Job i Sparekassen Kronjylland

Kunderådgiver til Egå

Har du lyst til nye udfordringer og en tæt kundekontakt - på Danmarks bedste arbejdsplads? Så har vi lige nu et spændende rådgiverjob med en kundeportefølje af tilfredse kunder, stor opbakning fra byens borgere og et team af gode kolleger i vores afdeling i Egå.

Vi er på udkig efter dig, der lever i mødet med privatkunderne og holder af at rådgive om alt fra bolig til pension og investering. Du finder stor motivation i at gøre en forskel for kunderne, og du har altid et smil på læben.
Der venter dig et alsidigt job og spændende udfordringer med mulighed for at få ansvar for et af de mange fagområder inden for privatsegmentet. Udover en tæt kundekontakt får du engagerede og erfarne kolleger at sparre med og rig lejlighed til at bidrage med din faglige viden og gode idéer.

I jobbet kan du glæde dig til:

  • At bringe dig selv, din faglighed, ordentlighed og dit kredithåndværk i spil hver dag. Du får brugt din viden om alle facetter af privatområdet, når du giver dine kunder flere muligheder gennem din rådgivning
  • At udnytte din lyst og evne til at tiltrække nye gode kunder til din portefølje. Du brænder for - og har succes med - at skabe kontakt til nye kunder
  • Bidrage til forretningen og teamet med din gode energi og aktivering af dit netværk. Du får energi af at dele dine ideer i en hverdag, hvor vi prioriterer både det faglige og sociale miljø
  • At deltage i - og have indflydelse på - aktiviteter i og uden for afdelingen
  • At være en del af et ambitiøst hold, hvor vi både kan lide at spille hinanden endnu bedre og at have det sjovt, mens vi skaber gode kundeoplevelser

Du er måske den rette på holdet, hvis…

Du har den finansielle uddannelse på plads og har erfaring med at rådgive privatkunder og proaktivt at opsøge nye forretningsmuligheder. Din tillidsvækkende facon gør det let for dig at komme i dialog med kunder og kolleger og at opbygge værdifulde relationer.
Du har holdånd, er handlekraftig og motiveres af at skabe resultater, der kan mærkes – både hos kunderne og i afdelingen. Lokalkendskab er en fordel, men ikke et krav.

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Vi tilbyder dig frihed under ansvar i et job, hvor du selv er med til at sætte dagsordenen. Du får i høj grad mulighed for at udfordre og udvikle dig selv både fagligt og personligt. Afdelingen ligger i et attraktivt markedsområde og er inde i en god udvikling. Du bliver en del af et lille og vågent team, hvor du har fem faste kolleger at sparre med - udover de fagspecialister, der er tilknyttet vores afdeling.

Har du lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Michael Grouleff Thomsen på mobil 26 87 92 92 eller HR-partner Lone Kjær Stampe på 26 87 29 85.

Vi glæder os til at høre fra dig hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler, indtil vi har mødt vores nye kollega.