Handelskrig? Fakta og vurderinger

 

Om en lille uge træder Donald Trumps planlagte told på stål (25 procent) og aluminium (10 procent) i kraft over for alle lande med undtagelse af Mexico og Canada. Det kommer efter Trump indførte told på vaskemaskiner og solpaneler.

Trump har brugt national sikkerhed som årsag for de nye toldsatser, men betydningen for sikkerheden er alligevel ikke større, end at Trump siger, at tolden droppes over for Europa, hvis EU fjerner told på biler. De største eksportører af stål og aluminium til USA er Canada, Sydkorea, Mexico og Brasilien. (Kina står kun for to procent af USA’s import). Toldsatserne strider umiddelbart imod WTO-regler, men ved at hævde hensynet til den nationale sikkerhed forsøger USA at udnytte en kattelem i reglerne. Det amerikanske forsvar bruger dog kun tre procent af den stål, der bliver produceret i USA. Giver WTO USA ret i, at toldsatserne er nødvendige af hensyn til national sikkerhed, er der åbnet op for pandoras æske, da det vil være første gang undtagelsen er brugt og så kan andre lande også bare bruge undtagelsen.

I kølvandet på Trumps told har medier (og nogle økonomer) allerede gang i de store kanoner. Lad os lige slå koldt vand i blodet. Jeg har samlet lidt fakta og lavet lidt vurderinger på forskellige områder, som kan læses særskilt.

Hvad betyder Trumps stål-krig for økonomierne? 

EU's eksport af stål og aluminium til USA udgør 0,05 procent af BNP. Det er en irriterende kæp i hjulet, hvis det halveres, men det stopper slet ikke opsvinget. Det svarer til under en uges vækst. For USA vil effekten også være begrænset, men det vil have en negativ indvirkning på de fremstillingsvirksomheder, fx bilproducenter, som bruger stål. De beskæftiger fem millioner personer, mens der arbejder 140.000 personer i stålproduktionen. Et studie har beregnet, at da Bush indførte told på stål i 2002, kostede det 200.000 personer jobbet i andre industrier som følge af svækket konkurrenceevne og mindre salg i USA. Forbrugerne i USA vil nemlig også blive ramt, dog vil effekten på forbrugerpriserne samlet set være begrænset. En “bagside-af-en-konvolut-beregning” viser, at de nye toldsatser vil give et løft på omtrent 0,04 procentpoint i inflationen, når man ser på, hvor meget stålimporten udgør af forbruget. 

Ovenstående viser, at den egentlige risiko er en stor eskalering af konflikten. 

Hvad gør EU?

Næste skridt. Jeg er ret overbevist om, at de europæiske ministre vedtager modsanktioner, som er tæt op ad den liste, som Europa-Kommissionen ifølge medierne har lavet. Det er dog en oplagt mulighed, at EU venter med at indføre modsanktioner, til WTO er kommet med en afgørelse, hvorved konflikten udskydes.

Fra tidligere handelssanktioner ved jeg, hvor meget de europæiske lande går op i, at internationale regler overholdes - specielt når det gælder vores interesser. EU sætter højst sandsynligt told på varer til samme værdi som EU's eksport af stål og aluminium til USA, og det vil være målrettede sanktioner for at ramme vigtige beslutningstagere og svingstater til det kommende midtvejsvalg i USA til november. Ifølge medierne bliver det:

- Bourbon. Produceres i Kentucky, hvor senatsleder Mitch McConnell (R) er valgt (det vil gavne skotsk whisky)

- Cowboybukser

- Harley Davidson. Hovedkvarteret ligger i Wisconsin, hvor lederen af repræsentanternes hus, Paul Ryan (R) er valgt. 

- Majs, appelsinjuice (spanske og hollandske producenter vinder) og andre landbrugsprodukter.

Det er dog for tidligt at sige nøjagtigt, hvad der lægges told på, for lige nu vurderer de enkelte lande garanteret, hvordan det vil påvirke dem. 

MEN igen: Det er begrænsede beløb, som ikke kan stoppe opsvinget i USA.

Står europæisk bilsektor for skud!?

Trump har sagt, at hvis EU indfører sanktioner, vil han hæve tolden på biler. USA har en lavere told på importen af biler end EU (2,5 mod 10 procent). Han vil nok gerne hæve den til 10 procent. EU eksporterer biler for 38 milliarder euro eller 0,25 procent af BNP. Indføres højere told, vil de europæiske lande dog stadig eksportere biler til USA, ligesom vi importerer amerikanske biler i dag. Hårdest ramt vil selvfølgelig  blive Tyskland og derefter Storbritannien . Opsvinget vil leve videre, men vi skal indprise lidt risiko for nogle virksomheder. Det er nemlig vanskelligt at forestille sig, at Trump vil stoppe og dermed potentielt tabe ansigt. Modsat vil det politiske pres på ham tiltage (uddybes i senere afsnit), og det er meget vanskelligere for ham at indføre denne slags told. Så for hver gang, konflikten eskalerer, er der kun en begrænset sandsynlighed for, at det sker. Hermed er risikoen for en total konflikt lille.

Meget langt fra 30'ernes handelskrig

Den optrappede handelskonflikt starter på et meget afgrænset område af økonomien. For at den kan blive alvorlig (som recessions-alvorlig), skal der flere runder til, hvor fornuften kan sejre undervejs. Under 30’ernes handelskrig startede man hårdere ud fra USA's side.  Det var reaktionen også fra de europæiske lande, som indførte told over for alle andre lande, dvs. også mod hinanden. Det kan ikke ske nu på grund af EU’s indre marked. Det er vigtigt, da omtrent 50 procent af de europæiske landes handel er med andre europæiske lande (svinger lidt fra land til land). Derudover udgjorde USA og Europa markant mere af verdensøkonomien i 30’erne, så deres handlinger betød relativt mere. Nu fylder eksporten med nye vækstøkonomier noget mere, og der er ikke udsigt til handelskrig mellem EU og disse lande. Samtidig er de nuværende toldsatser fortsat på en meget begrænset del af økonomierne. Vareeksporten fra EU til USA udgør kun 2½ procent af Europas BNP, så der skal et stort fald i eksporten til at gøre stor skade på økonomien.

I 30'erne var landene alle mod alle; nu bliver det USA mod resten af verden. Da USA er en forholdsvis lukket økonomi, skal der ske meget med reglerne, før det ødelægger opsvinget, men nogle multinationale selskaber vil selvfølgelig blive ramt. 

Jeg kan dog ikke forestille mig, at det politiske system, virksomheder, vælgere, medier, landbruget og militæret vil acceptere, at USA starter en eskalerende konflikt med deres allierede i Europa. Specielt ikke, hvis de er i gang med at gøre Kina til fjenden (jf. senere afsnit om kongressens magt). Det er derfor, at EU formentlig laver målrettede sanktioner for at øge presset på dem, som skal øge presset på Trump. Samtidig har Trump valgt en ny økonomisk chefrådgiver, Larry Kudlow, som går ind for frihandel.  

OECD lavede i 2016 en analyse, hvor de så på effekten af, at både EU, USA og Kina indførte 10 procent told på alle varer over for hinanden. Det træk ned i BNP med 2-2½ procentpoint i alle tre lande/regioner, dvs. grænsende til recession. Der er dog meget langt til, at der kommer told på alle varer, og der er på nuværende tidspunkt slet ikke lagt op til, at Kina og EU starter en handelskrig med hinanden – tværtimod. Der er selvfølgelig den risiko, at WTO giver USA medhold når deres vurdering er afsluttet i fremtiden, og at andre lande så begynder at bruge sikkerhedskattelemmen, men det vil blive meget sag til sag og hver eksempel skal trods alt også vurderes.  

Så i den nærmeste fremtidig er USA meget mere i risikozonen end Europa, og det bliver USA's handlinger over for Kina (og indirekte resten af Østasien), Mexico, Japan og Canada, der er den egentlige risiko.

Konflikten optrappes formentlig over for Kina. Her er den egentlige risiko.

Kina er endnu ikke rigtig kommet på banen. Trump har sagt, at han vil indføre mere told over for Kina, og USA forlanger, at handelsunderskuddet mindskes fra cirka 350 milliarder dollar til 250 milliarder dollar. Det bedste ville være igennem øget amerikansk eksport. Men i lyset af, at USA har fuld beskæftigelse og forbyder eksporten af mange hightech produkter til Kina, er det næsten umuligt at opnå. Der er en grænse for, hvor mange fly, sojabønder, majs, og tønder olie man kan eksportere. Der, hvor amerikanerne formentlig har en sag, er i forhold til rettigheder. Kan huske da jeg var i Kina, hvor åbenlyst salg af piratkopierede amerikanske film foregik.

I de seneste år har Kina haft voldsom vækst i den indenlandske efterspørgsel, og derfor er deres overskud på betalingsbalancen faldet markant, selvom overskuddet i handel med USA fortsat er stort. Men en betydelig del af eksporten til USA er i høj grad delkomponenter, som er importeret fra andre lande og herefter samlet i Kina. Faktisk er 40 procent af Kinas industrieksport importeret fra andre lande. Disse to forhold gør, at Kina har handelsunderskud med mange andre lande, og eskalerer konflikten mellem Kina og USA, vil andre nye vækstøkonomier blive ramt. Kinas eksport til USA udgør 3,4 procent af Kinas BNP.

USAs og Kinas betalingsbalance

Når de nemme løsninger ikke eksisterer, mens Trump (og mange i hans stab) er meget insisterende, og Kina samtidig også ledes af en nationalistisk leder (Xi Jinping), som ikke må se svag ud, så er risikoen for en eskalerende konflikt til stede. Kina har dog svært ved at tåle en total handelskonflikt, selvom de formentlig vil indføre modsanktioner på fødevarer (produceret i republikanske stater). De kan også tænde for den store bazooka ved at sælge ud af de 1100 milliarder dollar amerikanske statsobligationer, de ejer. Det vil gøre ondt på USA. Det skal også noteres, at kommer det til en stor handelskrig mellem landene, vil den amerikanske forbruger også være en stor taber. Så begge parter har en interesse i at finde en fælles løsning.

NAFTA (handelsaftalen for Nordamerika) - en vigtig brik 

Som jeg skrev i Sparekassen Kronjyllands seneste investeringsmagasin, skal man nok se Trumps seneste toldsatser som en signalværdi i forhold til de nuværende NAFTA-forhandlinger. Trump har nu selv været ude at sige, at Mexico og Canada foreløbigt bliver undtaget af ståltolden, hvis USA får en bedre NAFTA-aftale. Desværre er dette med til at presse landene op i et hjørne, hvor det er svært at gå baglæns. Det øger altså risikoen for, at USA træder ud af NAFTA.  

Risikoen bør stadig være forholdsvis lille, da omkostningerne for alle parter er meget store. For eksempel er Canada og Mexico USA's vigtigste eksportmarkeder (efter hele EU) og over de sidste 10 år har eksportvæksten til Mexico faktisk været højere end væksten i importen derfra. MEN Trump går målrettet efter sine valgløfter, og under valgkampen kaldte han flere gange NAFTA for en elendig aftale og forlangte, at den skulle genforhandles − ellers var han villig til at skrotte den. Men processen i forhold til en udtrædelse vil blive meget grumset, da det ikke står helt klart, hvad man så falder tilbage til. 


Kan kongressen ikke gøre noget? 

NAFTA:

Der kører en stor juridisk diskussion i forhold til, om Trump bare kan melde USA ud af NAFTA uden kongressens opbakning. Det står nemlig ikke klart. Da handelsaftaler handler om mere end kun handel, men også om egentlige forhold til andre lande, mener mange analytikere, at Trump har magten til at gøre det, da det er et udenrigspolitisk anliggende. Men kongressen kan gøre livet surt for Trump herefter. 

Told:

I forhold til told over for andre lande er det kongressen, der har givet præsidenten magt til at indføre told, når det handler om national sikkerhed. Denne lov kan kongressen ændre, men så vil Trump formentlig nedlægge veto. Derfor skal der et flertal på 2/3 i begge kamre til at overtrumfe Trumps veto. 

Opsummering

I min optik er der risiko for, at der stadig kommer mange negative nyheder i forhold til frihandel den kommende tid. Effekterne fra de forslag, der er på tegnebrættet, er heldigvis stadig alt for lille til at ødelægge opsvinget. Den store risiko er selvfølgelig, at krisen eskalerer, og at alle landene begynder med et øje for et øje. Det gør blot os alle sammen blinde, hvilket alle ved. Der er også langt til 30'ernes handelskrig, selvom det er åbenlyst at international handel ikke oplever samme medvind som tidligere. 

I min optik er den egentlige risiko mere forholdet mellem USA og Kina samt NAFTA forhandlingerne. Samtidig fastholder jeg, at jeg tvivler på, at Trump ønsker at gå over i historien som den, der ødelagde opsvinget – men det kræver selvfølgelig, at han forstår, hvordan handel virker.  

Dansk økonomi: Vækst på over 2 procent - for fjerde år i træk

Fra flere sider lyder det, at dansk økonomi er på vej mod en økonomisk vækst på over 2 procent i 2017 – for første gang siden finanskrisen.

Men de seneste år har udviklingen i BNP dog undervurderet, hvor stærkt det egentlig går i den private sektor på fastlandet. Ser man nemlig på udviklingen i den private sektor fraregnet udvindingen af olie og gas i Nordsøen, er der kurs mod fjerde år i træk med vækst på over 2 procent.

Læs hele analysen - klik her

 

 

 

 

 

ECB: Et skridt nærmere højere renter

Helt som ventet valgte ECB at holde renten uændret på dagens rentemøde. Det interessante ved mødet var, at ECB ændrede i deres kommunikation om den potentielle fremtidige pengepolitik. Tidligere gav de udtryk for, at ECB var klar til at øge deres stimulering af økonomien i tilfælde af dårligere tider, mens de ikke nævnte hvad der ville ske, hvis økonomien fortsat overraskede positivt. Denne bias er nu ændret, så det negative forløb er udgået.  

Med dagens ændring og nye prognose anerkender ECB i højere grad, at det går rigtig godt i økonomien og at deres tro på stigende inflation er steget. Hermed signalerer de også, at deres månedlige opkøb af obligationer snart stopper og at den første rentestigning er rykket tættere på. Her venter vi fortsat, at den kommer i starten af 2019.

Regner man med at skulle bo længe i ens ejerbolig, er dette umiddelbart et gunstigt tidspunkt at skifte til et fastforrentet lån, hvor renten fortsat er rimelig lav. Specielt når man nu kan se slutningen af rentefestet ude i horisonten.

Inflationen skal op i 2018 før ECB stopper opkøbsprogram og fokus kan skifte mod stigende korte renter

Det altgørende for om ECB stopper deres opkøbsprogram i slutningen af 2018 er, at inflationen kommer yderligere op. Dermed vil det også være bestemmende for, hvornår ECB hæver renten første gang, hvilket vil påvirke de danske boligejere med rentetilpasningslån.

inflation euroområdet

Nordeuropa skal levere inflationen

For at få inflationen op er det dog helt afgørende, at få højere lønstigninger. Virksomhederne overfører nemlig til en vis grad lønningerne over i priserne. Det gælder specielt i servicesektoren, hvor produktivitetsvæksten er lavere. Prisudviklingen i servicesektoren udgør samtidig en betragtelig andel af den samlede inflation.

Her skal man se til Nordeuropa og primært Tyskland og Holland for at finde kilden til de stigninger i inflationen, der er nødvendig for ECB i 2018. I for eksempel Tyskland er ledigheden faldet til det laveste niveau siden sammenlægningen af Øst- og Vesttyskland. Her er det bestemt plausibelt at lønvæksten kommer op i år, hvilket den seneste overenskomst indenfor det meget vigtige metalområde bekræfter. Inklusive bonusser var der tale om lønstigninger på 3½-4 procent om året de næste to år.

For på trods af markante fald i ledigheden i lande som Spanien og Portugal går der stadig noget tid før presset på arbejdsmarkedet for alvor er stort nok i Sydeuropa til at løfte lønvæksten i de lande.

 

Bilsalget finder fodfæste igen

 

I oktober blev der ifølge tal fra Danmarks Statistik nyregistreret 18.600 biler når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det var en stigning på hele 14 procent i forhold til måneden før.

Det er ingen overraskelse med det høje antal indregistreringer i oktober, da bilsalget i august og september var stærkt underdrejet på grund af forhandlinger om nye bilafgifter. Mange købere har afventet forhandlingsresultatet i håb om, at deres nye bil ville blive billigere og derfor udskudt bilkøbet. I slutningen af september nåede politikerne så til enighed.

Hvor der var en stigning i bilsaget i oktober var der derimod et betydeligt fald i leasingomfanget på hele 42 procent for husholdningerne. Det skal ses i lyset af uklarhed om de nye leasingregler.

Svagt nedadgående bilsalg i 2017 – man skal ikke frygte for privatforbruget

Bilsalget har umiddelbart haft en svagt nedadgående tendens i løbet af 2017. Normalt er bilsalget en rigtig god indikator for det private forbrug. Men før man bliver bekymret for forbruget, skal man huske at bilsalget har været meget påvirket af politiske forhandlinger den seneste tid. Det gør, at mange har set tiden lidt an og afventet hvor registreringsafgiften ender. I oktober har de nye leasingregler så spillet ind.

I første halvår 2017 har der også været fint gang i det private forbrug. Det kommende år vil forbruget fortsat blive understøttet af stigende beskæftigelse, fremgang i reallønnen, høj forbrugeroptimisme, og stigende friværdi. Så umiddelbart ingen grund til at frygte for det private forbrug på trods af svagt sivende bilsalg i 2017. 

 

Bitcoin og andre kryptovalutaer

 

I løbet af 2017 har Bitcoin og andre kryptovalutaer fået stigende opmærksomhed i blandt andet medierne. Det skyldes i høj grad de voldsomme prisstigninger på kryptovalutaer.

Ideen med en kryptovaluta er at bruge dem som betalingsmiddel. I modsætning til andre valutaer som kroner, euro og dollars er der ingen centralbank og offentlige myndigheder, der står bag valutaen. Altså sikrer, at valutaen har en værdi i fremtiden. I modsætning til aktier får man heller ikke ejerskab af potentielle overskud i fremtiden, da man køber et betalingsmiddel og ikke et ejerskab.

I stedet for at bruge kryptovalutaerne som betalingsmiddel, vælger mange i stedet at samle på dem og dermed undermineres formålet. I takt med at flere får interesse for at købe, driver de prisen op. Mange køber formentlig i troen på, at prisen fortsætter op uden at forholde sig til, om der er en bagvedliggende værdi. Ligesom nogle måske køber i troen på, at de kan bruge bitcoins som opbevaring af midler i fremtiden.

Hvor kursen ender på bitcoin, er der ingen, der kan vide med sikkerhed. Men prisstigninger i den størrelsesorden kan aldrig fortsætte uendeligt, og vi kan ikke afvise, at prisstigningerne bliver afløst af et kraftigt fald. Derfor er køb af kryptovalutaer, enten direkte eller ved at købe produkter, der følger valutaerne, yderst risikabelt.

 

Vindmøller træk ned i industriproduktionen

 

I september faldt industriproduktionen med hele 4,2 procent viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er normalt med store udsving i industriproduktionen, men siden foråret har der generelt været en sivende tendens i industriproduktionen. Det gør selvfølgelig, at man umiddelbart bliver en smule bekymret for styrken af det økonomiske opsving i Danmark. Der er dog to forhold, som er vigtige at tage med i vurderingen. For det første var industriproduktionen høj da året startede og derudover har udviklingen i specielt én branche sløret billedet.

Branchen motorer, vindmøller og pumper (er en del af Maskinindustri) har oplevet en markant nedgang i produktionen i år ifølge tallene fra Danmarks Statistik. Siden starten af året er produktionen i denne branchegruppe faldet med godt 25 procent. Det er dermed en vigtig årsag til den træge udvikling i industriproduktionen i løbet af 2017.

Det er svært at forstå, at der skulle have været et fald af den størrelse i branchen i år, når man ser på nogle af de regnskaber, der har været. En medvirkende årsag kan være, at vindmølleproducenten Siemens Gamesa desværre har afskediget en del af deres mange danske medarbejdere i år. Derudover er der ofte store udsving i tallene for produktionen i branchen og der kan forekomme revisioner.

 

Ser man på industriproduktionen fraregnet fremstillingen af motorer, vindmøller og pumper har faldet hen over sommeren været betydeligt mindre. Samtidig er industriproduktionen faldet fra et højt niveau, da produktionen steg kraftigt i slutningen af 2016 og i starten af 2017. Det er også årsagen til, at industriproduktionen ekskl. motorer, vindmøller og pumper har været 4,4 procent højere i årets tre første kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år på trods af den svagt faldende tendens over sommeren. På samme måde er den samlede industriproduktion faktisk godt 3 procent højere.

Derfor er det for tidligt at blive nervøs over styrken af opsvinget ved at se på tallene for industriproduktionen. De fleste forhold peger på, at industriproduktionen vil genfinde vækstsporet.

Industrieksporten nyder godt af globalt opsving

Alle de store eksportmarkeder for industrien oplever fin vækst og ventes at gøre det i den nærmeste fremtid. Det vil løfte industriproduktionen fremadrettet, da størstedelen af industriproduktionen i Danmark eksporteres. Det vigtigste eksportmarked er det europæiske og her har det økonomiske opsving virkelig fået fat med vækst i alle lande. Samtidig er Danmarks konkurrenceevne stærk. Så det er forventeligt, at der i den resterende del af året og ind i 2018 igen vil være fremgang i den danske industriproduktion.

Danmark alene om økonomisk tilbagegang i Europa

 

I 3. kvartal faldt BNP med hele 0,6 procent ifølge Danmarks Statistik. 

Danmark er dermed det eneste land i Europa, der havde økonomisk tilbagegang i 3. kvartal viser tal fra Eurostat. 22 lande har offentliggjort tal. I det lys er dagens tal for Danmark lidt overraskende, da vi handler utrolig meget med de europæiske lande. Vores klare vurdering er også, at tallet er en enlig svale og at opsvinget i dansk økonomi fortsat er på sporet. Det bekræfter blandt andet udviklingen i beskæftigelsen, momssalget og tal for udenrigshandlen.

Vores nabolande havde modsat Danmark en markant vækst, og BNP voksede med omkring 0,75 procent i både Tyskland, Norge og Sverige. Alene de tre lande aftager en tredjedel af Danmarks eksport.

Figur 1: Danmark eneste land med fald i BNP i 3. kvartal

GrowthRates 2017 01

Lidt underlige tal – specielt for industriproduktionen

 

Det der kan virke lidt underligt er, at eksporten ifølge tallene har været så svag på det seneste, når væksten er så stærk i Europa og i resten af verden. Selvfølgelig er der traditionelt udsving i eksporten.

 

Det er forståeligt, at forhandlingerne om de nye registreringsafgifter har hæmmet salget af biler og dermed trukket ned i det private forbrug. Det vil så trække op i væksten i næste kvartal.

Frem for at producere har virksomhederne trukket utrolig meget ud af lagerne. Faktisk I sådan en grad, at det trækker hele 0,8 procent-point ud af væksten. 

Det der underbygger usikkerheden ved dagens BNP-tal er, at Danmarks Statistik skriver, at industrien træk ned. Dykker man ned i tallene for industriproduktionen kan man se, at det i høj grad skyldes et fald på hele 17½ procent i branchen motorer, vindmøller og pumper opgjort i antal enheder. Her kan man godt studse lidt.

Så det er ikke urealistisk, at der kommer en revision af tallene, men under alle omstændigheder må vi betragte tallene, som et mindre bump på vejen. Det bliver faktisk også underbygget af, at Danmark altså er eneste land i Europa med negativ vækst. Eksportvirksomhederne vil nyde godt af det solide opsving i Europa. Samtidig er der ingen grund til at tro, at forbrugerne ikke fortsætter med at tage dankortet op af lommen med tanke på at beskæftigelsen vokser solidt, der er fremgang i reallønningerne og boligpriserne stiger.

Manglende arbejdskraft som årsag - ikke endnu

Det virker umiddelbart for tidligt, at manglende arbejdskraft er årsagen til det dårlige kvartal. Ledigheden, målt ved AKU-ledigheden, er fortsat 6 procent, og arbejdsstyrken vokser betragteligt. Til sammenligning steg BNP med 4 procent i 2006 under slutningen af det forrige opsving og på et tidspunkt, hvor opsvinget var mere modent. Dengang var ledigheden omtrent 4 procent. Presset på arbejdsmarkedet var altså markant større dengang end nu, men økonomien bulrede afsted.

I Europa var det Rumænien, som havde den højeste vækst på X procent. De østeuropæiske lande har de seneste år haft en meget høj vækst. Det skyldes især, at relativt fattigere lande kan udnytte den know-how, der er opbygget i de mere udviklede lande ved eksempelvis at kopiere produktionsmetoder, teknologier og institutioner. Hermed kan væksten øges betydeligt.

 

 

Privat sektor brager afsted

En vigtig vækstmotor tog en pause – men den skal nok komme i omdrejninger igen.

Der er fuldt fart på dansk økonomi. Det viser opdaterede tal fra Danmarks Statistik for BNP i 2. kvartal. BNP steg med 0,7 procent i forhold til 1. kvartal, primært trukket af boliginvesteringer og eksporten. I forhold til samme kvartal sidste år var stigningen hele 2,7 procent. Der skal gå rigtig meget galt, hvis ikke årsvæksten skal komme pænt over 2 procent i år.
Håndværkerne får mere og mere travlt. Virksomheder udvider produktionen og investeringerne i nye boliger og vedligeholdelse af de gamle fortsætter op. De stigende boligpriser gør det mere attraktivt at bygge et nyt hus. Samtidig er de stigende indkomster og højere friværdi, med til at give luft i budgettet til at vedligeholde boligen.
De nye tal viser fortsat, at det private forbrug tog en puster i kvartalet. Det ser vi dog ikke som en ny tendens, for der er rigtig mange forhold, der understøtter en fremgang i forbruget. Det gælder højere beskæftigelse, fortsat reallønsfremgang og stigende boligformuer. Den løbende opsparing hos nogle husholdninger er fortsat også stor. Det giver plads til at øge for-bruget.
Der var derimod fremgang at spore for eksporten. Det er dog normalt med store kvartalsvise udsving i eksporten. Derfor giver det også mere mening, at se på årsvæksten, som viste en meget solid vækst på hele 5½ procent. Det må forventes, at den seneste styrkelse af kronen gradvist vil begynde at tage lidt af væksten. Men modsat så understøttes eksporten af et solidt opsving i Europa, som er Danmarks vigtigste eksportmarked. Derfor venter vi fortsat pæn fremgang i eksporten med en årsvækst på omkring 4 procent.
Der var en kraftig stigning i virksomhedernes investeringer i nye maskiner i 2. kvartal. Det kommer dog efter et stort fald kvartalet inden. Stigningen har også en mindre effekt på BNP, da en stor del af de nye maskiner blev importeret. Over de sidste par år er investeringerne steget pænt til gavn for produktiviteten og dermed i sidste ende lønningerne. I takt med at ef-terspørgslen fortsætter op vil virksomhederne øge investeringerne.
Vi forventer en vækst i BNP på 2,4 procent i år og 2,3 procent næste år, primært trukket af eksporten og det private forbrug.

BNP undervurderer tempoet på opsvinget – privat sektor brager afsted

Selvom der er høj vækst i BNP undervurderer det egentlig, hvor stærkt fremad det realt går ude i den private sektor. Væksten i det offentlige for-brug er nemlig lavere end i resten af økonomien. Årsvæksten i produktionen i den private sektor var faktisk hele 3,3 procent i 2. kvartal. Det er med til at forklare, hvorfor det er gået så stærkt fremad med den private beskæftigelse, som steg med 11.000 personer i kvartalet.

Skibsinvesteringer kan ikke trække væksten i BNP, da vi ingen værfter har. Skibene er importeret fra udlandet

I 2. kvartal var der en høj vækst i skibsinvesteringerne ifølge tal fra udenrigshandelsstatistikken. Det har fået nogle økonomer til at sige, at væksten i produktionen har været trukket af skibsinvesteringer i kvartalet. Men da der ingen skibsværfter findes i Danmark, kan skibsinvesteringer ikke trække op i BNP, som jo er et mål for produktionen i Danmark. Skibene må være importeret og har trukket op i importen og effekten på produktionen har været nul.

Side 1 ud af 4


Cookies meddelelse