
Kunderådgiver til Hadsten
I Sparekassen Kronjylland har vi succes med at give vores kunder en personlig rådgivning. Det gør, at mange har en stor interesse for at blive kunde hos os, og at det derfor er ekstra sjovt at gå på arbejde. Det gør også, at vi er på udkig efter dig, der kan hjælpe med at give privatkunderne den allerbedste rådgivning. Har du interesse for mindre erhverv, er det også muligt at krydre jobbet med rådgivning af disse. Vi har udfordringer både til dig, der er nyuddannet og dig med mange års rådgivningserfaring.
Du kan glæde dig til at:
- Blive en del af en sund sparekasse, der oplever vækst og fremgang
- Udleve din begejstring for at rådgive private - og hvis du ønsker det også mindre erhverv - som du skal hjælpe og udfordre, så de opnår økonomisk overblik og tryghed
- Få din egen portefølje med kunder, som du er i tæt kontakt med
- Blive en del af et godt sparringsmiljø med høj faglighed og lysten til at spille hinanden gode. Vi udfordrer os selv, hinanden og kunderne
- Sammen med resten af afdelingen at vise flaget ved lokale aktiviteter og generelt synliggøre afdelingen i Hadsten og omegn
- Blive en del af et fantastisk team i et job med ansvar, samarbejde og udvikling
Vil du med på holdet, er det vigtigt, at du:
- Har erfaring med selvstændigt at rådgive inden for alle facetter af privatområdet – eller en stor lyst til at få det
- Er god til at samarbejde med kunderne. Du er tillidsvækkende og har let ved at komme i dialog med alle slags kunder og dermed at opbygge og fastholde værdifulde relationer med dem
- Har en god energi og en positiv tilgang til opgaver, kunder og kolleger
- Ikke kun er god til økonomi, men også til mennesker. Du er god til at lytte til kunderne og til at tale planer og drømme med dem
- Er en god holdspiller
Derfor skal du søge jobbet
I en analyse fra Voxmeter har de danske privatkunder kåret Sparekassen Kronjylland til at have Danmarks bedste rådgivere, ligesom den seneste EPSI-måling bekræfter, at vi har landets mest tilfredse privatkunder. De flotte resultater forpligter, og vi glæder os til at fortsætte det gode arbejde sammen med dig.
I Hadsten bliver du en del af et ambitiøst team, hvor du får 14 faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling. Da vi er en større afdeling, vil du opleve et dynamisk hus med mange forskellige kompetencer, men også stor fleksibilitet i dagligdagen, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har korte beslutningsveje og går højt op i kundetilfredshed og medarbejdertrivsel. Derfor skal der være plads til, at vi har det sjovt, mens vi skaber forretninger og gode kundeoplevelser.
Udover at du får mulighed for at påvirke afdelingens videre udvikling og succes, kan du se frem til stor indflydelse på din egen hverdag. Du får rig mulighed for at udvikle og dygtiggøre dig – er du nyuddannet står vi klar til at hjælpe dig godt på vej i jobbet. Har du mange års erfaring, kan du se frem til at udfordre dig selv og forfølge dine ambitioner.
Ansvar, udfordringer og fællesskab
Vi er blandt Danmarks 10 største pengeinstitutter. Der venter dig mere end 700 kolleger fordelt på cirka 50 afdelinger i Jylland, Odense og på Sjælland.
Du bliver en del af en flad organisation, hvor vi vægter fællesskab samt medarbejder- og kundetilfredshed højt. Du får blandt andet rig mulighed for at få indflydelse, udvikle dig og tage ansvar.
Vi har succes med at vokse, åbne nye afdelinger og have fokus på de personlige relationer. Hos os ringer kunderne ikke til et callcenter, men direkte til deres rådgiver. Vi vægter nemlig den personlige rådgivning højt og mener, at det er tiden, vi investerer, der gør forskellen.
Som garantsparekasse er vi selvejende. Det betyder blandt andet, at vi ikke har aktionærer, der skal have del i Sparekassens overskud. Det gør, at vi kan tænke mere langsigtet, ligesom det giver os stor frihed til at gøre en forskel i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder.