjedel af Danmarks eksport.

Figur 1: Danmark eneste land med fald i BNP i 3. kvartal

GrowthRates 2017 01

Lidt underlige tal – specielt for industriproduktionen

 

Det der kan virke lidt underligt er, at eksporten ifølge tallene har været så svag på det seneste, når væksten er så stærk i Europa og i resten af verden. Selvfølgelig er der traditionelt udsving i eksporten.

 

Det er forståeligt, at forhandlingerne om de nye registreringsafgifter har hæmmet salget af biler og dermed trukket ned i det private forbrug. Det vil så trække op i væksten i næste kvartal.

Frem for at producere har virksomhederne trukket utrolig meget ud af lagerne. Faktisk I sådan en grad, at det trækker hele 0,8 procent-point ud af væksten. 

Det der underbygger usikkerheden ved dagens BNP-tal er, at Danmarks Statistik skriver, at industrien træk ned. Dykker man ned i tallene for industriproduktionen kan man se, at det i høj grad skyldes et fald på hele 17½ procent i branchen motorer, vindmøller og pumper opgjort i antal enheder. Her kan man godt studse lidt.

Så det er ikke urealistisk, at der kommer en revision af tallene, men under alle omstændigheder må vi betragte tallene, som et mindre bump på vejen. Det bliver faktisk også underbygget af, at Danmark altså er eneste land i Europa med negativ vækst. Eksportvirksomhederne vil nyde godt af det solide opsving i Europa. Samtidig er der ingen grund til at tro, at forbrugerne ikke fortsætter med at tage dankortet op af lommen med tanke på at beskæftigelsen vokser solidt, der er fremgang i reallønningerne og boligpriserne stiger.

Manglende arbejdskraft som årsag - ikke endnu

Det virker umiddelbart for tidligt, at manglende arbejdskraft er årsagen til det dårlige kvartal. Ledigheden, målt ved AKU-ledigheden, er fortsat 6 procent, og arbejdsstyrken vokser betragteligt. Til sammenligning steg BNP med 4 procent i 2006 under slutningen af det forrige opsving og på et tidspunkt, hvor opsvinget var mere modent. Dengang var ledigheden omtrent 4 procent. Presset på arbejdsmarkedet var altså markant større dengang end nu, men økonomien bulrede afsted.

I Europa var det Rumænien, som havde den højeste vækst på X procent. De østeuropæiske lande har de seneste år haft en meget høj vækst. Det skyldes især, at relativt fattigere lande kan udnytte den know-how, der er opbygget i de mere udviklede lande ved eksempelvis at kopiere produktionsmetoder, teknologier og institutioner. Hermed kan væksten øges betydeligt.

 

 

Handelskrig? Fakta og vurderinger

 

Om en lille uge træder Donald Trumps planlagte told på stål (25 procent) og aluminium (10 procent) i kraft over for alle lande med undtagelse af Mexico og Canada. Det kommer efter Trump indførte told på vaskemaskiner og solpaneler.

Trump har brugt national sikkerhed som årsag for de nye toldsatser, men betydningen for sikkerheden er alligevel ikke større, end at Trump siger, at tolden droppes over for Europa, hvis EU fjerner told på biler. De største eksportører af stål og aluminium til USA er Canada, Sydkorea, Mexico og Brasilien. (Kina står kun for to procent af USA’s import). Toldsatserne strider umiddelbart imod WTO-regler, men ved at hævde hensynet til den nationale sikkerhed forsøger USA at udnytte en kattelem i reglerne. Det amerikanske forsvar bruger dog kun tre procent af den stål, der bliver produceret i USA. Giver WTO USA ret i, at toldsatserne er nødvendige af hensyn til national sikkerhed, er der åbnet op for pandoras æske, da det vil være første gang undtagelsen er brugt og så kan andre lande også bare bruge undtagelsen.

I kølvandet på Trumps told har medier (og nogle økonomer) allerede gang i de store kanoner. Lad os lige slå koldt vand i blodet. Jeg har samlet lidt fakta og lavet lidt vurderinger på forskellige områder, som kan læses særskilt.

Hvad betyder Trumps stål-krig for økonomierne? 

EU's eksport af stål og aluminium til USA udgør 0,05 procent af BNP. Det er en irriterende kæp i hjulet, hvis det halveres, men det stopper slet ikke opsvinget. Det svarer til under en uges vækst. For USA vil effekten også være begrænset, men det vil have en negativ indvirkning på de fremstillingsvirksomheder, fx bilproducenter, som bruger stål. De beskæftiger fem millioner personer, mens der arbejder 140.000 personer i stålproduktionen. Et studie har beregnet, at da Bush indførte told på stål i 2002, kostede det 200.000 personer jobbet i andre industrier som følge af svækket konkurrenceevne og mindre salg i USA. Forbrugerne i USA vil nemlig også blive ramt, dog vil effekten på forbrugerpriserne samlet set være begrænset. En “bagside-af-en-konvolut-beregning” viser, at de nye toldsatser vil give et løft på omtrent 0,04 procentpoint i inflationen, når man ser på, hvor meget stålimporten udgør af forbruget. 

Ovenstående viser, at den egentlige risiko er en stor eskalering af konflikten. 

Hvad gør EU?

Næste skridt. Jeg er ret overbevist om, at de europæiske ministre vedtager modsanktioner, som er tæt op ad den liste, som Europa-Kommissionen ifølge medierne har lavet. Det er dog en oplagt mulighed, at EU venter med at indføre modsanktioner, til WTO er kommet med en afgørelse, hvorved konflikten udskydes.

Fra tidligere handelssanktioner ved jeg, hvor meget de europæiske lande går op i, at internationale regler overholdes - specielt når det gælder vores interesser. EU sætter højst sandsynligt told på varer til samme værdi som EU's eksport af stål og aluminium til USA, og det vil være målrettede sanktioner for at ramme vigtige beslutningstagere og svingstater til det kommende midtvejsvalg i USA til november. Ifølge medierne bliver det:

- Bourbon. Produceres i Kentucky, hvor senatsleder Mitch McConnell (R) er valgt (det vil gavne skotsk whisky)

- Cowboybukser

- Harley Davidson. Hovedkvarteret ligger i Wisconsin, hvor lederen af repræsentanternes hus, Paul Ryan (R) er valgt. 

- Majs, appelsinjuice (spanske og hollandske producenter vinder) og andre landbrugsprodukter.

Det er dog for tidligt at sige nøjagtigt, hvad der lægges told på, for lige nu vurderer de enkelte lande garanteret, hvordan det vil påvirke dem. 

MEN igen: Det er begrænsede beløb, som ikke kan stoppe opsvinget i USA.

Står europæisk bilsektor for skud!?

Trump har sagt, at hvis EU indfører sanktioner, vil han hæve tolden på biler. USA har en lavere told på importen af biler end EU (2,5 mod 10 procent). Han vil nok gerne hæve den til 10 procent. EU eksporterer biler for 38 milliarder euro eller 0,25 procent af BNP. Indføres højere told, vil de europæiske lande dog stadig eksportere biler til USA, ligesom vi importerer amerikanske biler i dag. Hårdest ramt vil selvfølgelig  blive Tyskland og derefter Storbritannien . Opsvinget vil leve videre, men vi skal indprise lidt risiko for nogle virksomheder. Det er nemlig vanskelligt at forestille sig, at Trump vil stoppe og dermed potentielt tabe ansigt. Modsat vil det politiske pres på ham tiltage (uddybes i senere afsnit), og det er meget vanskelligere for ham at indføre denne slags told. Så for hver gang, konflikten eskalerer, er der kun en begrænset sandsynlighed for, at det sker. Hermed er risikoen for en total konflikt lille.

Meget langt fra 30'ernes handelskrig

Den optrappede handelskonflikt starter på et meget afgrænset område af økonomien. For at den kan blive alvorlig (som recessions-alvorlig), skal der flere runder til, hvor fornuften kan sejre undervejs. Under 30’ernes handelskrig startede man hårdere ud fra USA's side.  Det var reaktionen også fra de europæiske lande, som indførte told over for alle andre lande, dvs. også mod hinanden. Det kan ikke ske nu på grund af EU’s indre marked. Det er vigtigt, da omtrent 50 procent af de europæiske landes handel er med andre europæiske lande (svinger lidt fra land til land). Derudover udgjorde USA og Europa markant mere af verdensøkonomien i 30’erne, så deres handlinger betød relativt mere. Nu fylder eksporten med nye vækstøkonomier noget mere, og der er ikke udsigt til handelskrig mellem EU og disse lande. Samtidig er de nuværende toldsatser fortsat på en meget begrænset del af økonomierne. Vareeksporten fra EU til USA udgør kun 2½ procent af Europas BNP, så der skal et stort fald i eksporten til at gøre stor skade på økonomien.

I 30'erne var landene alle mod alle; nu bliver det USA mod resten af verden. Da USA er en forholdsvis lukket økonomi, skal der ske meget med reglerne, før det ødelægger opsvinget, men nogle multinationale selskaber vil selvfølgelig blive ramt. 

Jeg kan dog ikke forestille mig, at det politiske system, virksomheder, vælgere, medier, landbruget og militæret vil acceptere, at USA starter en eskalerende konflikt med deres allierede i Europa. Specielt ikke, hvis de er i gang med at gøre Kina til fjenden (jf. senere afsnit om kongressens magt). Det er derfor, at EU formentlig laver målrettede sanktioner for at øge presset på dem, som skal øge presset på Trump. Samtidig har Trump valgt en ny økonomisk chefrådgiver, Larry Kudlow, som går ind for frihandel.  

OECD lavede i 2016 en analyse, hvor de så på effekten af, at både EU, USA og Kina indførte 10 procent told på alle varer over for hinanden. Det træk ned i BNP med 2-2½ procentpoint i alle tre lande/regioner, dvs. grænsende til recession. Der er dog meget langt til, at der kommer told på alle varer, og der er på nuværende tidspunkt slet ikke lagt op til, at Kina og EU starter en handelskrig med hinanden – tværtimod. Der er selvfølgelig den risiko, at WTO giver USA medhold når deres vurdering er afsluttet i fremtiden, og at andre lande så begynder at bruge sikkerhedskattelemmen, men det vil blive meget sag til sag og hver eksempel skal trods alt også vurderes.  

Så i den nærmeste fremtidig er USA meget mere i risikozonen end Europa, og det bliver USA's handlinger over for Kina (og indirekte resten af Østasien), Mexico, Japan og Canada, der er den egentlige risiko.

Konflikten optrappes formentlig over for Kina. Her er den egentlige risiko.

Kina er endnu ikke rigtig kommet på banen. Trump har sagt, at han vil indføre mere told over for Kina, og USA forlanger, at handelsunderskuddet mindskes fra cirka 350 milliarder dollar til 250 milliarder dollar. Det bedste ville være igennem øget amerikansk eksport. Men i lyset af, at USA har fuld beskæftigelse og forbyder eksporten af mange hightech produkter til Kina, er det næsten umuligt at opnå. Der er en grænse for, hvor mange fly, sojabønder, majs, og tønder olie man kan eksportere. Der, hvor amerikanerne formentlig har en sag, er i forhold til rettigheder. Kan huske da jeg var i Kina, hvor åbenlyst salg af piratkopierede amerikanske film foregik.

I de seneste år har Kina haft voldsom vækst i den indenlandske efterspørgsel, og derfor er deres overskud på betalingsbalancen faldet markant, selvom overskuddet i handel med USA fortsat er stort. Men en betydelig del af eksporten til USA er i høj grad delkomponenter, som er importeret fra andre lande og herefter samlet i Kina. Faktisk er 40 procent af Kinas industrieksport importeret fra andre lande. Disse to forhold gør, at Kina har handelsunderskud med mange andre lande, og eskalerer konflikten mellem Kina og USA, vil andre nye vækstøkonomier blive ramt. Kinas eksport til USA udgør 3,4 procent af Kinas BNP.

USAs og Kinas betalingsbalance

Når de nemme løsninger ikke eksisterer, mens Trump (og mange i hans stab) er meget insisterende, og Kina samtidig også ledes af en nationalistisk leder (Xi Jinping), som ikke må se svag ud, så er risikoen for en eskalerende konflikt til stede. Kina har dog svært ved at tåle en total handelskonflikt, selvom de formentlig vil indføre modsanktioner på fødevarer (produceret i republikanske stater). De kan også tænde for den store bazooka ved at sælge ud af de 1100 milliarder dollar amerikanske statsobligationer, de ejer. Det vil gøre ondt på USA. Det skal også noteres, at kommer det til en stor handelskrig mellem landene, vil den amerikanske forbruger også være en stor taber. Så begge parter har en interesse i at finde en fælles løsning.

NAFTA (handelsaftalen for Nordamerika) - en vigtig brik 

Som jeg skrev i Sparekassen Kronjyllands seneste investeringsmagasin, skal man nok se Trumps seneste toldsatser som en signalværdi i forhold til de nuværende NAFTA-forhandlinger. Trump har nu selv været ude at sige, at Mexico og Canada foreløbigt bliver undtaget af ståltolden, hvis USA får en bedre NAFTA-aftale. Desværre er dette med til at presse landene op i et hjørne, hvor det er svært at gå baglæns. Det øger altså risikoen for, at USA træder ud af NAFTA.  

Risikoen bør stadig være forholdsvis lille, da omkostningerne for alle parter er meget store. For eksempel er Canada og Mexico USA's vigtigste eksportmarkeder (efter hele EU) og over de sidste 10 år har eksportvæksten til Mexico faktisk været højere end væksten i importen derfra. MEN Trump går målrettet efter sine valgløfter, og under valgkampen kaldte han flere gange NAFTA for en elendig aftale og forlangte, at den skulle genforhandles − ellers var han villig til at skrotte den. Men processen i forhold til en udtrædelse vil blive meget grumset, da det ikke står helt klart, hvad man så falder tilbage til. 


Kan kongressen ikke gøre noget? 

NAFTA:

Der kører en stor juridisk diskussion i forhold til, om Trump bare kan melde USA ud af NAFTA uden kongressens opbakning. Det står nemlig ikke klart. Da handelsaftaler handler om mere end kun handel, men også om egentlige forhold til andre lande, mener mange analytikere, at Trump har magten til at gøre det, da det er et udenrigspolitisk anliggende. Men kongressen kan gøre livet surt for Trump herefter. 

Told:

I forhold til told over for andre lande er det kongressen, der har givet præsidenten magt til at indføre told, når det handler om national sikkerhed. Denne lov kan kongressen ændre, men så vil Trump formentlig nedlægge veto. Derfor skal der et flertal på 2/3 i begge kamre til at overtrumfe Trumps veto. 

Opsummering

I min optik er der risiko for, at der stadig kommer mange negative nyheder i forhold til frihandel den kommende tid. Effekterne fra de forslag, der er på tegnebrættet, er heldigvis stadig alt for lille til at ødelægge opsvinget. Den store risiko er selvfølgelig, at krisen eskalerer, og at alle landene begynder med et øje for et øje. Det gør blot os alle sammen blinde, hvilket alle ved. Der er også langt til 30'ernes handelskrig, selvom det er åbenlyst at international handel ikke oplever samme medvind som tidligere. 

I min optik er den egentlige risiko mere forholdet mellem USA og Kina samt NAFTA forhandlingerne. Samtidig fastholder jeg, at jeg tvivler på, at Trump ønsker at gå over i historien som den, der ødelagde opsvinget – men det kræver selvfølgelig, at han forstår, hvordan handel virker.  

Dansk økonomi: Vækst på over 2 procent - for fjerde år i træk

Fra flere sider lyder det, at dansk økonomi er på vej mod en økonomisk vækst på over 2 procent i 2017 – for første gang siden finanskrisen.

Men de seneste år har udviklingen i BNP dog undervurderet, hvor stærkt det egentlig går i den private sektor på fastlandet. Ser man nemlig på udviklingen i den private sektor fraregnet udvindingen af olie og gas i Nordsøen, er der kurs mod fjerde år i træk med vækst på over 2 procent.

Læs hele analysen - klik her

 

 

 

 

 

Side 1 ud af 4


Cookies meddelelse