
Risikoanalytiker med fokus på markedsrisici
Vil du være med til at styrke og udvikle vores risikostyring? Og kan du gøre komplekst stof til brugbare anbefalinger, som modtageren forstår? Så er du måske vores nye risikoanalytiker til Risikoanalyse.
Du bliver en del af Risikoanalyse på Sparekassen Kronjyllands hovedsæde i Randers, hvor vi har til opgave at sikre Sparekassens risikostyring, skabe overblik over væsentlige risici og overvåge aktivitet på finansområdet. Her kommer du særligt til at samarbejde med de to afdelinger i Finans: Markets og Treasury.
I jobbet kan du blandt andet se frem til, at:
- Løbende sikre korrekte positioner og risikoberegninger til brug i den daglige risikostyring i både 1. og 2. line
- Være med til at udvikle Sparekassens styring af markedsrisiko
- Deltage i implementeringen af nyt regelsæt for opgørelsen af markedsrisiko (FRTB og IRRBB)
- Samarbejde med Sparekassens datacentral for at udvikle den daglige risikostyring og kapitalkravsopgørelser
- Udvikle og vedligeholde datamodeller og dashboards i Power Query
- Løbende optimere arbejdsprocesser
- Rapportere til myndigheder
- Udarbejde og vedligeholde forretnings- og arbejdsgange
- Blive en del af et team med kompetente kollegaer med erfaring inden for risikostyring af markedsrisiko og med et nyudviklet it-system til opgørelse og overvågning af markedsrisici
Du er måske den rette til vores hold, hvis du:
- Har interesse for markedsrisici. Det et ikke et krav, at du har erfaring fra et lignende job, da vi sørger for en vis oplæring
- Trives med teoretiske opgaver på et højt plan – og med at oversætte dem i praksis
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner, som du blandt andet bringer i spil, når du skal gøre komplekst lovstof enkelt for modtageren
- Er superbruger i Excel. Du må også meget gerne have erfaring med at håndtere store datamængder i Power Query, men det er ikke et krav. Har du erfaring med SAS er det også en fordel, men ikke et krav
- Er god til at arbejde tværfagligt og dele ud af din viden
- Trives både med selvstændige arbejdsopgaver og som en del af en gruppe eller et større projekt
- Er nøgtern og kan bevare fokus selv i tilspidsede situationer
Du er sandsynligvis uddannet cand.merc. eller cand.oecon., men indgangene til jobbet kan være flere.
Det kan du glæde dig til
Vi tilbyder dig ansvar og udfordringer i en hverdag, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen og får rig mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende miljø med høj faglighed og gode kolleger. Udover at du får mulighed for at påvirke afdelingens videre retning og succes, kan du se frem til fleksible rammer, så balancen mellem dit arbejds-, familie- og fritidsliv harmonerer.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab og medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar. Vores decentrale struktur giver dig stor indflydelse på dit arbejde og din dagligdag.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.