Job i Sparekassen Kronjylland

Studentermedhjælper til økonomi og regnskab

Er du på udkig efter et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med rapportering, økonomi og regnskab? Og har du mod på at omsætte din teoretiske viden til værdifuld erfaring i Danmarks største sparekasse? Så er du måske den studentermedhjælper, vi er på udkig efter til vores regnskabsafdeling.

Du kan primært glæde dig til at:

  • Afstemme system-mellemregninger, clearingskonti, grundsystemer m.v.
  • Betale leverandørfakturaer og håndtere udlæg
  • Indberette finansielle nøgletal til eksempelvis Finanstilsynet og Nationalbanken
  • Deltage i ledelsesrapportering
  • Ad hoc analyser og kontrolopgaver

Du er måske den rette på holdet, hvis…

Vi forestiller os, at du er i slutningen af din bachelor. Det kan eksempelvis være som cand.merc., cand.oecon. eller lignende. Du ønsker at arbejde med økonomi og regnskab i den finansielle sektor og kan desuden sige ”tjek" til følgende om dig selv:

  • Er struktureret, analytisk og ansvarsfuld
  • Har flair for at arbejde i Excel
  • Er ikke bange for at spørge erfarne kolleger om hjælp til at forstå en opgave
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Kan lide at have mange bolde i luften
  • Har en naturlig nysgerrighed og kritisk sans

Du får arbejdsplads på vores hovedsæde i Randers. Her venter dig et studierelevant job, der giver dig eftertragtet specialistviden og klæder dig godt på til et fremtidigt job i den finansielle sektor. I vores regnskabsafdeling får du rig mulighed for personlig og faglig udvikling i et spændende miljø med kolleger, der er vant til indbyrdes vidensdeling og til at samarbejde med hele organisationen.

Vi forestiller os, at du kan arbejde cirka 10-15 timer om ugen. Vi har stor erfaring med at være fleksible omkring eksamensperioder og at tilbyde flere timer i eksempelvis sommerferien.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør for Regnskab Michael Frank Wolff på 89 12 25 65 eller HR-partner Mette Møller Eriksen på: 26 87 92 84.

Vi glæder os til at høre fra dig og skal have din ansøgning med CV senest 23. juni. Vi forventer at holde samtaler i uge 26.