Graduate i Sparekassen Kronjylland

Hvis du vil give din karriere en god start med et fagligt netværk, ansvar fra dag ét og mulighed for stor indflydelse, så er Sparekassen Kronjylland et godt valg.
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende karrieremiljø.

nye_unge-3.jpg

To-årigt graduateforløb tilpasset dine interesser

Som graduate i Sparekassen Kronjylland får du en unik mulighed for at udnytte din teoretiske viden fra studiet og udvikle dine kompetencer gennem praktisk erfaring. Undervejs har du stor indflydelse på, hvordan lige netop dit program sammensættes, ligesom vi tilbyder dig uddannelse efter behov. Du får samtidig rig mulighed for at sparre med Sparekassens øvrige graduates og andre kollegaer.

Der er ikke en fast opskrift på, hvordan dit forløb bliver – det afhænger nemlig af, hvad du vil og kan.

Alle graduateforløb strækker sig over to år. Indtil videre har vi haft graduateprogrammer inden for:

  • Erhverv
  • Finans
  • Forretningsudvikling
  • HR
  • IT
  • Kredit
  • Markedsføring og Kommunikation
  • Økonomi

I Sparekassen afgør dine interesser og kompetencer, hvad du kommer til at arbejde med. Du får masser af ansvar og har kolleger, der sikrer, at du hele tiden lærer nyt. Jeg har undervejs i mit forløb fået øjnene mere op for kreditområdet og ønsket at specialisere mig den vej. Så i dag sidder jeg i Kredit. Her har jeg som graduate været med til at udføre alle kreditopgaver.

Jon Jepsen, tidligere graduate, nu kreditbevilger
Image
Der hvor du er, når din karriere begynder

Godt karrieremiljø
- også socialt

Vi ved, at et godt socialt miljø også er en vigtig del af et uddannelsesforløb. Derfor vil du udover et bredt fagligt netværk på tværs af hele organisationen, blive en del af et solidt netværk med de øvrige unge i uddannelsesstillinger. Vi sørger blandt andet for, at du sammen med vores praktikanter, andre trainees og graduates løbende har mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på både faglig og personlig udvikling.

 

Cookies meddelelse