Job i Sparekassen Kronjylland

Studentermedhjælper til at arbejde med antihvidvask

Er du nysgerrig på, hvordan vi arbejder med at forebygge hvidvask og terrorfinansiering i et større pengeinstitut? Og er du sulten efter at bringe dine juridiske kompetencer i spil i praksis? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i vores afdeling for AML (anti money laundring).

I AML får du rig mulighed for personlig og faglig udvikling i et spændende miljø med kolleger, der er vant til indbyrdes vidensdeling og til at samarbejde med hele organisationen.

Du kommer primært til at deltage i:

  • Behandlingen af mistænkelige transaktioner
  • Underretninger til SØIK
  • Kontroller
  • Rådgivning og sparring med afdelingerne omkring mistænkelig adfærd og transaktioner relateret til hvidvask og terrorfinansiering
  • Sparring og spørgsmål fra afdelingerne i forbindelse med onboarding af nye kunder og kundekendskabsprocedure

Hvem er vi på udkig efter?

Du studerer jura, erhvervsjura eller er i gang med en økonomisk uddannelse med fokus på risikostyring og/eller compliance og har herigennem et godt teoretisk indblik i lovgivning eller risikostyring. Det er en fordel, hvis du er i gang med slutningen af din bachelor eller lige er startet på din kandidat.

Derudover kan du sige ”tjek" til følgende om dig selv:

  •       Du er god til at kommunikere
  •       Er i stand til at håndtere fortrolige oplysninger
  •       Har en naturlig nysgerrighed og kritisk sans
  •       Er tryg ved at træffe selvstændige beslutninger
  •       Arbejder struktureret med sans for detaljen

Vi forestiller os, at du kan arbejde cirka 10-15 timer om ugen.

Det kan du glæde dig til

Du får arbejdsplads på vores hovedsæde i Randers og bliver her en del af et af landets ti største pengeinstitutter. Her venter dig et studierelevant job, der giver dig eftertragtet specialistviden og klæder dig godt på til et fremtidigt job i den finansielle sektor. Vi tilbyder dig gode muligheder for faglig og personlig udvikling og en bred kontaktflade i organisationen.

Vi har stor erfaring med at være fleksible omkring eksamensperioder og at tilbyde flere timer i eksempelvis sommerferien.

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør for Forretningsudvikling Allan Thisted Esbensen på telefon: 26 87 93 14 eller HR-partner Mette Møller Eriksen på: 26 87 92 84

Vi glæder os til at høre fra dig og skal have din ansøgning med CV senest 29. september. Vi forventer at holde samtaler i uge 40.