Lad dig ikke narre af fup-beskeder

I øjeblikket er der især falske mails i omløb, der foregiver at være fra SKAT. Tryk ikke på mærkelige links, og giv aldrig dine oplysninger via sms, mail eller telefon.

De IT-kriminelle er ihærdige, når de forsøger at franarre folk oplysninger om betalingskort, NemID eller konti. De benytter for eksempel sms'er, e-mails eller telefonopkald og får det til at se ud som om, at afsenderen er en ufarlig kontakt som for eksempel: Nets, NemID, et forsendelsesfirma, din bank eller Visa/Mastercard. Aktuelt ser vi også en del tilfælde, hvor de falske beskeder foregiver at komme fra SKAT, Apple, Microsoft og Netflix. Vi har også set eksempler med mailadressen sparkassenkron@gmail.com som afsender.  

Giv ikke dine oplysninger til andre

Hvis du modtager en mail eller sms, hvor du opfordres, lokkes eller trues til at give oplysninger om netbankkonti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, cpr.-nummer eller for eksempel billede af dit NemID-nøglekort, så undlad at give dine oplysninger og slet beskeden.
Modtager du et mistænkeligt telefonopkald, skal du på samme måde undlade at opgive dine personlige oplysninger og afbryde forbindelsen.

Tre tips til at undgå svindel

Hvis du har mistanke om, at du er blevet udnyttet eller svindlet, skal du straks spærre dit NemID og ringe til din rådgiver.
Spær dit NemID - klik her.

Er du kommet til at videregive personlige oplysninger?

Hvis du er kommet til at give dine personlige oplysninger til andre, skal du hurtigst muligt kontakte din bank og sørge for at få spærret den konto, NemID eller det betalingskort, du har afgivet oplysninger om.

Du kan se eksempler på snyde e-mail og sms'er på Nets' hjemmeside

Læs mere om it-sikkerhed her 

Eksempler på fup-beskeder:

snyde sms

Snyde sms 290x139

 

 

 

 

 

snyde sms 3