Bitcoin og andre kryptovalutaer

 

I løbet af 2017 har Bitcoin og andre kryptovalutaer fået stigende opmærksomhed i blandt andet medierne. Det skyldes i høj grad de voldsomme prisstigninger på kryptovalutaer.

Ideen med en kryptovaluta er at bruge dem som betalingsmiddel. I modsætning til andre valutaer som kroner, euro og dollars er der ingen centralbank og offentlige myndigheder, der står bag valutaen. Altså sikrer, at valutaen har en værdi i fremtiden. I modsætning til aktier får man heller ikke ejerskab af potentielle overskud i fremtiden, da man køber et betalingsmiddel og ikke et ejerskab.

I stedet for at bruge kryptovalutaerne som betalingsmiddel, vælger mange i stedet at samle på dem og dermed undermineres formålet. I takt med at flere får interesse for at købe, driver de prisen op. Mange køber formentlig i troen på, at prisen fortsætter op uden at forholde sig til, om der er en bagvedliggende værdi. Ligesom nogle måske køber i troen på, at de kan bruge bitcoins som opbevaring af midler i fremtiden.

Hvor kursen ender på bitcoin, er der ingen, der kan vide med sikkerhed. Men prisstigninger i den størrelsesorden kan aldrig fortsætte uendeligt, og vi kan ikke afvise, at prisstigningerne bliver afløst af et kraftigt fald. Derfor er køb af kryptovalutaer, enten direkte eller ved at købe produkter, der følger valutaerne, yderst risikabelt.

 

Danmark alene om økonomisk tilbagegang i Europa

 

I 3. kvartal faldt BNP med hele 0,6 procent ifølge Danmarks Statistik. 

Danmark er dermed det eneste land i Europa, der havde økonomisk tilbagegang i 3. kvartal viser tal fra Eurostat. 22 lande har offentliggjort tal. I det lys er dagens tal for Danmark lidt overraskende, da vi handler utrolig meget med de europæiske lande. Vores klare vurdering er også, at tallet er en enlig svale og at opsvinget i dansk økonomi fortsat er på sporet. Det bekræfter blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, momssalget og tal for udenrigshandlen.

Vores nabolande havde modsat Danmark en markant vækst, og BNP voksede med omkring 0,75 procent i både Tyskland, Norge og Sverige. Alene de tre lande aftager en tredjedel af Danmarks eksport.

Figur 1: Danmark eneste land med fald i BNP i 3. kvartal

GrowthRates 2017 01

Lidt underlige tal – specielt for industriproduktionen

 

Det der kan virke lidt underligt er, at eksporten ifølge tallene har været så svag på det seneste, når væksten er så stærk i Europa og i resten af verden. Selvfølgelig er der traditionelt udsving i eksporten.

 

Det er forståeligt, at forhandlingerne om de nye registreringsafgifter har hæmmet salget af biler og dermed trukket ned i det private forbrug. Det vil så trække op i væksten i næste kvartal.

Frem for at producere har virksomhederne trukket utrolig meget ud af lagerne. Faktisk I sådan en grad, at det trækker hele 0,8 procent-point ud af væksten. 

Det der underbygger usikkerheden ved dagens BNP-tal er, at Danmarks Statistik skriver, at industrien træk ned. Dykker man ned i tallene for industriproduktionen kan man se, at det i høj grad skyldes et fald på hele 17½ procent i branchen motorer, vindmøller og pumper opgjort i antal enheder. Her kan man godt studse lidt.

Så det er ikke urealistisk, at der kommer en revision af tallene, men under alle omstændigheder må vi betragte tallene, som et mindre bump på vejen. Det bliver faktisk også underbygget af, at Danmark altså er eneste land i Europa med negativ vækst. Eksportvirksomhederne vil nyde godt af det solide opsving i Europa. Samtidig er der ingen grund til at tro, at forbrugerne ikke fortsætter med at tage dankortet op af lommen med tanke på at beskæftigelsen vokser solidt, der er fremgang i reallønningerne og boligpriserne stiger.

Manglende arbejdskraft som årsag - ikke endnu

Det virker umiddelbart for tidligt, at manglende arbejdskraft er årsagen til det dårlige kvartal. Ledigheden, målt ved AKU-ledigheden, er fortsat 6 procent, og arbejdsstyrken vokser betragteligt. Til sammenligning steg BNP med 4 procent i 2006 under slutningen af det forrige opsving og på et tidspunkt, hvor opsvinget var mere modent. Dengang var ledigheden omtrent 4 procent. Presset på arbejdsmarkedet var altså markant større dengang end nu, men økonomien bulrede afsted.

I Europa var det Rumænien, som havde den højeste vækst på X procent. De østeuropæiske lande har de seneste år haft en meget høj vækst. Det skyldes især, at relativt fattigere lande kan udnytte den know-how, der er opbygget i de mere udviklede lande ved eksempelvis at kopiere produktionsmetoder, teknologier og institutioner. Hermed kan væksten øges betydeligt.

 

 

Privat sektor brager afsted

En vigtig vækstmotor tog en pause – men den skal nok komme i omdrejninger igen.

Der er fuldt fart på dansk økonomi. Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik for BNP i 2. kvartal. BNP steg med 0,7 procent i forhold til 1. kvartal, primært trukket af boliginvesteringer og eksporten. I forhold til samme kvartal sidste år var stigningen hele 2,7 procent. Der skal gå rigtig meget galt, hvis ikke årsvæksten skal komme pænt over 2 procent i år.
Håndværkerne får mere og mere travlt. Virksomheder udvider produktionen og investeringerne i nye boliger og vedligeholdelse af de gamle fortsætter op. De stigende boligpriser gør det mere attraktivt at bygge et nyt hus. Samtidig er de stigende indkomster og højere friværdi, med til at give luft i budgettet til at vedligeholde boligen.
De nye tal viser fortsat, at det private forbrug tog en puster i kvartalet. Det ser vi dog ikke som en ny tendens, for der er rigtig mange forhold, der understøtter en fremgang i forbruget. Det gælder højere beskæftigelse, fortsat reallønsfremgang og stigende boligformuer. Den løbende opsparing hos nogle husholdninger er fortsat også stor. Det giver plads til at øge for-bruget.
Der var derimod fremgang at spore for eksporten. Det er dog normalt med store kvartalsvise udsving i eksporten. Derfor giver det også mere mening, at se på årsvæksten, som viste en meget solid vækst på hele 5½ procent. Det må forventes, at den seneste styrkelse af kronen gradvist vil begynde at tage lidt af væksten. Men modsat så understøttes eksporten af et solidt opsving i Europa, som er Danmarks vigtigste eksportmarked. Derfor venter vi fortsat pæn fremgang i eksporten med en årsvækst på omkring 4 procent.
Der var en kraftig stigning i virksomhedernes investeringer i nye maskiner i 2. kvartal. Det kommer dog efter et stort fald kvartalet inden. Stigningen har også en mindre effekt på BNP, da en stor del af de nye maskiner blev importeret. Over de sidste par år er investeringerne steget pænt til gavn for produktiviteten og dermed i sidste ende lønningerne. I takt med at ef-terspørgslen fortsætter op vil virksomhederne øge investeringerne.
Vi forventer en vækst i BNP på 2,4 procent i år og 2,3 procent næste år, primært trukket af eksporten og det private forbrug.

BNP undervurderer tempoet på opsvinget – privat sektor brager afsted

Selvom der er høj vækst i BNP undervurderer det egentlig, hvor stærkt fremad det realt går ude i den private sektor. Væksten i det offentlige for-brug er nemlig lavere end i resten af økonomien. Årsvæksten i produktionen i den private sektor var faktisk hele 3,3 procent i 2. kvartal. Det er med til at forklare, hvorfor det er gået så stærkt fremad med den private beskæftigelse, som steg med 11.000 personer i kvartalet.

Skibsinvesteringer kan ikke trække væksten i BNP, da vi ingen værfter har. Skibene er importeret fra udlandet

I 2. kvartal var der en høj vækst i skibsinvesteringerne ifølge tal fra udenrigshandelsstatistikken. Det har fået nogle økonomer til at sige, at væksten i produktionen har været trukket af skibsinvesteringer i kvartalet. Men da der ingen skibsværfter findes i Danmark, kan skibsinvesteringer ikke trække op i BNP, som jo er et mål for produktionen i Danmark. Skibene må være importeret og har trukket op i importen og effekten på produktionen har været nul.

Dansk økonomi: Vækst på over 2 procent - for fjerde år i træk

Fra flere sider lyder det, at dansk økonomi er på vej mod en økonomisk vækst på over 2 procent i 2017 – for første gang siden finanskrisen.

Men de seneste år har udviklingen i BNP dog undervurderet, hvor stærkt det egentlig går i den private sektor på fastlandet. Ser man nemlig på udviklingen i den private sektor fraregnet udvindingen af olie og gas i Nordsøen, er der kurs mod fjerde år i træk med vækst på over 2 procent.

Læs hele analysen - klik her

 

 

 

 

 

Kommer næste krise fra Kina?

I sidste uge skrev jeg om USA og Europa, i denne tager jeg temperaturen på Kinas økonomi, som de seneste år har tiltrukket sig stigende opmærksomhed. Op til finanskrisen var Kinas vækst afhængig af eksport og investeringer, men i takt med at Kinas globale markedsandele steg, blev denne vækstmodel vanskeligere at følge. Da finanskrisen ramte, døde vækstmodellen, da de amerikanske og europæiske forbrugere sænkede deres efterspørgsel på kinesiske varer.

De kinesiske borgere har en utrolig høj opsparing. Det giver fordele, men også udfordringer. Kinas økonomi er i gang med en omstilling, hvor det private forbrug er ved at blive en vigtigere drivkraft. Når man opsparer en forholdsvis stor del af indkomsten, skal efterspørgslen i økonomien nemlig komme et andet sted fra for at sikre fuld beskæftigelse. Det kan enten være investeringer eller eksporten.

For det kinesiske kommunistiske parti er det altafgørende fokus at sikre stigende velstand og arbejde til folket. Derfor reagerede de kinesiske myndigheder lynhurtigt med en vækstpakke, da krisen ramte. Samtidig sænkede den kinesiske centralbank renten. Ved at understøtte en kraftig kreditvækst, kunne investeringerne tage over, hvor eksporten led.

Siden 2008 er den private sektors gæld som andel af BNP steget fra 95 procent af BNP til 175 procent i 2017. Den er stadig stigende, dog i et lavere tempo. Historisk har sådanne kraftige stigninger ofte medført kriser, når festen stopper. Derfor opmærksomheden. Men regnestykket er sjældent så simpelt. Størstedelen af de kriser, der er forekommet på grund af udlånsvækst, har ofte været for lånte penge i udlandet, som på et tidspunkt har trukket stikket.

I Kina er det venstre hånd, der låner af højre hånd, da landets opsparing er stor, og fordi der er kapitalkontrol. Det er altså et internt anliggende, og det gør, at eventuelle problemer er nemmere at løse. Specielt når man som myndighed har ekstremt meget magt. Modsat er problemet, at de kinesiske investorer har taget en større risiko.

De største banker i Kina er statsejede. Ved lov er renten lavere på de penge, husholdningerne har i banken end den, bankerne får ved udlån. Hermed sikres bankerne en større indtjening. Den kan virke som buffer i krisetider med store tab på udlån. Det er en form for permanent skat til at sikre finansiel stabilitet (og bankcheferne). Modstykket er, at mange kinesere investerer mere i den såkaldte skyggebanksektor. Det kan være investeringsselskaber uden samme reguleringskrav, og som ofte lover et højt afkast.  Pengene er igen blevet udlånt til virksomheder. Det er dog ofte statsejede virksomheder, hvor staten kan træde til. De har så investeret i ny produktionskapacitet. Ulempen er, at der inden for nogle brancher, fx cement og stål, er opstået ledig kapacitet. Skulle virksomhederne få store tab, er der risiko for, at investorerne ikke får de penge, de var lovet.

Udviklingen afhænger også af, om der er finansielle bobler, for eksempel en boligboble. Undgår Kina en boble, der brister, kan den igangværende omstilling mod en mere holdbar forbrugsdreven vækst fortsætte, hvor væksten i gæld fortsat aftager. Desuden har de kinesiske myndigheder anerkendt dele af udfordringen og er begyndt at sætte initiativer i gang, fx at konvertere gæld til aktier og fjerne de dårligste lån. De officielle tal tyder ikke på en boble.

Den internationale valutafond, IMF, regner også med, at Kina fortsætter på sporet, men de advarer om, at jo længere tid, man presser væksten op, desto større bliver risikoen. Får Kina ikke succes med omstillingen, venter der højst sandsynligt en skarp opbremsning om en håndfuld år. 

Bilsalget finder fodfæste igen

 

I oktober blev der ifølge tal fra Danmarks Statistik nyregistreret 18.600 biler når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det var en stigning på hele 14 procent i forhold til måneden før.

Det er ingen overraskelse med det høje antal indregistreringer i oktober, da bilsalget i august og september var stærkt underdrejet på grund af forhandlinger om nye bilafgifter. Mange købere har afventet forhandlingsresultatet i håb om, at deres nye bil ville blive billigere og derfor udskudt bilkøbet. I slutningen af september nåede politikerne så til enighed.

Hvor der var en stigning i bilsaget i oktober var der derimod et betydeligt fald i leasingomfanget på hele 42 procent for husholdningerne. Det skal ses i lyset af uklarhed om de nye leasingregler.

Svagt nedadgående bilsalg i 2017 – man skal ikke frygte for privatforbruget

Bilsalget har umiddelbart haft en svagt nedadgående tendens i løbet af 2017. Normalt er bilsalget en rigtig god indikator for det private forbrug. Men før man bliver bekymret for forbruget, skal man huske at bilsalget har været meget påvirket af politiske forhandlinger den seneste tid. Det gør, at mange har set tiden lidt an og afventet hvor registreringsafgiften ender. I oktober har de nye leasingregler så spillet ind.

I første halvår 2017 har der også været fint gang i det private forbrug. Det kommende år vil forbruget fortsat blive understøttet af stigende beskæftigelse, fremgang i reallønnen, høj forbrugeroptimisme, og stigende friværdi. Så umiddelbart ingen grund til at frygte for det private forbrug på trods af svagt sivende bilsalg i 2017. 

 

Hvornår kommer næste krise?

Langt om længe har vi fået lagt finanskrisen bag os, og dansk økonomi er nu i højkonjunktur. Som en lille åben økonomi er Danmark meget afhængig af de internationale konjunkturer, specielt udviklingen i Europa og USA.

I europæisk økonomi har opsvinget for alvor bidt sig fast. Mange af de ubalancer og forhold, der skabte gældskrisen i Europa i 2011, er blevet mindre. Sydeuropa og Irland har ikke længere gigantiske underskud på betalingsbalancen. Det fortæller, at landene ikke længere lever over evne. Både Spanien, Portugal, Italien og Irland har faktisk overskud. Det skyldes i høj grad, at Sydeuropa er blevet mere tysk forstået på den måde, at landenes konkurrenceevner er blevet markant forbedret også i forhold til Nordeuropa. De offentlige underskud har også været på skrump, og bankernes udlånsvækst i euroområdet er mere naturlig. Selvom forbedringerne mindsker risikoen for nye kriser, kan de selvfølgelig stadig opstå. Det mest oplagte er politisk usikkerhed i Italien, hvor der skal være valg inden maj 2018.

På den anden side af Atlanten har USA otte år i træk haft en vækst på godt to procent. Det har bragt arbejdsløsheden ned fra ti procent i 2009 til godt fire procent. Det forhold, at opsvinget i USA har varet så længe og nu er det tredjelængste historisk set, gør det åbenlyst at spørge, om opturen snart er slut? En opbremsning i USA vil have en afsmittende effekt på Europa, specielt på de finansielle markeder. Her er det vigtigt at huske, at der ikke findes en naturlov, som definerer længden af en fremgangsperiode. Den uafbrudte vækstperiode i 90’erne varede til sammenligning 9½ år, før IT-boblen bristede, mens opsvinget i 60’erne varede knap 9 år, før den amerikanske centralbank, Fed, måtte hæve renten kraftigt for at bremse en stigende inflation.

Flere forhold peger på, at der er mulighed for, at det nuværende opsving bliver den længste periode med fremgang. Det skyldes især udgangspunktet. Effekten fra finanskrisen var rigtig hård, og ledigheden oplevede den kraftigste stigning siden depressionen i 30’erne. Efter sådan en dyb krise vil der ofte være en anden mentalitet over for risiko, som gradvist skal aftage, før stenene lægges til næste krise. De forhold gør, at et efterfølgende opsving også kan eksistere i flere år.

Opsving dør ikke af alderdom, men ved, at ubalancer brister. Når jeg gennemgår alle kriserne i USA siden 2. verdenskrig, går specielt to årsager igen. Mange af kriserne har rod i et boligmarked, som er løbet løbsk. Stigende boligpriser har gået hånd i hånd med voksende udlån til husholdningerne og understøttet et højt byggeri af nye huse (for eksempel under finanskrisen). På et tidspunkt er der kommet for mange huse, og/eller renterne er steget, og festen stopper. På nuværende tidspunkt stiger både boligpriserne og husholdningernes gæld omtrent i takt med BNP, og byggeriet ligger fortsat underdrejet. Så ingen alarm.

Den anden væsentligste årsag til de historiske kriser har været voldsomt stigende inflation, for eksempel fra oliekriser. Centralbanken har reageret ved at hæve renterne, og husholdningernes købekraft er blevet udhulet ved de stigende priser. Det har bremset fremgangen. Det kendetegnede blandt andet kriserne i 70’erne og 80’erne. På nuværende tidspunkt er udfordringen faktisk omvendt, at inflation er for lav.

Amerikansk økonomi er nu der, hvor man skal til at gentage de historiske fejl ved at opbygge en ubalance, der kan briste. Derfor er det umiddelbart for tidligt at sætte en dato på næste krise. Det mest oplagte er, at Fed bliver nødt til at hæve renten kraftigt på et tidspunkt. Selvfølgelig kan Trump for eksempel starte en krig. Men den form for risiko er der altid. 

Vindmøller træk ned i industriproduktionen

 

I september faldt industriproduktionen med hele 4,2 procent viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er normalt med store udsving i industriproduktionen, men siden foråret har der generelt været en sivende tendens i industriproduktionen. Det gør selvfølgelig, at man umiddelbart bliver en smule bekymret for styrken af det økonomiske opsving i Danmark. Der er dog to forhold, som er vigtige at tage med i vurderingen. For det første var industriproduktionen høj da året startede og derudover har udviklingen i specielt én branche sløret billedet.

Branchen motorer, vindmøller og pumper (er en del af Maskinindustri) har oplevet en markant nedgang i produktionen i år ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Siden starten af året er produktionen i denne branchegruppe faldet med godt 25 procent. Det er dermed en vigtig årsag til den træge udvikling i industriproduktionen i løbet af 2017.

Det er svært at forstå, at der skulle have været et fald af den størrelse i branchen i år, når man ser på nogle af de regnskaber, der har været. En medvirkende årsag kan være, at vindmølleproducenten Siemens Gamesa desværre har afskediget en del af deres mange danske medarbejdere i år. Derudover er der ofte store udsving i tallene for produktionen i branchen og der kan forekomme revisioner.

 

Ser man på industriproduktionen fraregnet fremstillingen af motorer, vindmøller og pumper har faldet hen over sommeren været betydeligt mindre. Samtidig er industriproduktionen faldet fra et højt niveau, da produktionen steg kraftigt i slutningen af 2016 og i starten af 2017. Det er også årsagen til, at industriproduktionen ekskl. motorer, vindmøller og pumper har været 4,4 procent højere i årets tre første kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år på trods af den svagt faldende tendens over sommeren. På samme måde er den samlede industriproduktion faktisk godt 3 procent højere.

Derfor er det for tidligt at blive nervøs over styrken af opsvinget ved at se på tallene for industriproduktionen. De fleste forhold peger på, at industriproduktionen vil genfinde vækstsporet.

Industrieksporten nyder godt af globalt opsving

Alle de store eksportmarkeder for industrien oplever fin vækst og ventes at gøre det i den nærmeste fremtid. Det vil løfte industriproduktionen fremadrettet, da størstedelen af industriproduktionen i Danmark eksporteres. Det vigtigste eksportmarked er det europæiske og her har det økonomiske opsving virkelig fået fat med vækst i alle lande. Samtidig er Danmarks konkurrenceevne stærk. Så det er forventeligt, at der i den resterende del af året og ind i 2018 igen vil være fremgang i den danske industriproduktion.

Det betyder de nye boligskatter

Af cheføkonom Anders Høyer

En aftale om fremtidens boligskat er endelig kommet på plads. En væsentlig årsag til, at der skal ændres i boligskatterne, er, at SKAT kommer med et nyt vurderingssystem. For nogle vil de nye vurderinger af grund- og ejendomsværdien være lavere end de gamle, men for mange boligejere vil de være højere. Det nye system for ejendomsvurderinger træder i kraft i 2018 for ejerboliger. Her indføres et forsigtighedsprincip, der betyder, at der bliver trukket 20 procent fra alle vurderinger, før der beregnes skat.
Det er nemmest at forstå de nye regler ved at dele fremtiden op i to perioder. For der er nemlig lagt op til en yderligere komplicering af reglerne. Årene frem til 2021 og årene derefter.

Frem til 2021 fortsætter skattestoppet på ejendomsværdiskatten (skat på hele ejendomsværdien, inkl. grunden). Det nuværende system for grundskyld (skat på grundværdien) vil også fortsætte frem til og med 2020.

På trods af kraftige stigninger har mange boligejere haft en lavere stigning i grundskylden end udviklingen i grundværdierne (specielt i forhold til de nye vurderinger) de seneste år. Det skyldes, at der har været en stigningsbegrænsning på grundskylden siden 2001. Det betyder i kombination med de nye vurderinger, at nogle boligejere vil opleve, at deres grundskyld stiger frem til 2020. Det gælder i høj grad omkring de store byer. De skal dog ikke betale mere, da de årlige stigninger i grundskylden automatisk vil blive indefrosset frem til 2021. Først når huset sælges skal beløbet betales. Frem mod 2020 vil renten være nul på det skyldige beløb.
Husejere, der har betalt for meget i skat i årene 2011 til 2017 i forhold til de nye vurderinger, får tilbagebetalt det, de har betalt for meget, i 2018.

De nye skatteregler træder i kraft fra 2021. Med forliget reduceres ejendomsværdiskattesatserne og den gennemsnitlige grundskyldspromille i 2021, så de nye vurderinger og ophævelsen af skattestoppet ikke øger statens samlede indtægter fra ejendomsskatter i 2021

Typisk hus  Pris 2017 Skat 2017

Skat 2021
Nuv. regler

Skat 2021
Nye regler
Efter rabat Betalt
skat i 2021 
Rabat  Lettelse 
Brønderslev  1,1 mio.  12.900  12.800  11.200  11.200  11.200  0  1.600
 Århus  3,1 mio.  27.100  27.700  27.600  27.600  24.200  0  100
 Holstebro  1,2 mio.  14.700  14.600  12.500  12.500  12.500  0  2.100
 København  4,6 mio.  51.400  55.000  48.600  48.600  46.000  0  6.400
 Frederiksberg  8,6 mio.  65.900  69.200  71.300  69.200  59.000  2.100  0
 Viborg  1,2 mio.  15.000  15.000  12.500  12.500 12.500   0  2.600
 Tønder  0,8 mio.  8.900  7.600  5.300  5.300  5.300  0  2.300

Alle tal er i 2017-niveau. Det betyder, at tallene er korrigeret for lønudviklingen.       

Kilde: Skatteministeriet  

 

Specielt husejere omkring de store byer – specielt omkring København – kan se frem til få aflyst store stigninger i grundskylden, da man nulstiller skatterne i 2021 og fjerner den forskel, der måtte være mellem, hvad de betaler i grundskyld, og hvad de burde betale givet grundværdien (kaldet efterslæb). Fx får en typisk husejer på Frederiksberg aflyst stigninger i grundskylden for 63.400 kr. ifølge skatteministeriet.

Den samlede effekt for statens finanser over de næste mange årtier er begrænset (i gennemsnit 300 mio. kr. om året). Det skyldes i høj grad, at skattestoppet udløber, hvorved ejendomsværdiskatten på sigt bliver større, end der ellers var lagt op til. Samtidig var der budgetteret med, at boligskatterne ville følge BNP-udviklingen efter 2020, dvs. der var ikke taget højde for hele efterslæbet i grundskyldsbetalingerne.

Side 1 ud af 3


Cookies meddelelse