Sådan gør vi

Kundeløfter

Vi tror på, at den personlige rådgivning gør en forskel. Derfor skal vi sikre, at vores kunder altid får en god oplevelse, når de er i kontakt med os. Det gør vi gennem fire kundeløfter, som samtidig fortæller vores kunder, hvad de kan forvente af os.
Som medarbejder skal man selvfølgelig ønske at leve op til løfterne – også over for sine kolleger. Det er nemlig de samme løfter, vi giver hinanden som medarbejdere i Sparekassen, og som skal gøre, at vi sammen når i mål. Målet er at være det pengeinstitut med de meste tilfredse kunder og samtidig de mest tilfredse medarbejdere.

Kultur

Vi interesserer os for dig som det hele menneske, du er. Du har derfor mulighed for at flekse, så arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. Vi ønsker en kultur på arbejdspladsen, hvor vi ser hinanden i øjnene og siger godmorgen. Hvor vi interesserer os for hinanden og for, at alle trives.
Vi er ét fælles hold, hvor alle spiller hinanden gode og dækker ind for hinanden, når en kollega har brug for lidt ekstra hjælp. På den måde får vi en dejlig arbejdsplads − til vores, kundens og Sparekassens bedste.

Historie

"Sparekassen for Randers By og Omegn" blev etableret i 1829. Den nystiftede sparekasse skulle være til gavn og glæde for borgerne og for samfundet, de levede i. Det har ikke ændret sig. Vores kunder skal have gavn af, at de har valgt os. Det forpligter os til at give kompetent rådgivning og kun tilbyde de produkter, som kunden har behov for. 

Vi er en garantsparekasse og har altså derfor ingen aktionærer. Det giver os større frihed og mulighed for at tænke langsigtet i vores forretning og relationer. Den bruger vi til at gøre en forskel i lokalsamfundene ved at støtte foreninger, klubber og kulturinstitutioner.

Gå på opdagelse i Sparekassens udvikling fra 1829 til nu