Job i Sparekassen Kronjylland

Kundemedarbejder til Vorbasse

Kan du give vores kunder en oplevelse af, at de altid er i de helt rette hænder, når de er i kontakt med os? Altid med et smil på læben, højt serviceniveau og faglig kvalitet? Så er du måske vores nye kundemedarbejder, der vil være det første glade ansigt, kunderne møder i afdelingen i Vorbasse.

Der venter dig et job med stor kundekontakt på Danmarks bedste arbejdsplads, hvor vi tilmed har landets mest tilfredse kunder på både privat og erhverv – for andet år i træk.

 

I jobbet kan du særligt glæde dig til at:

  • Skabe gode kundeoplevelser, når kunderne møder dig i afdelingen, i telefonsamtalen eller for eksempel i forbindelse med mødebooking. Du nyder at være den første, kunderne er i kontakt med, når de henvender sig til os
  • Have en tæt kontakt til kunderne og hjælpe dem med deres spørgsmål i hverdagen
  • Løse produktionsopgaver såsom at udfærdige og håndtere dokumenter for både private kunder og – primært mindre – erhvervskunder
  • Indgå i et kundemedarbejder-team, som har en hovedrolle i det daglige opgaveflow i afdelingen
  • Være i tæt dialog og sparring med rådgiverne og bidrage til, at de dedikerer deres tid til at holde møder med kunderne

Det kræver blandt andet at….

Du er bankuddannet og har et indgående kendskab til processerne bag de finansielle produkter og er en stærk spiller i produktionsarbejdet. Du kan bruge din erfaring fra en lignende stilling som for eksempel kunderådgiver eller kundemedarbejder til både at byde ind i teamet og til at arbejde selvstændigt.

Du springer ud i alle opgaver, er ikke bleg for at lære nyt eller at komme med konstruktiv kritik eller på anden måde bidrage til teamets udvikling. Du er nemlig en udpræget holdspiller, går efter bolden og er god til at samarbejde. Derudover er du nysgerrig af natur, har lyst til at tale med mennesker og kan hurtigt vinde kundernes tillid.

 

Hvad gør stillingen særligt attraktiv?

Som du kan se, sikrer opgavelisten dig et alsidigt job med ansvar, udfordringer, en tæt kundekontakt og stor berøringsflade med både kunder og kolleger.

Du får en nøglerolle i en afdeling med ni kolleger fordelt på afdelingsdirektør, souschef, seks kunderådgivere og en kundemedarbejder. Du får indflydelse på din egen arbejdsdag og fuld opbakning til at skabe de bedste rammer for, hvordan vi sammen kan nå afdelingens mål.  

 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør H.C. Christensen på mobil: 21 65 26 92 eller HR-partner Mette Fabrin på mobil: 30 70 86 19.

 

Ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.